Ideen om ærlighed eller omvendt psykologi..

Maja84 skriver:

Mobil erklære mig enig

Synes dig det er ok at lave brev hvor man fortæller følelserne bag, og gerne vil have noget at forholde sig til, jeg ville feks gerne vide hvis min mand havde sagt ikke indenfor det næste år, 2 eller hvad tidshorisonten var, så jeg vidste at der behøvede jeg ikke tænke over det.

Jeg synes bestemt også et brev eller hellere en samtale omkring hendes følelser er helt rigtigt, HVIS han ikke allerede ved hvordan hun har det og det tror jeg han gør, men hvis ikke synes jeg bestemt hun skal fortælle ham det. MEN derefter synes jeg så også hun skal lade det ligge, hun skal stadig have lov til at snakke om babyer og at hun glæder sig til engang at skulle være mor osv. men det skal ikke handle om PB for dem.

Han har meldt ærligt ud at han ikke vil nu.. så må hun også finde ud af om det at få barn NU er vigtigere end at være sammen med ham og vente til han måske/måske ikke bliver klar. Det virker ikke fair, men sådan er det jo nu engang.

Miss-86 skriver:

Min ide var til start at skrive et brev til min kæreste omkring min skrukhed, hvor jeg skriver alle mine følelser og tanker ned omkring det og omkring, hvor svært det er at vente på ham og at han ingen tidshorisont giver mig!!
Da jeg oprettede tråden om det, var den et par stykker, der skrev at jeg kunne gøre modsat.. At jeg kunne sige til ham, jeg IKKE ville have børn alligevel!

Men som folk skriver til mig i min nye tråd, så vil han jo nok gennemskue det..
Er jeg så tilbage til ingenting???
Eller skal jeg skrive brevet om mine følelser?

HADER SKRUKHEDEN!!!!

Jeg har svaret dig i din anden tråd og mit svar her er det samme.

 

Miss-86 skriver:

2 år er ikke længe, nej men det er det for mig - Især så skruk som jeg var hele sidste år og starten af dette år.. Det er dog dalet lidt, fordi jeg har en masse andre ting at tænke på.

Men hvorfor er det kun mig der hverdag skal leve med et kompromis?
Ikke ham, der skal gå på kompromis?

Fordi man ikke går på kompromis omkring det at få et barn.

Jeg kan kun fortælle hvad JEG ville gøre, og jeg havde meldt mig ud af spillet. Elsker jeg manden nok, så ville jeg kunne vente, men så måtte jeg også indstille mig på at vi måske aldrig får børn.

Var mit ønske om at blive mor højst, jamen så måtte jeg melde det lige ud, og sige nu er det enten eller, og være klar til at pakke.

Manden og jeg var gået fra hinanden, og mens vi ikke var sammen fandt jeg ud af hvor meget det betød for mig at få hvertfald bare et barn. Da manden kom tilbage, og vi fik snakket om det hele meldte jeg ud til ham at jeg ønskede børn, og jeg allerede i vores brud havde besluttet at droppe pillerne, og den holdte jeg ved når pakken var væk... HVIS han ikke meldte andet ud inden. Det gjorde han ikke, og 3 måneder efter pillestop var testen positiv.

Du skal gøre hvad du føler rigtigt, men husk der også skal være plads til dig i forholdet, og dermed også dit ønske om baby som "mom in the making" skriver. Selvfølgelig uden at presse det ned over hovedet på dig...

Miss-86 skriver:

Min ide var til start at skrive et brev til min kæreste omkring min skrukhed, hvor jeg skriver alle mine følelser og tanker ned omkring det og omkring, hvor svært det er at vente på ham og at han ingen tidshorisont giver mig!!
Da jeg oprettede tråden om det, var den et par stykker, der skrev at jeg kunne gøre modsat.. At jeg kunne sige til ham, jeg IKKE ville have børn alligevel!

Men som folk skriver til mig i min nye tråd, så vil han jo nok gennemskue det..
Er jeg så tilbage til ingenting???
Eller skal jeg skrive brevet om mine følelser?

HADER SKRUKHEDEN!!!!

Hej
Hvis jeg stod i din situation ville jeg stille et ultimatum. Jeg gjorde det med min mand. Han havde altid sagt han gerne ville have børn! Men lige pludselig ændrede han mening... Og jeg sagde til ham, hvis du ikke vil have børn, bliver vi nød til at gå fra hinanden han blev ked og spurgte om jeg ikke kunne vente og se om han ændrede mening, men det kunne jeg ikke. Børn betyder så meget for mig.
Vi tog en pause, og han fandt ud af han gerne ville have børn, men først om nogle år! Fair nok jeg blev så uheldigvis gravid, midt i en masse flytterod.. Min graviditet endte desværre i en MA. (Jeg ville ikke have abort selvom min mand helst så det) den da vi var til nf og fandt ud af fostret var dødt, skete der noget i min mand! Han sagde med det samme, vi prøver igen

Selvom nogle måske ikke mener det er den rigtige måde! Skal mænd nogle gange have et lille skub. Min mand er så glad for at vi har fået vores søn og ville aldrig lave om på det

Jeg har også en veninde, hvis kæreste blev ved at sige om et år, om et år, om et år..... Til sidst sagde hun nu er det nok (7 år!) de gik fra hinanden, men fandt sammen igen, hun blev så gravid på spiral. Og han blev faktisk glad. Han var "bange" for at tage skridtet, men ville faktisk gerne. Hun har lige født en dreng for en uge siden

Så et ultimatum og et lille skub skader ikke held og lykke

Miss-86 skriver:

Min ide var til start at skrive et brev til min kæreste omkring min skrukhed, hvor jeg skriver alle mine følelser og tanker ned omkring det og omkring, hvor svært det er at vente på ham og at han ingen tidshorisont giver mig!!
Da jeg oprettede tråden om det, var den et par stykker, der skrev at jeg kunne gøre modsat.. At jeg kunne sige til ham, jeg IKKE ville have børn alligevel!

Men som folk skriver til mig i min nye tråd, så vil han jo nok gennemskue det..
Er jeg så tilbage til ingenting???
Eller skal jeg skrive brevet om mine følelser?

HADER SKRUKHEDEN!!!!

jeg synes du skal spørge ham ligeud .. vil du have børn? og så kender du ham jo godt nok til at du vil kunne se svaret på ham før han svarer, tænker jeg? 

jeg mener jeg har skrevet det i en af dine andre tråde, jeg tror simpelthen ikke han vil have børn. men han vil heller ikke miste dig.. 

 

som en anden skriver i din anden tråd, du stillede ham et ultimatum, og han var parat til at flytte. Det kan i min verden ikke blive tydeligere.... tror bare du håber han pludselig vender, og at du elsker ham for meget til at indse det.... du er måske egentlig naiv...

og det er slet ikke skrevet for at gøre dig hverken vred eller i trist humør 

Mom In The Making skriver:

Hvis det eneste sted du tænker på baby og skrukheden er når du er herinde, hvorfor udsætter du så dig selv (og din mand) for den ubehagelige følelse og går herind? Så tænker at det nok fylder andre steder end herinde..
Selvfølgelig fylder det meget når man er skruk, jeg har selv prøvet det og jeg forstår det virkelig godt. Og selv om du siger du ikke er ude på at presse eller tvinge din mand til PB så er det, det du gør hvis du prøver at "fremskynde" hans lyst  der er ikke noget DU kan gøre som kan give ham mere lyst til at få et barn, andet end at give ham tid. Du kan tvertimod gøre hans modvilje større ved at presse ham.

Du beder om en tidshorisont.. men det er da pisse svært at give.
Hvis man ikke er klar, hvordan skal man så kunne give et svar på hvornår man bliver det? Hvis han siger om 2 år og han så stadig ikke er klar om to år, så bliver du jo ulykkelig og han vil helt sikkert også føle sig som en rigtig lort, og han er ikke en lort, han er ikke klar.

Efter min mening er det eneste rigtige du kan gøre at forholde dig til hvad DU vil. Vil du være mor inden for de næste par år og er det vigtigere end at være sammen med ham du er sammen med nu?

Vil du have børn med den mand du er sammen med nu? Så må du vente.

Jeg synes det er fint at tage en snak (eller skrive det brev du har villet skrive) om hvordan du har det, HVIS du ikke allerede har fortalt
ham det.

Og så vil jeg råde dig til at sige til ham at nu fortæller du ham hvordan du har det og at du vil have lov til at snakke om børn og baby, men at du godt ved han ikke ønsker det lige nu. For du skal også have lov at være der, jeg går som udgangspunkt ikke ind for at lægge bånd på sig selv i et parforhold.

Altså.. du skal kunne snakke alt det du vil om babyer og om hvor meget du glæder dig til du engang skal være mor osv osv. og han skal forstå at du ikke gør det for at presse ham, men fordi det betyder og fylder meget for dig. (dette kræver at du ikke bebrejder ham eller presser ham osv.)

Giver det mening?

Anyways.. så er mine indlæg ikke til for at være led, men netop for at give dig hjælp, hjælp til at gøre det rigtige i stedet for hjælp til at snyde din mand.

Ja, jeg er skruk.. Men det er ikke sådan at når jeg er på baby.dk, så sidder jeg og bliver helt nede i kulkælderen.. Jeg har fået mere styr på det, da jeg på en måde er afklaret med at ville vente på ham!
Men derfor vil jeg gerne have fortalt ham alle mine følelser omkring det og jeg har fra starten af året og til nu ikke snakket om det, fordi at MANGE skrev jeg skulle lade være at snakke om det med ham!

Tak, nedenstående der er med fed skrift, det vil jeg helt sikkert sige til ham, det var en rigtig god ting og sige til ham

Jeg ved godt, det ikke er for at være led du skriver det opfatter det heller ikke sådan..

 

 

AMM00 skriver:

Hej.. HAr fulgt dig herinde med dine indlæg om din skrukhed og jeg har rigtig ondt af dig.. Det er synd for dig, for det ser ud til at du kæmper hver eneste dag med dine følelser, mens din kæreste ved at okay han vil ikke have børn nu.. Det går jo ud over dig at du ønsker så meget en baby og han ikke vil nu, men at han heller ikke kan give dig en tid om hvornår han er klar.. Du skal self fortælle ham dine følelser og tanker stedet for at skrive et brev eller andet.. Han skal vide hvordan du har det med og du skal være ærlig omkring det..

Held og lykke..

Tak, nu er det ikke sådan at det er hverdag jeg tænker på det.. Jeg har meget at tage mig til, så jeg kan få det på afstand

Vil jo gerne vente på ham. Han er manden
Så jeg vil gøre nedenstående, som en skrev til mig..

Og så vil jeg råde dig til at sige til ham at nu fortæller du ham hvordan du har det og at du vil have lov til at snakke om børn og baby, men at du godt ved han ikke ønsker det lige nu. For du skal også have lov at være der, jeg går som udgangspunkt ikke ind for at lægge bånd på sig selv i et parforhold.

Altså.. du skal kunne snakke alt det du vil om babyer og om hvor meget du glæder dig til du engang skal være mor osv osv. og han skal forstå at du ikke gør det for at presse ham, men fordi det betyder og fylder meget for dig. (dette kræver at du ikke bebrejder ham eller presser ham osv.)

Havre74 skriver:

Fordi man ikke går på kompromis omkring det at få et barn.

Nej, men det er det jeg faktisk gør..