Skrukheden melder sig lidt igen..

Miss-86 skriver:

Tak, tvivler nu på at det hjælper.. jo men det nu alligevel en anden situation du står i.. for du/I er skruk og klar, men venter af fornuftige årsager, sådan er det jo ikke her. Jeg venter på han skal blive klar, og indtil videre er det 2 år jeg har ventet. 

ved fuldt ud hvad du mener bare rolig.. og forstår virkelig godt du sys det er hårdt.. men lad os håbe at ventetiden snart er ovre for jer.

ja, det er udelukkende fornuftige årsager. Jeg vil ikke stå uden uddannelse med 2 børn. ikke fordi jeg siger det ikke kan lade sig gøre, men har så lidt af min uddannelse tilbage, at jeg synes det ville være tåbeligt ikke at fuldføre det først

Miss-86 skriver:

Jeg har prøvet, intet hjælper. Han ved godt, hvor meget det betyder for mig.. Jeg har læst op for ham fra baby om mænd der blev fædre uden det var planlagt og om deres følelser omkring det. Jeg har forklaret ham at det blir sværere og sværere at blive gravid, samt at det kan tage lang tid, og at der går 9 mdr før barnet kommer.. Jeg hentyder til det i ny og næ.. Ja intet hjælper. Ja bare han kunne få lidt af din kærestes.. det her er ret frustrerende og tiden går bare. 

I har været sammen i mange år, efterhånden, ikk?

- Jeg føler med dig, søde Det må være så hårdt..

Må indrømme at jeg havde taget "kontrollen", og sagt at nu er det fandme nu. Ellers var det aldrig.. Ved godt det er sådan lidt. 

- Men det er da ikke ham der skal styre det hele. I er i et forhold, og man bliver nødt til at gå på krompromis engang imellem. 

Miss-86 skriver:

Ja, uvished er ikke sjovt.. Men han vil ikke komme med nogen tidshorisont, det har han jo gjort før.. og han vil ikke skuffe og gøre mig mere ked af det ved og gøre det igen.

nej slet ik sjovt nej okay, kan jeg godt forstå han ik vil igen, æv altså! Håber så meget han snart er klar  

Flodkilling skriver:

Er der noget i hans fortid der kan sætte en stopper for lysten til at få børn?
Eller er han meget karriere menneske?
Nu mødte jeg godt nok min mand da han var 31 og jeg 25, men han har altid været typen der var ekstrem fornuftigt og til tider for fornuftig. Han var typen der mente at man skulle ha en million på kontoen og begge voksne være direktører, før man fik børn. -det var dog fint med mig der, for jeg havde regnet med at jeg var sidst i 20'erne før jeg tænkte på at få børn.

Men der gik 6måneder og så friede han og blev skruk.
Når jeg tænker tilbage på dengang og hvem min mand er som person, så undre det mig stadigvæk at det ikke var mig som måtte overtale ham til de ting. Tænker at nogen mænd er opdraget eller har oplevet noget der gør st de holder sig tilbage eller er bange

Han er selvstændig og er en person der gerne vil have styr på tingene, inden store beslutninger tages.. Og er som din mand, ekstrem fornuftig..
Har bare forklaret ham, at det ikke er et TV man skal købe.. Det er et barn og det venter altså ikke på en og bliver ikke lettere med tiden!

Københavnermor skriver:

Åhhhhh ja, det er så hårdt at gå igennem! Føler med dig.
Det var heller ikke altid min mand sagde at han slet ikke ville have børn. Nogle gange sagde han at han ikke var klar og ikke vidste om hvornår eller om han nogensinde blev det. Uvisheden er frygtelig at leve med når man er skruk.

Håber i finder ud af det, og snart. Ellers må du sige til ham direkte - "så længe kan jeg vente endnu, til (dato), så ved du det, indstil dig på det, eller meld helt klart ud hvad du kan være med til eller ej. Jeg kan ikke holde ud at leve i uvished om jeg får lov at blive mor til dine børn. Det er mit ønske og det forsvinder ikke, det bliver kun mere brændende som tiden går og mit biologiske ur tikker"
På den måde har du taget beslutningen - og han må så finde ud af om det er noget han kan leve med.

Alt det har jeg sådan set prøvet.

Sidste forår, lovede han mig PB september senere samme år.. Det kunne han ikke, da vi kom til datoen, hvor han så lovede mig starten af dette år, det kunne han heller ikke.

Jeg havde faktisk sagt til ham, at hvis han ikke ville påbegynde PB starten af dette år, så skulle det ikke være os 2 mere.
Ja, da vi så kom dertil og jeg sagde til ham, at så måtte det ende, så ville han hellere pakke sine ting, end han ville påbegynde PB..
Og da han så snakkede om det, ja, det kunne jeg bare ikke klare. For jeg elsker ham over alt på jorden og vil ikke undvære ham.
Så jeg sagde egentlig til ham at jeg ville vente på ham, men ikke i flere år, helst heller ikke ½ år, men det er der jo så gået nu.
Tiden går og går, uden han rykker sig - Det er sindssygt svært.

MissTas skriver:

ved fuldt ud hvad du mener bare rolig.. og forstår virkelig godt du sys det er hårdt.. men lad os håbe at ventetiden snart er ovre for jer.

 

ja, det er udelukkende fornuftige årsager. Jeg vil ikke stå uden uddannelse med 2 børn. ikke fordi jeg siger det ikke kan lade sig gøre, men har så lidt af min uddannelse tilbage, at jeg synes det ville være tåbeligt ikke at fuldføre det først

Tak, jeg håber, men tvivler :/

Ja, jeg kan sagtens forstå, du vil have din uddannelse færdig først - I min verden er det også det mest fornuftige

RiUL skriver:

I har været sammen i mange år, efterhånden, ikk?

- Jeg føler med dig, søde Det må være så hårdt..

Må indrømme at jeg havde taget "kontrollen", og sagt at nu er det fandme nu. Ellers var det aldrig.. Ved godt det er sådan lidt. 

- Men det er da ikke ham der skal styre det hele. I er i et forhold, og man bliver nødt til at gå på krompromis engang imellem. 

Jo næsten 10 år, har vi været sammen ..

Hvordan skal jeg tage kontrollen? Hvis bare jeg tog p-piller, så kunne jeg have stoppet, men gør jeg jo ikke

Hvad ville du have sagt/gjort?

Jeg har som du skriver, forklaret ham, at det ikke er fair at det er ham, der står med den endelige beslutning og at han må gå på kompromis, ligesom jeg allerede har gjort - Det synes han ikke man gør med et barn, og dertil har jeg svaret at jeg VED han kommer til at elske det overalt på jorden, selvom han måske ikke var helt så klar - Det kommer med maven og især når barnet kommer..
MEN INTET VIRKER!!!

AnnL skriver:

nej slet ik sjovt nej okay, kan jeg godt forstå han ik vil igen, æv altså! Håber så meget han snart er klar  

Tak, håber jeg også, meeen jeg tvivler .. :/

Miss-86 skriver:

Alt det har jeg sådan set prøvet.

Sidste forår, lovede han mig PB september senere samme år.. Det kunne han ikke, da vi kom til datoen, hvor han så lovede mig starten af dette år, det kunne han heller ikke.

Jeg havde faktisk sagt til ham, at hvis han ikke ville påbegynde PB starten af dette år, så skulle det ikke være os 2 mere.
Ja, da vi så kom dertil og jeg sagde til ham, at så måtte det ende, så ville han hellere pakke sine ting, end han ville påbegynde PB..
Og da han så snakkede om det, ja, det kunne jeg bare ikke klare. For jeg elsker ham over alt på jorden og vil ikke undvære ham.
Så jeg sagde egentlig til ham at jeg ville vente på ham, men ikke i flere år, helst heller ikke ½ år, men det er der jo så gået nu.
Tiden går og går, uden han rykker sig - Det er sindssygt svært.

At han er villig til at pakke sine ting og smutte end at overveje en dato for PB siger i min verden ret meget.

Jeg synes man skal respektere hinanden i et forhold, men hvori ligger gensidig respekt hvis den ene part skal rykke helt til højre fordi den anden part ikke lige har lyst til at rykke i midten - eller i det mindste bare overveje om det er om en time eller om 2 år - og hvor fedt er det så at du sidder helt til højre og han helt til venstre fordi kompromis ikke er en mulighed for ham ?

Mener IKKE at man bare skal smide sit forhold i skraldespanden - men i har været sammen i mange år, haft snakken en milliard gange, han har lovet opstartsdato , rykket den og rykket den igen!

Tror du selv på at han bliver klar ?

Kan godt forstå at du er i er dilemma , men jeg havde efter 2 år i højre side uden at vide hvornår midten rammes sku nok opgivet håbet og min kærlighed ville nok ikke være den samme - ville glide fra hinanden og sige slut for forholdet. Ville ikke kunne leve sammen med en der ikke kender ordet kompromis.

Håber det ordner sig snarest og jeres kærlighed kan blomstre i en baby!

Mange kram herfra 

Britt88 skriver:

At han er villig til at pakke sine ting og smutte end at overveje en dato for PB siger i min verden ret meget.

Jeg synes man skal respektere hinanden i et forhold, men hvori ligger gensidig respekt hvis den ene part skal rykke helt til højre fordi den anden part ikke lige har lyst til at rykke i midten - eller i det mindste bare overveje om det er om en time eller om 2 år - og hvor fedt er det så at du sidder helt til højre og han helt til venstre fordi kompromis ikke er en mulighed for ham ?

Mener IKKE at man bare skal smide sit forhold i skraldespanden - men i har været sammen i mange år, haft snakken en milliard gange, han har lovet opstartsdato , rykket den og rykket den igen!

Tror du selv på at han bliver klar ?

Kan godt forstå at du er i er dilemma , men jeg havde efter 2 år i højre side uden at vide hvornår midten rammes sku nok opgivet håbet og min kærlighed ville nok ikke være den samme - ville glide fra hinanden og sige slut for forholdet. Ville ikke kunne leve sammen med en der ikke kender ordet kompromis.

Håber det ordner sig snarest og jeres kærlighed kan blomstre i en baby!

Mange kram herfra 

 

Lige sådan jeg tænker : At han vil pakke sine ting fremfor PB, det siger jo bare noget om hvor LIDT klar han er

Men altså, vi har det skønt sammen og jeg har været i stand til og ligge PB på hylden og vi har kunnen nyde hinanden..

Men det er svært, at jeg er SÅ klar og han er så LIDT klar..
Vi har været sammen i næsten 10 år og vil ikke smide det ud, fordi at vi ikke kan komme til en enighed..
For HVIS jeg sagde at jeg ikke gad forholdet mere, Hvem ved så, hvornår jeg finder en anden OG hvornår er han så klar..
Jeg ved hvad jeg har, jeg ved ikke hvad jeg får og jeg elsker min kæreste overalt på jorden  

NEJ, jeg tror ikke han bliver klar, for han har ikke rykket sig 5 cm, på de 2 år, sååe jeg tror det ikke. Men hvordan får jeg ham overbevist om at han nok ikke bliver klar og at han er nødt til at springe ud i det?

F**K jeg hader skrukhed!