Miss-86 skriver:
Jeg tog en snak med min kæreste igår omkring pb, dog kun en lille snak.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne blive ved og vente, han forstår mig udenmærket godt, men han føler sig stadig ikke klar.
Han forklarer lidt mere denne gang og fortæller at det blandt andet er pga. vi bor i en lejlighed hvor han ikke mener der er plads til en baby og pga. overtagelse af firma - Hvilket jeg som sådan godt kan forstå. Jeg forklarer ham at jeg godt kan forstå det med at her er for småt, meeen at hvis nu det blev, så måtte vi jo fin de ud af det.
Vi er dog på udkig efter et hus vi kan leje, så jeg spørger ham om han tror det hjælper, når vi finder et (vi vil gerne leje et 3-4 værelses hus)
han siger måske, men at han ikke tør love det, hvilket er forståeligt, da han er bange for at give mig falske forhåbninger!
Jeg forklarede ham, at der aldrig var et rigtigt tidspunkt at få børn på.
Sagde til ham, at det ville være fornuftigt at gå i gang pga. vores alder og det kan han godt se det fornuftige i, men stadig ikke klar. Jeg fortalte at jeg havde læst, at det ikke var unormalt at der gik omkring 1 år, for man blev gravid, men der havde han lige hørt i radioen at det var ½ år.. Men stadig, så ville det være 1 ½ -2 år, før barnet kom til verden!
Jeg sagde til ham, at jeg ville vente året ud og ikke længere!
Fortalte også at jeg gerne ville kunne snakke om det og komme med kommentarer og at jeg kun gjorde det, fordi det betyder så meget for mig og at jeg glæder mig sådan til jeg skal være mor én dag! Og det sagde han også godt at jeg måtte (det har han hele tiden sagt) og at han ikke følte det som et pres!
Han ER sikker på at han vil have børn og han tvivler ikke på, hvor meget han vil elske barnet, når det kommer til verdenen..
Såå jeg håber virkelig at han tager springet, nu når jeg har givet ham det ultimatum at udgangen af året, ellers må det ende!
Jeg elsker ham overalt på jorden, men nu er jeg nødt til at forberede mig på at hvis han ikke er klar, så må det ende!
Og han kunne sagtens forstå mig - Så tænker jeg bare; SÅ TAG DOG SPRINGET ..
Efter 2 år, så tvivler jeg meget på om han blir klar, men måske kommer han på andre tanker, hvis han finder ud af at jeg rent faktisk mener enten så er det PB eller at han skal flytte!
Såå håber I er nogle der vil bakke mig op i det og støtte mig, HVIS det kommer så vidt.
(OG ingen kommentarer omkring: HAN VIL IKKE HAVE BØRN osv. osv. Tak, det er ikke det tråden drejer sig om)
Hvis det kan muntre dig lidt op, så blev min kæreste klar da vi flyttede i større lejlighed med et ekstra værelse og fik en opvaskemaskine og vaskemaskine. (Jeg syntes at det var fjollet, men det var åbenbart det der skulle til for hans vedkommende.) Mænd er sådan nogle praktiske dyr.
Jeg har selv ventet halvandet år, så kan virkelig godt forstå dine frustrationer.
Jeg håber sådan for dig at det hjælper evt. at flytte til en større lejlighed.
Jeg er nu heller ikke et sekund i tvivl om at han bliver SÅ klar når du bliver gravid, måske endda mere klar end dig.
(Herhjemme er det i hvert fald mig der panikker lidt nu)
Men hvordan fa'en får man manden til at tage springet?? Det er jo DET der er spørgsmålet. Er det en baby-opsparing der skal til? Flyt til større lejlighed? En vaskemaskine??? Måske du ved det? Eller måske kan i tage en snak om det?
p.s. jeg synes ikke at du er spor dominerende. Jeg synes det er flot at du har givet ham 2år og så at du brokker dig på baby.dk, i stedet for at blive ved med at snakke om det derhjemme. 
Kydser mine fingre for dig!