Snak om pb.

AnnL skriver:

Du har ret, bare halvt så meget som dig, ville være godt  

 og håber så meget på at han bliver klar  Eller bare tør tage springet 

Prøv at se 1990h's svar, faktisk noget jeg selv har tænkt på, men ikke noget som jeg kan praktisere, da jeg jo ikke tager p-piller og det ville også kræve at han var med på den.

Ja, jeg håber det giver ham noget at tænke over, snakkede med en veninde om det idag, for hun skal holde mig fast I FLYT eller PB, når vi kommer til slutningen af året og hun sagde også at NU skulle jeg stå fast ved det, så det ikke bare var en tom trussel.

Hun sagde til mig, at i starten af december skulle jeg lige pointere overfor ham, at jeg mener det jeg sagde.. Og det er en god ide synes jeg!

Miss-86 skriver:

Prøv at se 1990h's svar, faktisk noget jeg selv har tænkt på, men ikke noget som jeg kan praktisere, da jeg jo ikke tager p-piller og det ville også kræve at han var med på den.

Ja, jeg håber det giver ham noget at tænke over, snakkede med en veninde om det idag, for hun skal holde mig fast I FLYT eller PB, når vi kommer til slutningen af året og hun sagde også at NU skulle jeg stå fast ved det, så det ikke bare var en tom trussel.

Hun sagde til mig, at i starten af december skulle jeg lige pointere overfor ham, at jeg mener det jeg sagde.. Og det er en god ide synes jeg!

Ja det kunne være en god ide, hvis du tog p-piller og han var med på den. For som du selv har skrevet, tvivler du også på at han nogensinde føler sig klar, men er sikker på at han ville blive så glad når du bliver gravid.

Godt du har en veninde indover det. Så kan hun jo støtte og hjælpe dig 

Ja det lyder som en god ide, for er nok smart lige at pointere alvoren over for ham. 

AnnL skriver:

Ja det kunne være en god ide, hvis du tog p-piller og han var med på den. For som du selv har skrevet, tvivler du også på at han nogensinde føler sig klar, men er sikker på at han ville blive så glad når du bliver gravid.

Godt du har en veninde indover det. Så kan hun jo støtte og hjælpe dig 

Ja det lyder som en god ide, for er nok smart lige at pointere alvoren over for ham. 

Ja og alene af den grund kunne jeg få lyst til at starte p-piller igen, hvis han var med på den.
Meeen samtidig, så er jeg bange for at min krop er ligeså længe om at finde sin normale cyklus som sidst jeg stoppede..

Ja, det er dejligt, at have hende indover, måtte lige fortælle det til en.. Og hun er anti-skruk, men alligevel forstår hun mig, men hun har jo også kunne mærke på mig, hvordan jeg har haft det. Får tit tårer i øjnene, når jeg snakker om det

Miss-86 skriver:

Ja og alene af den grund kunne jeg få lyst til at starte p-piller igen, hvis han var med på den.
Meeen samtidig, så er jeg bange for at min krop er ligeså længe om at finde sin normale cyklus som sidst jeg stoppede..

Ja, det er dejligt, at have hende indover, måtte lige fortælle det til en.. Og hun er anti-skruk, men alligevel forstår hun mig, men hun har jo også kunne mærke på mig, hvordan jeg har haft det. Får tit tårer i øjnene, når jeg snakker om det

Forstår jeg godt, og langt du vil gå, nu du har det med p-piller som du har. Men ja nok ik godt med din cyklus 

Forstår jeg godt, betyder meget med støtte fra en der er tæt på. Ja det kan de jo, dem der er tættest på en. 

Miss-86 skriver:

N

Tak, det håber jeg så sandelig også..

Det lyder også som en god måde, hvis manden ikke er/bliver klar..
Og tanken har strejfet mig, meeen jeg tager ikke p-piller mere, så ved ikke lige hvordan det skulle foregå.

Han siger også selv, at hvis det skete ved et uheld, så ville han ikke at jeg skulle have foretaget en abort..
Såå du har ret..

Miss-86 skriver:

Jeg tog en snak med min kæreste igår omkring pb, dog kun en lille snak.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne blive ved og vente, han forstår mig udenmærket godt, men han føler sig stadig ikke klar.
Han forklarer lidt mere denne gang og fortæller at det blandt andet er pga. vi bor i en lejlighed hvor han ikke  mener der er plads til en baby og pga. overtagelse af firma - Hvilket jeg som sådan godt kan forstå. Jeg forklarer ham at jeg godt kan forstå det med at her er for småt, meeen at hvis nu det blev, så måtte vi jo fin de ud af det.
Vi er dog på udkig efter et hus vi kan leje, så jeg spørger ham om han tror det hjælper, når vi finder et (vi vil gerne leje et 3-4 værelses hus)
han siger måske, men at han ikke tør love det, hvilket er forståeligt, da han er bange for at give mig falske forhåbninger!

Jeg forklarede ham, at der aldrig var et rigtigt tidspunkt at få børn på.
Sagde til ham, at det ville være fornuftigt at gå i gang pga. vores alder og det kan han godt se det fornuftige i, men stadig ikke klar. Jeg fortalte at jeg havde læst, at det ikke var unormalt at der gik omkring 1 år, for man blev gravid, men der havde han lige hørt i radioen at det var ½ år.. Men stadig, så ville det være 1 ½ -2 år, før barnet kom til verden! 
Jeg sagde til ham, at jeg ville vente året ud og ikke længere!
Fortalte også at jeg gerne ville kunne snakke om det og komme med kommentarer og at jeg kun gjorde det, fordi det betyder så meget for mig og at jeg glæder mig sådan til jeg skal være mor én dag! Og det sagde han også godt at jeg måtte (det har han hele tiden sagt) og at han ikke følte det som et pres!

Han ER sikker på at han vil have børn og han tvivler ikke på, hvor meget han vil elske barnet, når det kommer til verdenen..
Såå jeg håber virkelig at han tager springet, nu når jeg har givet ham det ultimatum at udgangen af året, ellers må det ende!

Jeg elsker ham overalt på jorden, men nu er jeg nødt til at forberede mig på at hvis han ikke er klar, så må det ende!
Og han kunne sagtens forstå mig - Så tænker jeg bare; SÅ TAG DOG SPRINGET ..
Efter 2 år, så tvivler jeg meget på om han blir klar, men måske kommer han på andre tanker, hvis han finder ud af at jeg rent faktisk mener enten så er det PB eller at han skal flytte!

Såå håber I er nogle der vil bakke mig op i det og støtte mig, HVIS det kommer så vidt.

(OG ingen kommentarer omkring: HAN VIL IKKE HAVE BØRN osv. osv. Tak, det er ikke det tråden drejer sig om)

Jeg tog en snak med min kæreste igår omkring pb, dog kun en lille snak.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne blive ved og vente, han forstår mig udenmærket godt, men han føler sig stadig ikke klar.
Han forklarer lidt mere denne gang og fortæller at det blandt andet er pga. vi bor i en lejlighed hvor han ikke  mener der er plads til en baby og pga. overtagelse af firma - Hvilket jeg som sådan godt kan forstå. Jeg forklarer ham at jeg godt kan forstå det med at her er for småt, meeen at hvis nu det blev, så måtte vi jo fin de ud af det.
Vi er dog på udkig efter et hus vi kan leje, så jeg spørger ham om han tror det hjælper, når vi finder et (vi vil gerne leje et 3-4 værelses hus)
han siger måske, men at han ikke tør love det, hvilket er forståeligt, da han er bange for at give mig falske forhåbninger!

Jeg forklarede ham, at der aldrig var et rigtigt tidspunkt at få børn på.
Sagde til ham, at det ville være fornuftigt at gå i gang pga. vores alder og det kan han godt se det fornuftige i, men stadig ikke klar. Jeg fortalte at jeg havde læst, at det ikke var unormalt at der gik omkring 1 år, for man blev gravid, men der havde han lige hørt i radioen at det var ½ år.. Men stadig, så ville det være 1 ½ -2 år, før barnet kom til verden! 
Jeg sagde til ham, at jeg ville vente året ud og ikke længere!
Fortalte også at jeg gerne ville kunne snakke om det og komme med kommentarer og at jeg kun gjorde det, fordi det betyder så meget for mig og at jeg glæder mig sådan til jeg skal være mor én dag! Og det sagde han også godt at jeg måtte (det har han hele tiden sagt) og at han ikke følte det som et pres!

Han ER sikker på at han vil have børn og han tvivler ikke på, hvor meget han vil elske barnet, når det kommer til verdenen..
Såå jeg håber virkelig at han tager springet, nu når jeg har givet ham det ultimatum at udgangen af året, ellers må det ende!

Jeg elsker ham overalt på jorden, men nu er jeg nødt til at forberede mig på at hvis han ikke er klar, så må det ende!
Og han kunne sagtens forstå mig - Så tænker jeg bare; SÅ TAG DOG SPRINGET ..
Efter 2 år, så tvivler jeg meget på om han blir klar, men måske kommer han på andre tanker, hvis han finder ud af at jeg rent faktisk mener enten så er det PB eller at han skal flytte!

Såå håber I er nogle der vil bakke mig op i det og støtte mig, HVIS det kommer så vidt.

(OG ingen kommentarer omkring: HAN VIL IKKE HAVE BØRN osv. osv. Tak, det er ikke det tråden drejer sig om)

Synes det lyder meget til, at du presser ham til noget han ikke vil: "hvis vi ikke begynder inden for et år er det slut". Stakkels mand. Og synes ikke at det modent at tage sådan nogle samtaler med manden om, at du alligevel ikke vil have børn men gerne vil og det skal ske snart ellers er det slut. Hvad med bare at accepterer at han ikke er klar og måske ikke bliver det foreløbelig. Og hvis det er så vigtigt for dig at blive mor, så må du gøre det forbi og finde en der vil, eller vente til den dag han er klar. Det handler om gensidig respekt, ikke pres. Jo mere du nævner det og presser ham, jo længere tid går der. Fordi han ikke er klar til at få børn betyder ABSOLUT IKKE at han ikke vil dig nok, sikke noget vrøvl at fyre af. Det lyder til at DU ikke kan accepterer ham, ellers havde du accepteret hans beslutning selvom det er hårdt.

AnnL skriver:

Forstår jeg godt, og langt du vil gå, nu du har det med p-piller som du har. Men ja nok ik godt med din cyklus 

Forstår jeg godt, betyder meget med støtte fra en der er tæt på. Ja det kan de jo, dem der er tættest på en. 

Jeg spurgte igår om han ville læse 1990H's svar og det gjorde han og jeg spurgte om han ville tænke over at vi kunne gøre det sådan, det ville han. Meeen jeg tager det roligt, sætter ikke forventningerne op.

Ja, du har ret, dejligt med støtte fra en tæt på

1990h skriver:

Når det troede jeg faktisk du gjorde

Jeg stoppede sidste år i februar måned ..

Jeg spurgte igår om han ville læse dit svar og det gjorde han og jeg spurgte om han ville tænke over at vi kunne gøre det sådan, det ville han. Meeen jeg tager det roligt, sætter ikke forventningerne op.

Martsbaby skriver:

hvor er det flot, at du har givet ham det ultimatum, uanset hvor hårdt det end må være!

jeg tror nu nok, at når i kommer tættere på nytår, at han nosser sig sammen til at gøre noget ved dig - når han finder ud af, at jeres forhold faktisk er på spil..

Jeg håber det bedste for dig, uanset hvad udfaldet bliver

Tak, det håber jeg også, men jeg har min tvivl :/