Jeg overforkæler mit barn:(

Frk. Himmelblå skriver:

Som jeg ser det, så overforkæler du ikke dit barn. Børn tager ikke skade af at få meget, men men men men du bør nok arbejde med det forhold, at du får det dårligt med dig selv, hvsi du siger nej...

Jeg synes du skal øve dig i at sige nej. Ikke som sådan pga. barnets tarv, men i første omgang for din egen skyld.

Du er en god mor, - uafhængigt af ja eller nej til et tilfældigt stykke legetøj!

Din værdi som mor ligger ikke i din købekraft og jeres barn er ikke i farezonen for at komme til at mangle noget. Den frygt kan I godt lægge på hylden. Han er ikke jer. Han er sin egen person, og I bør ikke lader jeres skygger falde på ham..

Held og lykke med afvænningen 

Tak for svar. Du har ret. Jeg vil bare gerne gør det godt på alle punkter.
Men du har egenlig ramt essensen af noget jeg ikke havde tænkt på. Nemlig at jeg er så bange for ikke at være til strækkelig nok på alle punkter.
Jeg overkompenser vidst også her
Tak, havde egentlig ikke tænkt over at det måske var der skoen tryggede.

Anonym skriver:

Tak for svar. Du har ret. Jeg vil bare gerne gør det godt på alle punkter.
Men du har egenlig ramt essensen af noget jeg ikke havde tænkt på. Nemlig at jeg er så bange for ikke at være til strækkelig nok på alle punkter.
Jeg overkompenser vidst også her
Tak, havde egentlig ikke tænkt over at det måske var der skoen tryggede.

Vi har alle vores bagage...

Jeg voksede op i et evigt rod, og må indrømme, jeg har en smule rengøringsvanvid..

Vil vædde med, vi allesammen- som forældre - kan nævne noget..

Frk. Himmelblå skriver:

Vi har alle vores bagage...

Jeg voksede op i et evigt rod, og må indrømme, jeg har en smule rengøringsvanvid..

Vil vædde med, vi allesammen- som forældre - kan nævne noget..

Jeg ved godt når nu du nævner det hvor det kommer fra.
Vil ikke nævne det her da folk så sikkert kan lure hvem jeg er, men ville ønske jeg kunne give slip på det og komme videre.
Ikke fordi mit barn på nogen måde tager skade af det, men for min egen skyld.
Det er hårdt hele tiden at skulle leve op til de krav jeg stiller til mig selv.
Tak

Uhh, det er vidst et meget ømt emne...

min lillebror og jeg har forskellige mødre, men samme far.

han fik sin forsinkede ikke-konfirmationsgave her den anden dag. Jeg tog ham med i newyorker, og købte tøj (han får altid en shoppetur, da jeg ved pengene vil blive brugt til pc, telefon, spil, eller andet som jeg ikke støtter op om) jeg kunne godt se at selvom han selv valgte tøjet, så havde han måske forventet mere, fordi beløbet ikke var så stort...

min søster fortalte mig i dag at vores lillebror forventer hans mor giver ham i hoved og r*v, for det har han altid fået... Nu er der bare ikke penge til det, hun er skilt fra vores far, og fyret... Nu må han arbejde for sine penge, gå tur med hunden, hjælpe med opvasken Osv...

alt dette er opstået fordi han ALTID har fået hvad han bad om... 

Jeg er nok meget hård ved vores datter, for jeg har set hvad det kan ende med, når børn får alt. Ikke ensbetydende at alle forkælede børn opføre sig sådan...

Ja, som overskriften lyder så har jeg et problem, jeg køber nemlig alt alt for meget til mit barn:-(
Jeg kan slet ikke stoppe. Mit barn har ALT ALT for meget legetøj, det er snart ved at overtage hele lejligheden
Det er minimum 2 gange om ugen mit barn får noget nyt. Endten er det mig(primært) eller far, eller familie eller venner.
Jeg har så svært ved at sige nej, hvis mit barn ytre ønske om noget, ikke fordi mit barn tigger specielt meget, men fordi jeg gerne vil give det alt des hjerte begære
Det er så fjollet og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Men når jeg siger nej, til noget føler jeg mig som jordens dummeste mor og ender med at købe det alligevel. Samtidig er min kæreste opvokset uden ret meget og synes derfor altid vores barn skal have store gaver til fødselsdag eller lign og føler efterhånden det hele er skruet helt vildt op. Med tiden ender vores barn jo med ikke at værdsætte værdien af en gave med mindre den har kostet en halv bondegård
Andre der har eller har haft samme problem?

Jeg ved godt det er forkert og det er ikke fordi jeg køber kæmpe store dyre ting, men det er små ting. Men det løbet jo op og hvis jeg ikke gjorde det hele tiden, så kunne jeg jo spare op til få men større gaver eller komme dem på min opsparing eller lign.

Håber ikke i vil dømme mig alt for hårdt

Jeg er så åbenbart den eneste der mener det absolut ikke er sundt at forkæle et barn - jeg er helt overbevist om at der ikk kommer noget godt ud af at give sit barn alt hvad barnet vil have, det kommer (er jeg sikker på) til at bide en selv i røven i sidste ende.

Jeg kan 1000% forstå at man har lysten til at forkæle sine børn, men det er vores opgave som forældre at sige nej og finde ud af hvor når 'nok er nok'

VIPpigen skriver:

Uhh, det er vidst et meget ømt emne...

min lillebror og jeg har forskellige mødre, men samme far.

han fik sin forsinkede ikke-konfirmationsgave her den anden dag. Jeg tog ham med i newyorker, og købte tøj (han får altid en shoppetur, da jeg ved pengene vil blive brugt til pc, telefon, spil, eller andet som jeg ikke støtter op om) jeg kunne godt se at selvom han selv valgte tøjet, så havde han måske forventet mere, fordi beløbet ikke var så stort...

min søster fortalte mig i dag at vores lillebror forventer hans mor giver ham i hoved og r*v, for det har han altid fået... Nu er der bare ikke penge til det, hun er skilt fra vores far, og fyret... Nu må han arbejde for sine penge, gå tur med hunden, hjælpe med opvasken Osv...

alt dette er opstået fordi han ALTID har fået hvad han bad om... 

Jeg er nok meget hård ved vores datter, for jeg har set hvad det kan ende med, når børn får alt. Ikke ensbetydende at alle forkælede børn opføre sig sådan...

Det er et ømt emne.
Jeg er godt klar over problematikken og er også det der går mig på.
Mit barn plaget og tigger ikke, endnu.
Men frygter netop også h*n ender med at blive forvent.
Har bare svært ved at ændre mit mønster

FrkZier skriver:

Jeg er så åbenbart den eneste der mener det absolut ikke er sundt at forkæle et barn - jeg er helt overbevist om at det ikk kommer noget godt ud af at give sit barn alt hvad barnet vil have, det kommer (er jeg sikker på) til at bide en selv i røven i sidste ende.

Jeg kan 1000% forstå at man har lysten til at forkæle sine børn, men det er vores opgave som forældre at sige nej og finde ud af hvor når 'nok er nok'

Jeg er skam
enig med dig og jo også derfor jeg søgte nogle råd.
Nu er mit barn ikke en der plager, nok også derfor jeg har svært ved ikke at købe ting hele tiden.
Men på et tidspunkt bliver børn jo mere bevidste og vil gerne stoppe mig selv inden vi når dertil.

Anonym skriver:

Jeg er skam
enig med dig og jo også derfor jeg søgte nogle råd.
Nu er mit barn ikke en der plager, nok også derfor jeg har svært ved ikke at købe ting hele tiden.
Men på et tidspunkt bliver børn jo mere bevidste og vil gerne stoppe mig selv inden vi når dertil.

det også kun godt at du er bevidst om at det ikke kan fortsætte i al evighed, fordi der kommer nemlig som  du selv siger et tidspunkt hvor dit barn kommer til at blive mere bevidst om det at få (og få og få)

selvom barnet ikke plager nu, er jeg fuldstændig overbevist om det kun er et spørgsmål om tid før plageriet sætter ind.

Selvom det er pisse svært må du være den stærke og sige nej somme tider, der er ingen der forventer du kan det hele på den halve tid og sige nej hele tiden, men bare sørg for at der kommer et nej fra tid til anden - og med tiden vil det sten sikkert blive lettere for dig at sige nej når der bliver spurgt efter ting der i bund og grund slet ikke er behov for

FrkZier skriver:

det også kun godt at du er bevidst om at det ikke kan fortsætte i al evighed, fordi der kommer nemlig som  du selv siger et tidspunkt hvor dit barn kommer til at blive mere bevidst om det at få (og få og få)

selvom barnet ikke plager nu, er jeg fuldstændig overbevist om det kun er et spørgsmål om tid før plageriet sætter ind.

Selvom det er pisse svært må du være den stærke og sige nej somme tider, der er ingen der forventer du kan det hele på den halve tid og sige nej hele tiden, men bare sørg for at der kommer et nej fra tid til anden - og med tiden vil det sten sikkert blive lettere for dig at sige nej når der bliver spurgt efter ting der i bund og grund slet ikke er behov for

Du har ret, problemt er nok mest at der ofte ikke bliver spurgt, blot ytret begejstring eller h*n spørger om h*n må ønske sig det af julemanden og så smelter mit hjerte og jeg tænker, årh lille skat og køber det.
Men ja, må hanke op i mig selv og huske på at vi ingen plads har til alle de ting og vi har så meget at vi ikke en gang får brugt det hele
Mit barn har bare klæbe hjerne så h*n husker alt sit legetøj og er derfor svært at skille sig af med noget af det, plus det er jo h*ns legetøj pg ikke mit så vil ikke fx sælge det.

Anonym skriver:

Du har ret, problemt er nok mest at der ofte ikke bliver spurgt, blot ytret begejstring eller h*n spørger om h*n må ønske sig det af julemanden og så smelter mit hjerte og jeg tænker, årh lille skat og køber det.
Men ja, må hanke op i mig selv og huske på at vi ingen plads har til alle de ting og vi har så meget at vi ikke en gang får brugt det hele
Mit barn har bare klæbe hjerne så h*n husker alt sit legetøj og er derfor svært at skille sig af med noget af det, plus det er jo h*ns legetøj pg ikke mit så vil ikke fx sælge det.

Egentlig fratager du dit barn glæden ved at glæde sig, til julemanden kommer forbi, ved straks at opfylde ønsket. Kan du ikke vende den sådan over for dig selv - at du tager noget fra din søn ved at give ham noget? 

Jeg har haft elever, som altid fik alting foræret, og de havde intet begreb om hverken penges eller tings værdi, fordi alt altid bare kom til dem. Det er faktisk rigtigt synd, når børn aldrig oplever glæden ved at spare op til noget eller at se frem til jule- og fødselsdagsgaver som noget helt særligt. Der er dit barn ikke endnu, men det kommer. 

Og så er det heller ikke særligt sjovt at være mormor, moster eller farfar til et barn, som har ALT, og som derfor er svært at glæde med en gave, der opfylder et stort ønske. Giv også andre en chance for at glæde dit barn.