Yessir skriver:
Synes det lyder meget til, at du presser ham til noget han ikke vil: "hvis vi ikke begynder inden for et år er det slut". Stakkels mand. Og synes ikke at det modent at tage sådan nogle samtaler med manden om, at du alligevel ikke vil have børn men gerne vil og det skal ske snart ellers er det slut. Hvad med bare at accepterer at han ikke er klar og måske ikke bliver det foreløbelig. Og hvis det er så vigtigt for dig at blive mor, så må du gøre det forbi og finde en der vil, eller vente til den dag han er klar. Det handler om gensidig respekt, ikke pres. Jo mere du nævner det og presser ham, jo længere tid går der. Fordi han ikke er klar til at få børn betyder ABSOLUT IKKE at han ikke vil dig nok, sikke noget vrøvl at fyre af. Det lyder til at DU ikke kan accepterer ham, ellers havde du accepteret hans beslutning selvom det er hårdt.
Jeg har ikke taget nogen snak med ham om at jeg ikke vil have børn alligevel, det var en ide som nogle gav mig herinde - Som jeg gik væk fra igen og derfor tog den snak, som jeg refererer til her i denne tråd!
Jeg er godt klar over, at fordi han ikke er klar til baby, er det ikke ens betydende med at han ikke elsker mig. Jeg VED at han elsker mig, så det har intet med det at gøre.. Ved ikke lige, hvor du har læst det henne at jeg ikke tror han vil mig.
Nu forholder det sig sådan, at jeg ikke har snakket om det herhjemme rigtig længe (Siden starten af året), men at nu ville jeg have sat et ultimatum, netop fordi jeg ikke vil vente mere..
Jeg har strakt mig langt, han har lovet start af PB 2 gange, som han trak i land, da han stadig ikke var klar - Han lovede det, da han var rimelig sikker på, at han kunne blive klar.
Det er mine følelser som det drejer sig om, derfor synes jeg det er fair at give ham et ultimatum.
Hvad nu hvis han er en af dem, der aldrig bliver klar?
Og som 'bare' skal have et skub?
Anmeld
