Synes i det er småligt?

Han betaler også selv sin bus.

Men ja, ved ikke helt hvad jeg skal sige. Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad jeg skal gøre længere... Jeg er jo helt enig i det du skriver

Jeg sidder lidt og tænker.... hvad og hvordan han ellers bidrager til/ihverdagen?? altså ikke økonomisk, men ellers af praktiske gøremål... er de ligeligt fordelt eller hvordan?

Qnuz

Anonym skriver:

Og hvor ville vi så stå? Manden ville stejle fuldstændig og helt sikkert ikke bare lige komme videre.

Forhåbentligt i et mere ligeværdigt forhold.

Som det lyder så får han jo sin vilje med alt for går det ikke efter hans næse så bliver tingene bare ikke sådan. Jeg forstår ikke at du ikke bare står op for dig selv op siger at han kan stejle alt det han vil men at der ikke bliver rokket ved den beslutning du har taget da det er hvad du har råd til at betale som den aftale i indgik.

Anonym skriver:

Det går han aldrig med til. Jeg spurgte i går hvorfor han fastholdte den gæld, og han have ikke nogen ordentlig forklaring andet end et lidt sløset en om at vi havde jo ikke fælles økonomi den gang og blablabla - nej, men det har vi nu, så nu er situationen jo noget andet..

Rent juridisk set så er det noget i fælles skulle været blevrt enig i, hvor meget i brugte på f.eks en dvd afspiller.

F.eks. hvis i skal ud og rejse og du har sparet 5000kr op og vil give en tur til Sverige. Men din kæreste så vælger at købe en jordomrejse til 100.000kr. Så kan han på ingen måde regne med at du betaler halvdelen, altså 50.000kr. Det er noget han har valgt og så længe i ikke var fælles om det, så synes jeh du skal aflevere de penge DU havde sat af, og ikke én øre mere.

Anonym skriver:

I starten af vores parforhold var det sådan, at min kæreste havde en del flere penge end jeg, men alligevel betalte vi 50/50 udgifter. Vi manglede så en afspiller, der kunne spille bluray, og min kæreste ville have nyt TV (som jeg ikke synes var nødvendigt). Han købte så fjernsynet for sin egen penge (han har/havde en enorm opsparing), og så aftalte vi at jeg kunne give afspilleren. Men da jeg havde meget lidt penge lagde han ud, og vi aftalte, at jeg kunne betale af. Han valgte så at det skulle være en playstation, som kostede cirka 3000 kroner.

Nu har vi børn sammen og har fælles økonomi. Han har fortsat en personlig opsparing som har været helt oppe på 80.000, (er nu på cirka 50.000), og jeg har ikke en personlig opsparing, da jeg ikke får nok personlige penge om måneden til at spare op. Vi får 1500 hver i måneden i lommepenge, og mange af mine går til studiebøger. Hans opsparing har han skabt via et firma han havde før vi mødtes.

Anyway, jeg skylder ham stadig de penge, og betaler af sådan lidt on/off, så han får fx 200 kroner af mine lommepenge nogle måneder. Har på et tidspunkt også skulle låne penge af ham igen, jeg tror det var til tøj til barnedåb eller sådan noget, så den ligger stadig på 2500.

Jeg synes bare det er så træls og nedværigende at betale af til min egen kæreste! Men måske er det bare mig. Men hvis det var omvendt og jeg havde 50.000 stående på en opsparing, som ikke var øremærket andet end hygge og shoppebehov, og min kæreste skyldte mig 2500, så ville jeg omgående stryge den gæld, for det er jo ikke penge han MANGLER overhovedet, han kan købe lige hvad der passer ham for sine egne penge, mens jeg kun har de der 1500 om måneden, som jeg ikke når at få så meget glæde af pga studiet. Så er det altså meget at skulle afbetale 200 eller 250, plus træls det skal bringes på banen hele tiden "Hvor meget kan du betale af den her måned?"

Jeg synes bare nu, at nu er vi en familie, vi har fælles økonomi, og det er i øvrigt mig der sørger for budgettet og sådan, så forstår jeg ikke han ikke siger "Lad os bare stryge den gæld". Eller er det bare mig? Det var jo heller ikke mig, der valgte det skulle være en dyr playstation, man kan få en bluray afsipller til 700 kroner..

småligt det ved jeg ikke..underligt ja

i mine øjne har dette intet med fælles økonomi af gøre..

her i huset har vi fælles økonomi..fælles lønkonto, fælles budget, fælles opssparing, fælles rådighedsbeløb..og vi køber hvad vi ønsker..

syntes ikke man i et parforhold skal skylde hinanden penge..

Anonym skriver:

Retfærdigvis skal siges at jeg ikke nægtede han købte den som playstation - havde på det tidspunkt ikke styr på blyray (vidste ikke hvad det var ) så gik ud fra han valgte det der gav mest mening.. Mest irriterende er nok at han ALDRIG spiller playstation, han spiller kun på sin xbox. Hvad skulle vi så have en playstation for!?

Jeg fortalte lige min mand om debatten, og han kunne fortælle, at der var engang hvor den billigste blue ray - afspiller var en playstation. Så er sikker på at det er derfor du kan huske, at det gav mening at købe en playstation dengang

 

En anden ting, så er det i min omgangskreds MEGET forskelligt hvordan folk ser på økonomi i parforhold.. Og her er din kæreste slet ikke ekstrem.. Jeg har en bekendt hvor hendes forældre i hele deres forhold har haft seperat økonomi.. Hendes far tjente mest og har derfor haft størst opsparing og flest penge hele deres lange forhold og de er stadig sammen.

At moderen så var den der gik på barsel og passede børnene hele deres barndom var ikke med i udregningen. Børnene har slet ikke fået et tæt forhold til deres far - for han var altid på arbejde.. Nu har han så en kæmpe opsparing.. Konen har intet, for hun har brugt tiden på børnene og husarbejde.

Herhjemme har vi 100% fællesøkonomi.. Vi yder efter evne og nyder efter behov og det fungere rigtigt godt. Ingen af os har dog dyre hobbyer eller forbrugsvaner. Min mand tjener dog noget mere, da jeg er - og i hele vores forhold har været studerende. Det er en af ulemperne ved at finde sig en ung kone

Det jeg mener er at vi sagtens kan have meninger om hvor små sko din mand går i, men det er så forskelligt hvad folk ser som rimeligt. Masser af mine bekendte ville sige at din mand er for god af sig fordi han ligger hele sin store løn i fælleskassen og nøjes med 1500 til sig selv.

Jeg vil ikke sige at det din mand gør er helt hen i vejret, selvom jeg selv tænker anderledes og sagtens kan forstå dig.

Håber i får snakket sammen om det

Anonym skriver:

I starten af vores parforhold var det sådan, at min kæreste havde en del flere penge end jeg, men alligevel betalte vi 50/50 udgifter. Vi manglede så en afspiller, der kunne spille bluray, og min kæreste ville have nyt TV (som jeg ikke synes var nødvendigt). Han købte så fjernsynet for sin egen penge (han har/havde en enorm opsparing), og så aftalte vi at jeg kunne give afspilleren. Men da jeg havde meget lidt penge lagde han ud, og vi aftalte, at jeg kunne betale af. Han valgte så at det skulle være en playstation, som kostede cirka 3000 kroner.

Nu har vi børn sammen og har fælles økonomi. Han har fortsat en personlig opsparing som har været helt oppe på 80.000, (er nu på cirka 50.000), og jeg har ikke en personlig opsparing, da jeg ikke får nok personlige penge om måneden til at spare op. Vi får 1500 hver i måneden i lommepenge, og mange af mine går til studiebøger. Hans opsparing har han skabt via et firma han havde før vi mødtes.

Anyway, jeg skylder ham stadig de penge, og betaler af sådan lidt on/off, så han får fx 200 kroner af mine lommepenge nogle måneder. Har på et tidspunkt også skulle låne penge af ham igen, jeg tror det var til tøj til barnedåb eller sådan noget, så den ligger stadig på 2500.

Jeg synes bare det er så træls og nedværigende at betale af til min egen kæreste! Men måske er det bare mig. Men hvis det var omvendt og jeg havde 50.000 stående på en opsparing, som ikke var øremærket andet end hygge og shoppebehov, og min kæreste skyldte mig 2500, så ville jeg omgående stryge den gæld, for det er jo ikke penge han MANGLER overhovedet, han kan købe lige hvad der passer ham for sine egne penge, mens jeg kun har de der 1500 om måneden, som jeg ikke når at få så meget glæde af pga studiet. Så er det altså meget at skulle afbetale 200 eller 250, plus træls det skal bringes på banen hele tiden "Hvor meget kan du betale af den her måned?"

Jeg synes bare nu, at nu er vi en familie, vi har fælles økonomi, og det er i øvrigt mig der sørger for budgettet og sådan, så forstår jeg ikke han ikke siger "Lad os bare stryge den gæld". Eller er det bare mig? Det var jo heller ikke mig, der valgte det skulle være en dyr playstation, man kan få en bluray afsipller til 700 kroner..

Sælg den PlayStation og giv ham pengene, du solgte den for!

skrivemaskine skriver:

Sælg den PlayStation og giv ham pengene, du solgte den for!

Hæhæ, ikke en dårlig idé

Anonym skriver:

Jeg kan ikke se hvad vores alder har af relevans for debatten, med mindre du insinuerer, at vi lyder umodne og unge? Ellers må du lige forklare, hvor du vil hen med det spørgsmål.. Vi er i midt/slut-tyverne, og synes ikke vores alder har særlig meget med mit spørgsmål at gøre, hvis overhovedet..

Det var ikke for at fornærme dig. Det var mere i forhold til din kæreste. For min oplevelse af unge fyre er at de meget gerne vil holde på deres penge.
Men det må du da meget undskylde

Mega småligt! Jeg var blevet godt og grundigt mavesur over det der

Sælg den sig til ham du sælger den så han kan få sine penge nu hvor det er så vigtig for ham for du har ikke råd til at betale mere af på den.