Skrukheden melder sig lidt igen..

Miss-86 skriver:

Ak ja, vi er i sidste uge hjemvendt fra en fantastisk ferie
.. Hverdagen melder sig!
.. Og ja, sååå er skrukheden altså også kommet lidt på banen igen, GUD hvor er det svært!
På FB er der flere af mine/vores bekendtskaber, der sætter mave-billeder ind, samt billeder af deres små nyfødte baby'er..
Og det er nok for mig, til at jeg kan mærke lysten til baby igen.

Hvor er det svært at jeg har det sådan igen, meeen at jeg er nødt til at ligge bånd på mig selv og ikke sige noget til min kæreste.
MEN kunne han dog ikke bare snart sige, at vi ikke skal bruge beskyttelse mere og gå igang - Ser frem til den dag, det sker  (HÅBER JEG JO DET GØR, selvom jeg tvivler)

Håber så meget han snart er klar! Eller i det mindste kan komme med en forklaring på hvorfor han ik føler sig klar, og en tidshorisont for hvornår han er klar, bare noget så du ik skal blive ved med at gå i uvisheden 

Flodkilling skriver:

Jeg ville spørger ham om det er fordi han ikke vil havde børn med dig. Hvis det betyder så meget for dig og han ikke kan give dig en dato... i er ikke 17år

Det har jeg spurgt om op til flere gange.. og han siger at han vil have jeg skal være mor til hans børn og at det ikke er derfor.

AnnL skriver:

Håber så meget han snart er klar! Eller i det mindste kan komme med en forklaring på hvorfor han ik føler sig klar, og en tidshorisont for hvornår han er klar, bare noget så du ik skal blive ved med at gå i uvisheden 

Ja, uvished er ikke sjovt.. Men han vil ikke komme med nogen tidshorisont, det har han jo gjort før.. og han vil ikke skuffe og gøre mig mere ked af det ved og gøre det igen.

Miss-86 skriver:

Ak ja, vi er i sidste uge hjemvendt fra en fantastisk ferie
.. Hverdagen melder sig!
.. Og ja, sååå er skrukheden altså også kommet lidt på banen igen, GUD hvor er det svært!
På FB er der flere af mine/vores bekendtskaber, der sætter mave-billeder ind, samt billeder af deres små nyfødte baby'er..
Og det er nok for mig, til at jeg kan mærke lysten til baby igen.

Hvor er det svært at jeg har det sådan igen, meeen at jeg er nødt til at ligge bånd på mig selv og ikke sige noget til min kæreste.
MEN kunne han dog ikke bare snart sige, at vi ikke skal bruge beskyttelse mere og gå igang - Ser frem til den dag, det sker  (HÅBER JEG JO DET GØR, selvom jeg tvivler)

for at manden snart er klar.

Her er vi begge total skrukke efter nummer 2. men jeg vil ha min uddannelse færdig først.. har knapt halvandet år tilbage og så er jeg sikker på at vi skal ha nummer 2 men kender godt det med at være skruk.. uha det ulideligt

Min mand ville aldrig være blevet klar. Han kunne heller ikke definere hvad det var han ikke var klar til, han havde bare SLET ikke lyst. Der var rigtig hårdt for mig, og jeg var følelsesmæssigt i en rutschebane når skrukhedeb var værst. Vi ville måske aldrig have fået børn hvis ikke vi havde det uheld vi havde en sen aften hvor vi lige var hjemvendt fra en skøn ferie. Det uheld viste sig senere skulle blive til vores højtelskede datter! Nu venter vi nr. 2. Min mand siger nu at han slet ikke kan genkende hans tanker omkring det at få børn - og at alt hvad han frygtede omkring det SLET ikke er gået i opfyldelse. Han er blevet et mere lykkeligt menneske af at være blevet far, og vi elsker hinanden endnu højere end før. Jeg var så 'heldig' at det endte med ikke at være en beslutning der skulle træffes, for er ikke sikker på at han nogensinde var blevet klar. Jeg er bange for at det med tiden havde drænet vores ægteskab og jeg var blevet bitter på ham. Og jeg er endda kun 24 år. Jeg elsker ham og ville have børn MED ham, men ved ikke om jeg ville have endt med at blive 'syg' af længsel efter et ønske der aldrig ville blive opfyldt. Jeg syntes du skal fortælle din kæreste, uden at ligge fingre imellem, hvor stor betydning det at blive mor har for dig og at du vil blive en langt lykkeligere kvinde hvis han opfylder dit ønske. Skriv det eventuelt i et brev til ham. Så må han tygge på det og beslutte sig. Skrukhed forsvinder efter min erfaring IKKE, og det kan på sigt blive ødelæggende for jeres forhold at dit hjerte er 'sygt'.

Københavnermor skriver:

Min mand ville aldrig være blevet klar. Han kunne heller ikke definere hvad det var han ikke var klar til, han havde bare SLET ikke lyst. Der var rigtig hårdt for mig, og jeg var følelsesmæssigt i en rutschebane når skrukhedeb var værst. Vi ville måske aldrig have fået børn hvis ikke vi havde det uheld vi havde en sen aften hvor vi lige var hjemvendt fra en skøn ferie. Det uheld viste sig senere skulle blive til vores højtelskede datter! Nu venter vi nr. 2. Min mand siger nu at han slet ikke kan genkende hans tanker omkring det at få børn - og at alt hvad han frygtede omkring det SLET ikke er gået i opfyldelse. Han er blevet et mere lykkeligt menneske af at være blevet far, og vi elsker hinanden endnu højere end før. Jeg var så 'heldig' at det endte med ikke at være en beslutning der skulle træffes, for er ikke sikker på at han nogensinde var blevet klar. Jeg er bange for at det med tiden havde drænet vores ægteskab og jeg var blevet bitter på ham. Og jeg er endda kun 24 år. Jeg elsker ham og ville have børn MED ham, men ved ikke om jeg ville have endt med at blive 'syg' af længsel efter et ønske der aldrig ville blive opfyldt. Jeg syntes du skal fortælle din kæreste, uden at ligge fingre imellem, hvor stor betydning det at blive mor har for dig og at du vil blive en langt lykkeligere kvinde hvis han opfylder dit ønske. Skriv det eventuelt i et brev til ham. Så må han tygge på det og beslutte sig. Skrukhed forsvinder efter min erfaring IKKE, og det kan på sigt blive ødelæggende for jeres forhold at dit hjerte er 'sygt'.

Ja, det er i perioder jeg er skruk, men det forsvinder ikke jo.  Altså han vil jo gerne have børn, han siger bare han ikke er klar nu og kan ikke sige mere end det.. jeg har sagt til ham, hvor meget det betyder for mig. Jeg har grædt mig i søvn utallige nætter og han trøster mig og han er ked af at jeg har det sådan, men ja intet hjælper.. han ved hvor meget det betyder for mig. Men han er ikke villig til at rykke sig, før han har følelsen af at være klar - hvilket jeg tvivler på om han nogensinde bliver.. så det er bare rigtig svært. Han har lovet mig et par gange at vi skulle Igang, men kunne ikke holde det, da vi kom til 'datoen'.. og sagde til ham at han bare måtte springe ud i det, men nej det vil eller tør han ikke. Det er en rigtig svær situation..øv. 

for at manden snart er klar.

Her er vi begge total skrukke efter nummer 2. men jeg vil ha min uddannelse færdig først.. har knapt halvandet år tilbage og så er jeg sikker på at vi skal ha nummer 2 men kender godt det med at være skruDermed er det ikke sagt at det ikke er ulideligt for dig og være skruk, håber du forstår hvad jeg mener. .. uha det ulideligt

Tak, tvivler nu på at det hjælper.. jo men det nu alligevel en anden situation du står i.. for du/I er skruk og klar, men venter af fornuftige årsager, sådan er det jo ikke her. Jeg venter på han skal blive klar, og indtil videre er det 2 år jeg har ventet. 

MissTas skriver:

for at manden snart er klar.

Her er vi begge total skrukke efter nummer 2. men jeg vil ha min uddannelse færdig først.. har knapt halvandet år tilbage og så er jeg sikker på at vi skal ha nummer 2 men kender godt det med at være skruk.. uha det ulideligt

Dermed er det ikke sagt at det ikke er hårdt for dig og være skruk, håber du ved hvad jeg mener..

Ja, det er i perioder jeg er skruk, men det forsvinder ikke jo.  Altså han vil jo gerne have børn, han siger bare han ikke er klar nu og kan ikke sige mere end det.. jeg har sagt til ham, hvor meget det betyder for mig. Jeg har grædt mig i søvn utallige nætter og han trøster mig og han er ked af at jeg har det sådan, men ja intet hjælper.. han ved hvor meget det betyder for mig. Men han er ikke villig til at rykke sig, før han har følelsen af at være klar - hvilket jeg tvivler på om han nogensinde bliver.. så det er bare rigtig svært. Han har lovet mig et par gange at vi skulle Igang, men kunne ikke holde det, da vi kom til 'datoen'.. og sagde til ham at han bare måtte springe ud i det, men nej det vil eller tør han ikke. Det er en rigtig svær situation..øv. 

Er der noget i hans fortid der kan sætte en stopper for lysten til at få børn?
Eller er han meget karriere menneske?
Nu mødte jeg godt nok min mand da han var 31 og jeg 25, men han har altid været typen der var ekstrem fornuftigt og til tider for fornuftig. Han var typen der mente at man skulle ha en million på kontoen og begge voksne være direktører, før man fik børn. -det var dog fint med mig der, for jeg havde regnet med at jeg var sidst i 20'erne før jeg tænkte på at få børn.

Men der gik 6måneder og så friede han og blev skruk.
Når jeg tænker tilbage på dengang og hvem min mand er som person, så undre det mig stadigvæk at det ikke var mig som måtte overtale ham til de ting. Tænker at nogen mænd er opdraget eller har oplevet noget der gør st de holder sig tilbage eller er bange

Miss-86 skriver:

Ja, det er i perioder jeg er skruk, men det forsvinder ikke jo.  Altså han vil jo gerne have børn, han siger bare han ikke er klar nu og kan ikke sige mere end det.. jeg har sagt til ham, hvor meget det betyder for mig. Jeg har grædt mig i søvn utallige nætter og han trøster mig og han er ked af at jeg har det sådan, men ja intet hjælper.. han ved hvor meget det betyder for mig. Men han er ikke villig til at rykke sig, før han har følelsen af at være klar - hvilket jeg tvivler på om han nogensinde bliver.. så det er bare rigtig svært. Han har lovet mig et par gange at vi skulle Igang, men kunne ikke holde det, da vi kom til 'datoen'.. og sagde til ham at han bare måtte springe ud i det, men nej det vil eller tør han ikke. Det er en rigtig svær situation..øv. 

Åhhhhh ja, det er så hårdt at gå igennem! Føler med dig.
Det var heller ikke altid min mand sagde at han slet ikke ville have børn. Nogle gange sagde han at han ikke var klar og ikke vidste om hvornår eller om han nogensinde blev det. Uvisheden er frygtelig at leve med når man er skruk.

Håber i finder ud af det, og snart. Ellers må du sige til ham direkte - "så længe kan jeg vente endnu, til (dato), så ved du det, indstil dig på det, eller meld helt klart ud hvad du kan være med til eller ej. Jeg kan ikke holde ud at leve i uvished om jeg får lov at blive mor til dine børn. Det er mit ønske og det forsvinder ikke, det bliver kun mere brændende som tiden går og mit biologiske ur tikker"
På den måde har du taget beslutningen - og han må så finde ud af om det er noget han kan leve med.