Ideen om ærlighed eller omvendt psykologi..

VIPpigen skriver:

Jeg kan kun fortælle hvad JEG ville gøre, og jeg havde meldt mig ud af spillet. Elsker jeg manden nok, så ville jeg kunne vente, men så måtte jeg også indstille mig på at vi måske aldrig får børn.

Var mit ønske om at blive mor højst, jamen så måtte jeg melde det lige ud, og sige nu er det enten eller, og være klar til at pakke.

Manden og jeg var gået fra hinanden, og mens vi ikke var sammen fandt jeg ud af hvor meget det betød for mig at få hvertfald bare et barn. Da manden kom tilbage, og vi fik snakket om det hele meldte jeg ud til ham at jeg ønskede børn, og jeg allerede i vores brud havde besluttet at droppe pillerne, og den holdte jeg ved når pakken var væk... HVIS han ikke meldte andet ud inden. Det gjorde han ikke, og 3 måneder efter pillestop var testen positiv.

Du skal gøre hvad du føler rigtigt, men husk der også skal være plads til dig i forholdet, og dermed også dit ønske om baby som "mom in the making" skriver. Selvfølgelig uden at presse det ned over hovedet på dig...

Jeg elsker ham så højt.. Jeg VED at vi får børn en dag.
Såå jeg må vente, men jeg vil have lov at snakke om det som "Mom In The Making" skriver..
Det har jeg jo ikke gjort, fordi så mange skrev jeg skulle lade være.

Chili skriver:

Hej
Hvis jeg stod i din situation ville jeg stille et ultimatum. Jeg gjorde det med min mand. Han havde altid sagt han gerne ville have børn! Men lige pludselig ændrede han mening... Og jeg sagde til ham, hvis du ikke vil have børn, bliver vi nød til at gå fra hinanden han blev ked og spurgte om jeg ikke kunne vente og se om han ændrede mening, men det kunne jeg ikke. Børn betyder så meget for mig.
Vi tog en pause, og han fandt ud af han gerne ville have børn, men først om nogle år! Fair nok jeg blev så uheldigvis gravid, midt i en masse flytterod.. Min graviditet endte desværre i en MA. (Jeg ville ikke have abort selvom min mand helst så det) den da vi var til nf og fandt ud af fostret var dødt, skete der noget i min mand! Han sagde med det samme, vi prøver igen

Selvom nogle måske ikke mener det er den rigtige måde! Skal mænd nogle gange have et lille skub. Min mand er så glad for at vi har fået vores søn og ville aldrig lave om på det

Jeg har også en veninde, hvis kæreste blev ved at sige om et år, om et år, om et år..... Til sidst sagde hun nu er det nok (7 år!) de gik fra hinanden, men fandt sammen igen, hun blev så gravid på spiral. Og han blev faktisk glad. Han var "bange" for at tage skridtet, men ville faktisk gerne. Hun har lige født en dreng for en uge siden

Så et ultimatum og et lille skub skader ikke held og lykke

Jaa, jeg har også tænkt på det lille skub, som du beskriver..
Men hvor skal man være stærk for at gøre det, jeg har jo engang gjort det..
Jeg havde sagt PB eller flyt,  han sagde at han måtte flytte og jeg blev SÅ ulykkelig at det aldrig blev..
Men ja, jeg ved ikke om jeg kan gennemføre det..
Men det er i mine overvejelser.

isabellasmor skriver:

jeg synes du skal spørge ham ligeud .. vil du have børn? og så kender du ham jo godt nok til at du vil kunne se svaret på ham før han svarer, tænker jeg? 

jeg mener jeg har skrevet det i en af dine andre tråde, jeg tror simpelthen ikke han vil have børn. men han vil heller ikke miste dig.. 

 

som en anden skriver i din anden tråd, du stillede ham et ultimatum, og han var parat til at flytte. Det kan i min verden ikke blive tydeligere.... tror bare du håber han pludselig vender, og at du elsker ham for meget til at indse det.... du er måske egentlig naiv...

og det er slet ikke skrevet for at gøre dig hverken vred eller i trist humør 

Jeg har spurgt ham lige ud og han VIL have børn.
Ja, han ville flytte, fordi han ikke vil NU, han har ikke overskuddet til det siger han.. Pga. arbejde..

 

Miss-86 skriver:

Jeg har spurgt ham lige ud og han VIL have børn.
Ja, han ville flytte, fordi han ikke vil NU, han har ikke overskuddet til det siger han.. Pga. arbejde..

 

Jamen, han ville flytte fra dig... hvilket for mig tyder på at han ikke har tænkt sig børn inde i sin nærmeste fremtid, og ikke før om lang tid.. hvis nogensinde... ellers havde han da ikke været parat til at flytte, men kommet med en dato/tid på hvornår han synes i skulle snakke om det igen....... 

 

isabellasmor skriver:

Jamen, han ville flytte fra dig... hvilket for mig tyder på at han ikke har tænkt sig børn inde i sin nærmeste fremtid, og ikke før om lang tid.. hvis nogensinde... ellers havde han da ikke været parat til at flytte, men kommet med en dato/tid på hvornår han synes i skulle snakke om det igen....... 

 

Ja, du har ret, men derfor kan tingene jo godt pludselig ændre sig.. Men jeg er jo sådan set også indstillet på at vente på ham..
Men jeg synes nu bare stadig godt at vi skal snakke om det.

 

Miss-86 skriver:

Ja, du har ret, men derfor kan tingene jo godt pludselig ændre sig.. Men jeg er jo sådan set også indstillet på at vente på ham..
Men jeg synes nu bare stadig godt at vi skal snakke om det.

 

jamen jeg synes bestemt du skal få snakket med ham. og få en afklaring. der er ikke så meget andet for dig at gøre, tænker jeg.. du kan jo ikke leve i den uvished, hvilket jeg fuldt ud forstår, nu mangler du bare at få HAM til at forstå det...... prøv med den vinkel, når du snakker med ham... at det handler om din uvished om fremtiden, og at du er bange for i måske ikke vil det samme? frem for måske at snakke pb, dato, tid, hvornår osv.....

Jeg har læst lidt med i dine indlæg uden at skrive noget

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men du kunne sige/skrive i et brev at du ønsker dit først barn inden du fx er 30. 

Synes du skal skrive alle de følelser ned i et brev til ham. Du være helt ærlig overfor ham og fortæl ham alt. 

isabellasmor skriver:

jamen jeg synes bestemt du skal få snakket med ham. og få en afklaring. der er ikke så meget andet for dig at gøre, tænker jeg.. du kan jo ikke leve i den uvished, hvilket jeg fuldt ud forstår, nu mangler du bare at få HAM til at forstå det...... prøv med den vinkel, når du snakker med ham... at det handler om din uvished om fremtiden, og at du er bange for i måske ikke vil det samme? frem for måske at snakke pb, dato, tid, hvornår osv.....

Ja, det var en god ide
Tak for det

Jeg forstår ikke det der med brevet. Sæt jer ned og tal sammen, sig til ham hvad du føler, men du skal også acceptere hvis han siger at han ikke føler sig klar, så kan i jo aftale at i igen kan snakke om det om et år, og hvis det er det sammen så må du jo afgøre om det er det du vil vente på.

Alle mine veninder der har presset deres kærester til at få et barn, ja de er endelige mødre nu...

Har du prøvet at spørge ham om, HVAD det er, der gør, han ikke er klar, og hvad der evt skulle til, før han blev klar?

Mænd tænker anderledes og mere praktisk end os kvinder, og det kunne ske, han havde visse ting, der skulle ændres/laves/gøres, inden han kan se et barn i sit liv, men at han ikke formår at sige dette til dig, eller at han er bange for at såre dig, hvis han siger det.

Jeg synes, I skal sætte jer ned en aften, hvor I har tid evt over en god middag med slukket tv og telefoner og få talt om jeres fremtid, forventninger og mål.

Du kan evt skrive nogle punkter ned på et stykke papir, så du ikke glemmer, hvad du gerne vil sige, hvis du bliver følelsesladen under samtalen.

Det her kræver en tovejs-kommunikation, og et brev er envejs, hvilket ikke vil gøre noget godt i jeres situation.

Held og lykke med det