Jeg overforkæler mit barn:(

Jeg kan godt forstå du er lidt bekymret omkring det. Men jeg synes, at det er fint, at du har anderkendt, at du synes det er et problem og gerne vil lave om på det. Det er jo første skridt.

Som jeg ser det, så er der jo forskellige "lag" i sagen. Det ene er, at jeg ofte oplever, at jo mere legetøj de har, jo svære er det for dem at overskue hvad de skal lave. Måske fordi der bare er SÅ meget, og halvdelen er gemt væk i kasser, bokse osv. Jeg har en gang i mellem fjernet flere ting og sat det i kælderen. Efter ca 4-5 måneder så bytter jeg ud, og så er det "nyt" og spændende igen.

En anden ting som du er inde på er prisen på alt det legetøj. Du har jo ret i, at hvis barnet dit har rigeligt i forvejen, så ville det måske være bedre at spare op til "oplevelsesting" (rejser, udflugter eller lign) eller bare som generel børneopsparing eller til jer forældre.

Jeg tror ikke de nødvendigvis bliver nogle forkælede møgunger ved at få så meget. Det tror jeg dog måske godt kan blive gældende senere hen (når de er noget ældre.) Hvis de i forvejen er forvent med at få alt hvad de peger på. Så forventer de måske pludselig den nyeste Iphone i 1. klasse eller bliver skuffede over de gaver de får, fordi de ikke mener de er gode nok. Men det er nok mere noget med, at de så aldrig får et nej og derfor ikke bliver særlig gode til at tackle nederlag og ikke lære selv at være med til at spare op til de ting de ønsker sig. Men det er nok ikke noget du behøver bekymre dig om, hvis barnet er helt lille (ved ikke hvor gammel jeres barn er)

Held og lykke med det hele. Er sikker på, at du sagtens kan lave om på jeres vaner lidt efter lidt, hvis det er det i bliver enige om i familien

 

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Collage af ungerne overført på lærred, invitationer og wallstickers

Mor og meget mere skriver:

Egentlig fratager du dit barn glæden ved at glæde sig, til julemanden kommer forbi, ved straks at opfylde ønsket. Kan du ikke vende den sådan over for dig selv - at du tager noget fra din søn ved at give ham noget? 

Jeg har haft elever, som altid fik alting foræret, og de havde intet begreb om hverken penges eller tings værdi, fordi alt altid bare kom til dem. Det er faktisk rigtigt synd, når børn aldrig oplever glæden ved at spare op til noget eller at se frem til jule- og fødselsdagsgaver som noget helt særligt. Der er dit barn ikke endnu, men det kommer. 

Og så er det heller ikke særligt sjovt at være mormor, moster eller farfar til et barn, som har ALT, og som derfor er svært at glæde med en gave, der opfylder et stort ønske. Giv også andre en chance for at glæde dit barn. 

sådan havde jeg ikke tænkt på det. Det vil jeg huske på.
Nu har vi så næsten intet familie og de få der er forkæle lige så meget så vi/jeg, så det er ikke noget problem, endnu.

Men kan godt lide din tanke gang, det vil jeg tage med mig.
Tak

foto på lærred skriver:

Jeg kan godt forstå du er lidt bekymret omkring det. Men jeg synes, at det er fint, at du har anderkendt, at du synes det er et problem og gerne vil lave om på det. Det er jo første skridt.

Som jeg ser det, så er der jo forskellige "lag" i sagen. Det ene er, at jeg ofte oplever, at jo mere legetøj de har, jo svære er det for dem at overskue hvad de skal lave. Måske fordi der bare er SÅ meget, og halvdelen er gemt væk i kasser, bokse osv. Jeg har en gang i mellem fjernet flere ting og sat det i kælderen. Efter ca 4-5 måneder så bytter jeg ud, og så er det "nyt" og spændende igen.

En anden ting som du er inde på er prisen på alt det legetøj. Du har jo ret i, at hvis barnet dit har rigeligt i forvejen, så ville det måske være bedre at spare op til "oplevelsesting" (rejser, udflugter eller lign) eller bare som generel børneopsparing eller til jer forældre.

Jeg tror ikke de nødvendigvis bliver nogle forkælede møgunger ved at få så meget. Det tror jeg dog måske godt kan blive gældende senere hen (når de er noget ældre.) Hvis de i forvejen er forvent med at få alt hvad de peger på. Så forventer de måske pludselig den nyeste Iphone i 1. klasse eller bliver skuffede over de gaver de får, fordi de ikke mener de er gode nok. Men det er nok mere noget med, at de så aldrig får et nej og derfor ikke bliver særlig gode til at tackle nederlag og ikke lære selv at være med til at spare op til de ting de ønsker sig. Men det er nok ikke noget du behøver bekymre dig om, hvis barnet er helt lille (ved ikke hvor gammel jeres barn er)

Held og lykke med det hele. Er sikker på, at du sagtens kan lave om på jeres vaner lidt efter lidt, hvis det er det i bliver enige om i familien

 

Camilla

www.foto-paa-laerred.dk

Collage af ungerne overført på lærred, invitationer og wallstickers

Tak for dit meget konstruktive svar
Du har ret og det er de samme tanker jeg går med. Det er bare SÅ svært at føre ud i livet, særligt fordi jeg er ene om at ønske at ændre det, dog er jeg også klart det største problem

Det med at pakke det hele væk virker ikke da h*n straks opdager noget mangler, har prøvet.

Jeg må hanke op i mig selv og skrue ned for gaverne/nye ting.

Jeg tror desværre altid h*n vil være den der har det nyeste IT med mere osv, da hans far holder hårdnakket på at det er et must.
Men den kamp må jeg tage når vi når der til og koncentrer mig om at ændre mit eget mønster.

Jeg er så også en af de få, som mener at man bestemt godt kan "ødelægge" børn, ved at konstant overdynge dem med alt hvad deres lille hjerte kan begære af ting og sager.
Vi har et skrækeksempel i vores nære omgangskreds, hvor barnet også har fået ALT hele sit liv og allerede nu i en alder af 6 år, er hun helt spoleret.
Man kan ikke tage nogle steder, uden konstant plagen. Moren giver altid efter, og så snart at det er købt og betalt, gider pigen ikke engang at at se på det, men plager om noget nyt. Hun passer slet ikke på sine ting, med smider dem alle steder og ødelægger dem med fuldt overlæg (og også andre børn's ting)... for som hun siger: Mor køber bare noget nyt (og Moren sidder bare og smiler stolt, når det bliver sagt.)
I 9 ud af 10 tilfælde, er den fødselsdags gave man kommer med, ikke god/stor/dyr nok og pigen giver tydelig udtryk for det.
For det første er det efterhånden lidt en plage at være i selskab med dem, men for det andet, er jeg også dybt bekymret for hvordan det skal gå denne lille pige ude i det virkelige liv, hvor tingene ikke bare kommer dumpende ned i skødet, men man skal yde for at nyde.
Herhjemme får sønnike hvad han reelt har brug for og en enkelt gang i mellem falder der lidt ekstra af. Men jeg håber virkelig at vi med tiden kan lære ham (er kun 19 måneder nu), at man oftest skal yde for at kunne nyde.

Anonym skriver:

Ja, som overskriften lyder så har jeg et problem, jeg køber nemlig alt alt for meget til mit barn:-(
Jeg kan slet ikke stoppe. Mit barn har ALT ALT for meget legetøj, det er snart ved at overtage hele lejligheden
Det er minimum 2 gange om ugen mit barn får noget nyt. Endten er det mig(primært) eller far, eller familie eller venner.
Jeg har så svært ved at sige nej, hvis mit barn ytre ønske om noget, ikke fordi mit barn tigger specielt meget, men fordi jeg gerne vil give det alt des hjerte begære
Det er så fjollet og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op. Men når jeg siger nej, til noget føler jeg mig som jordens dummeste mor og ender med at købe det alligevel. Samtidig er min kæreste opvokset uden ret meget og synes derfor altid vores barn skal have store gaver til fødselsdag eller lign og føler efterhånden det hele er skruet helt vildt op. Med tiden ender vores barn jo med ikke at værdsætte værdien af en gave med mindre den har kostet en halv bondegård
Andre der har eller har haft samme problem?

Jeg ved godt det er forkert og det er ikke fordi jeg køber kæmpe store dyre ting, men det er små ting. Men det løbet jo op og hvis jeg ikke gjorde det hele tiden, så kunne jeg jo spare op til få men større gaver eller komme dem på min opsparing eller lign.

Håber ikke i vil dømme mig alt for hårdt

sådan er det nok også her især fordi der for tiden er loppemarked hver søndag. 4 meter fra hvor vi bor - og det er primært mødre og børn der sælger tøj eller legetøj. Så selvom det måske kun er 10 kr så ender min datter altid med noget med hjem, sidst blev det en politibil og en ambulance
MEN... Jeg er super god til at rydde ud, eller sætte i kælderen. Jeg synes hurtigt jeg kan se hvad hun gider lege med og hvad hun ikke gider, og det hun ikke gider ryger meget hurtigt videre til genbrug eller veninder med børn.

Jeg synes ikke det er så forfærdeligt, med mindre i ender med at have dårlig økonomi grundet køb til barnet

Min datter bliver alligevel altid rigtig glad, og siger altid mange tak. Så tror ligeså meget det er opdragelsen i hvordan man opfører sig når man får ting, eller at huske man ikke må tage det for givet, at man har forældre eller bedsteforældre der forkæler

Anonym skriver:

Mit barn plager heller ikke. Siger blot det kunne jeg godt tænke mig mor, kan vi skrive det til julemanden?!
Og så er det mit moderhjerte smelter
Bare i denne uge har jeg købt et nyt telt, en store plade til at bygge LEGO duplo på og fordi vi skulle på standen og havde glemt sandlegetøj, købte vi lige en masse nyt.
Mit barn er 3 år.
Din dreng lyder skøn

Kunne det tænkes han ikke plager fordi han ved at han får det 

ej det lyder til at du har en dejlig dreng.

jeg synes dog det llyder som at du opfylder egne behov ved at shoppe så mange legesager. Du har erstattet dit tøjforbrug til legetøjsforbrug. 

Elgaard73 skriver:

Jeg er så også en af de få, som mener at man bestemt godt kan "ødelægge" børn, ved at konstant overdynge dem med alt hvad deres lille hjerte kan begære af ting og sager.
Vi har et skrækeksempel i vores nære omgangskreds, hvor barnet også har fået ALT hele sit liv og allerede nu i en alder af 6 år, er hun helt spoleret.
Man kan ikke tage nogle steder, uden konstant plagen. Moren giver altid efter, og så snart at det er købt og betalt, gider pigen ikke engang at at se på det, men plager om noget nyt. Hun passer slet ikke på sine ting, med smider dem alle steder og ødelægger dem med fuldt overlæg (og også andre børn's ting)... for som hun siger: Mor køber bare noget nyt (og Moren sidder bare og smiler stolt, når det bliver sagt.)
I 9 ud af 10 tilfælde, er den fødselsdags gave man kommer med, ikke god/stor/dyr nok og pigen giver tydelig udtryk for det.
For det første er det efterhånden lidt en plage at være i selskab med dem, men for det andet, er jeg også dybt bekymret for hvordan det skal gå denne lille pige ude i det virkelige liv, hvor tingene ikke bare kommer dumpende ned i skødet, men man skal yde for at nyde.
Herhjemme får sønnike hvad han reelt har brug for og en enkelt gang i mellem falder der lidt ekstra af. Men jeg håber virkelig at vi med tiden kan lære ham (er kun 19 måneder nu), at man oftest skal yde for at kunne nyde.

Tak for dit svar

Jeg søgte nu egentlig et råd til at bryde mit mønster og ikke at få at vide hvor dårlig en person mit barn evt kan ende med at blive

mor:) skriver:

Kunne det tænkes han ikke plager fordi han ved at han får det 

ej det lyder til at du har en dejlig dreng.

jeg synes dog det llyder som at du opfylder egne behov ved at shoppe så mange legesager. Du har erstattet dit tøjforbrug til legetøjsforbrug. 

Hehe jeg tvivler

Jeg tror du har ret i at det spiller ind og idag tog jeg mig selv i nakken og stoppede mig selv i at købe noget. Men i altså det er svært.

Tak

Ps. Undre mig lidt i over at flere af jeg tror nit barn er en dreng

Flodkilling skriver:

sådan er det nok også her især fordi der for tiden er loppemarked hver søndag. 4 meter fra hvor vi bor - og det er primært mødre og børn der sælger tøj eller legetøj. Så selvom det måske kun er 10 kr så ender min datter altid med noget med hjem, sidst blev det en politibil og en ambulance
MEN... Jeg er super god til at rydde ud, eller sætte i kælderen. Jeg synes hurtigt jeg kan se hvad hun gider lege med og hvad hun ikke gider, og det hun ikke gider ryger meget hurtigt videre til genbrug eller veninder med børn.

Jeg synes ikke det er så forfærdeligt, med mindre i ender med at have dårlig økonomi grundet køb til barnet

Min datter bliver alligevel altid rigtig glad, og siger altid mange tak. Så tror ligeså meget det er opdragelsen i hvordan man opfører sig når man får ting, eller at huske man ikke må tage det for givet, at man har forældre eller bedsteforældre der forkæler

Min elsker også genbrugsbutikken

Jeg er som sådan enig med dig og hvis jeg ser bort fra det med at købe ting, ved jeg at jeg er en meget konsekvent mor og herhjemme er regler, regler så det er jo ikke fordi jeg bare lader stå til.
Jeg elsker bare at købe ting til mit barn.

Selvom jeg også tvivler på det vil fordærve mit barns sjæl, tror jeg jo inderst inde på st det er sundt at lære at alt ikke bare bliver serveret på et sølvfad og man skal yde før man kan nyde.

Anonym skriver:

Hehe jeg tvivler

Jeg tror du har ret i at det spiller ind og idag tog jeg mig selv i nakken og stoppede mig selv i at købe noget. Men i altså det er svært.

Tak

Ps. Undre mig lidt i over at flere af jeg tror nit barn er en dreng

Fordi du på side 2 skriver "min søn" 

ellers vil jeg ikke kommentere yderligere. Lyder til at du er ved at erkende, at det er dit behov, du dækker ved at shoppe