Han havde kraftedeme sex med hende!!!!

Jeg vil så lige hilse at sige jeg ALDRIG har været en kæreste utro.. Så nej, bare fordi man hader utroskab ind til kernen, så betyder det bestemt ikke at det er fordi man selv kunne finde på det... Bum...

Nej, selvfølgelig ikke. I modsætning til det indlæg jeg svarede på, har jeg ikke en firkantet opfattelse af tingene. Hvis du læser lookingforwards indlæg vil du se at hun kommer med en efter min mening ret så ignorant holdning til mennesker der har lidt højere til loftet end hun selv. Hun påstår at vi er sådan nogle som helt sikkert selv har været utro. Jeg viser hende så et billede der fortæller noget andet. For at nuancere lidt. Jeg mener at det er meningsløst at diskutere at den her type mennesker er sådan og den her type mennesker er sådan. 

Mom skriver:

Vi bliver ikke enige, og det er også okay..

Jeg tror på at man som par kæmper sammen, også når det er pissehårdt, og jeg tror på at kærligheden mellem min mand og jeg ikke ligger i kønsdelene, men i hjertet.

Jeg tror jeg kan tilgive et knald til en julefrokost, 1 gang! Men ikke en affære hvor man skulle blive følelsesmæssigt bundet til et andet menneske.

Jeg tror på at man kan fejle og lære, sammen.. Også tror jeg på at man skal kunne være ærlige sammen også selvom det kommer til at koste blod, sved og tårer.

Dertil tror jeg på at kærligheden ikke altid hænger sammen med sex, nogle gange er sex blot et behov hverken mere eller mindre.

Så man skal altid tage et valg, kæmp eller skrid, det styrer man selv, men ikke på vilkår om jeg ikke i det mindste ville prøve at kæmpe, det er kærligheden til den man lever sammen med vel stor nok til, at man i det mindste prøver?

Du snakker meget om kærligheden... Og fint nok, det er da også en rigtig stor del af et ægteskab... Men hvor bliver respekten lige af når man lige synes man godt kan være sammen med en anden i fuldskab?? Burde et ægteskab virkelig ikke munde ud i den respekt man har for hinanden?

Igen ja, kærlighed er da bare super rart og jeg elsker da min mand og han elsker mig, men det der virkelig er noget herhjemme er vores respekt for hinanden som indvider. Ja individer kan have lyster udenfor ægteskabet, men respekten gør da at man som det mindste spørger om lov først eller stopper ens ægteskab FØR man begiver sig ud på andre eventyr!

Jeg tror på den ægteskabet på den gamle måde, altså.. Til døden os skiller, i medgang og modgang og at man ganske enkelt bare holder kønsdelene for sig selv. Hvis det sidste ikke overholdes, så brydes de to andre også.. En aftale er en aftale indtil én af parterne fucker den aftale helt og aldeles op og det gør man efter min mening ved at bolle én eller anden på et krolokum!

Tror heller ikke nødvendigvis at kærligheden hænger sammen med sex... Men min kærlighed til Anders ville godt nok stå lige på kanten af klippegrunden hvis han var mig utro... Min respekt ville have været faldet for lang tid siden...

modesty skriver:

Nej, selvfølgelig ikke. I modsætning til det indlæg jeg svarede på, har jeg ikke en firkantet opfattelse af tingene. Hvis du læser lookingforwards indlæg vil du se at hun kommer med en efter min mening ret så ignorant holdning til mennesker der har lidt højere til loftet end hun selv. Hun påstår at vi er sådan nogle som helt sikkert selv har været utro. Jeg viser hende så et billede der fortæller noget andet. For at nuancere lidt. Jeg mener at det er meningsløst at diskutere at den her type mennesker er sådan og den her type mennesker er sådan. 

 

Søde dejlige kvinder.
Det her er ikke en tråd om for eller imod utroskab eller om hvem af jer der har ret.
 Det handler om trådstarter er rigtig ked af, at hendes mand har været utro og i vildrede om sit fremtidige liv.

Nogen kan tilgive. Andre kan ikke og det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet. Det handler om at trådstarter skal finde ud af hvad hun vil.
Hvis hun vælger at fortsætte får hun måske brug for råd til hvordan.
Hvis hun vælger at forlade sin mand, får hun måske brug for støtte og opbakning til dette.

Og så kan vi jo byde ind med ekspertise på det område hvor vi føler vi kan hjælpe.

RGN skriver:

Søde dejlige kvinder.
Det her er ikke en tråd om for eller imod utroskab eller om hvem af jer der har ret.
 Det handler om trådstarter er rigtig ked af, at hendes mand har været utro og i vildrede om sit fremtidige liv.

Nogen kan tilgive. Andre kan ikke og det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet. Det handler om at trådstarter skal finde ud af hvad hun vil.
Hvis hun vælger at fortsætte får hun måske brug for råd til hvordan.
Hvis hun vælger at forlade sin mand, får hun måske brug for støtte og opbakning til dette.

Og så kan vi jo byde ind med ekspertise på det område hvor vi føler vi kan hjælpe.

Men hvorfor oprette en tråd for at diskutere vores uoverensstemmelser omkring lige nøjagtig den her problemstilling? Det vil jo aldrig helt blive den samme tråd... Tror at hvis ts var meget ked af at vi diskuterede at hun så ville skrive det eller få tråden låst? Hun kan vel ligeså godt bruge vores diskussion som råd og vejledning nu end som i en senere tråd? Der er jo både for'er og imod'er herinde jo

Har desværre selv været der  

to gange

jeg tilgav, og vi kæmpede, 

de gjorde det igen, efter lang tids kamp, og igen 

jeg kunne ikke tilgive, jeg kunne ikke klare at han havde haft hans piip* oppe i en anden kvinde, sex blev en pligt, og kunne ikke slippe tanken om hvad de havde lavet.. Og hvorfor , det var nok set største spørgsmål, og uanset hvor meget han forklarede sig, ville jeg stadig vide hvorfor? ! 

Jeg opgav, jeg gav slip, jeg blev fri, fri fra alle de onde og negative tanker.. Jeg var pludselig glad igen.. Noget jeg ikke havde været længe, livet gav mening igen,

jeg er idag sammen med manden i mit liv, jeg stoler 100% på ham <3 

jeg er lykkeligere end nogensinde, og ville ALDRIG være så naiv at stole på en mand som en gang er gået bagom ryggen på mig, bitter erfaring siger mig, at de gør det igen, og igen.. For det kick de får, det  det vil de have igen, hvis der ikke kommer en eller anden konsekvens .. 

Jeg havde gjort det forbi, men ved hvor svært det er .. Så kan godt forstå du bliver.. Men for gudsskyld, lad det få en konsekvens, så du ved om han virkelig vil ofre sig, f.eks. Sige at han ikke må tage alene i byen mere, før du har fuld tillid til ham igen .. 

RGN skriver:

Søde dejlige kvinder.
Det her er ikke en tråd om for eller imod utroskab eller om hvem af jer der har ret.
 Det handler om trådstarter er rigtig ked af, at hendes mand har været utro og i vildrede om sit fremtidige liv.

Nogen kan tilgive. Andre kan ikke og det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet. Det handler om at trådstarter skal finde ud af hvad hun vil.
Hvis hun vælger at fortsætte får hun måske brug for råd til hvordan.
Hvis hun vælger at forlade sin mand, får hun måske brug for støtte og opbakning til dette.

Og så kan vi jo byde ind med ekspertise på det område hvor vi føler vi kan hjælpe.

Syndtes måske mere det er erfarings og grænse udvæksling vi har gang i.

Ligesom når vi diskutere mma, tøj, sengerende og hvilken sut vi syndtes er den rigtige.

Christina 1974 skriver:

Mener du virklig at fordi man har 2 børn sammen, så må man bide i det sure æble og blive sammen ?

Børn der vokser op i en familie, hvor forældrene bor sammen, med ikke elsker hinanden. Har sværere ved selv at danne kærlige relationer, til andre voksne når de bliver voksne.det er der lavet undersøgelser på.

Jeg kunne simpelthen ikke være mere uenig, netop fordi jeg kun kan være en god mor hvis jeg er glad.

 

 

Nej det er på ingen måde det jeg mener og heller ikke det jeg har skrevet.

Men synes at man skyder sine børn, at kæmpe for forholdet og ikke bare give op med det samme. Når du står midt i orkanens øje, synes jeg ikke man bør træffe så store livsbeslutninger. Så synes jeg man skal vente til stormen har lagt sig, så man rigtig kan føle efter om det er noget der er værd at kæmpe for. Utroskab er jo altså ikke (nødvendigvis) ligmed at ens kærlighed forsvinder.

Lookingforward skriver:

Jeg har seriøst en fornemmelse af, at dem der kan skrive sådan, er dem der selv er utro, har været, eller har haft det inde på livet....

I min verden, er der INTET, og jeg mener INTET der kan undskylde utroskab, eller gøre noget godt igen!!! Fuld, ædru, sur, såret - man gør det bare IKKE!
Hvis han har været så ligeglad de 5 minutter det måske har taget ham at hive en eller anden dulle ud på et krotoilet, befamle hende som han burde røre ved sin kone, stukket sin dillertjavs ind i hende, som kun burde være tilegnet hans kone, og derefter forventer en chance til... Hvor dum har man lov at være!?!?

Ja, de har to børn sammen, men de to børn er langt bedre tjent med en mor og far der bor hver for sig og er glade, end mor og far der bor sammen, og tilliden, kærligheden, intimiteten og trygheden er væk.
Idag er over 50% af alle børn i skoler og børnehaver skilsmissebørn, så mon ikke de kommer over det....

TS er langt bedre tjent med en mand der er hende tro og loyal! Hvad sker der for folk, der mener man kan leve videre efter utroskab??? Det bryder alle og samtlige regler og løfter man indgår når man vælger at sige ja til hinanden!! Hvad skal man så bruge det til???

Ud til højre med ham, lede, egoistiske, uretfærdige, illoyale narrøv!!!! 

Og TS, du fortjener bedre, du og DINE BØRN fortjener bedre  Lad ham mærke hvad han har mistet, det dumme svin.... Han fortjener intet mindre end at være alene...

Jeg kan simpel hen ikke være mere uenig med dig. Det er alt for firkantet sat op i min verden.

Anonym skriver:

Tak for svar allesammen...
Det er bare pisse røvhamrende hårdt det her.. Har sovet hos en veninde i nat, som tilmed har meldt sig syg i dag for at være hos mig.. Fantastisk veninde..
Jeg havde besluttet at blive hos ham og kæmpe efter han fortalte de kun havde kysset havde tilmed sex med ham søndag aften fordi jeg havde brug for at han var MIN.. Vi snakkede om at vi begge godt vidste at vi havde problemer i forholdet og var villige til at kæmpe for det... Men da han så smed bomben om sex i går brød min verden fuldstændig sammen.. Jeg kørte over 100 km ned til min bedste veninde og har været der i nat... Og har fået snakket rigtig godt med hende og fået sat nogle ting i perspektiv.. Men sex er bare så meget over min grænse... Men jeg elsker min mand og vi har så meget sammen man ikk bare lige smider væk........
Fuck hvor er det bare en røv situation det her!!!
Ang hvordan min mand har det i alt det her, så har jeg aldrig set ham så ked af det før og han angrer helt vildt.. Er slet ikk i tvivl om at han vil mig og vores ægteskab (kald mig bare naiv, men efter 9 år kender jeg ham alligevel lidt og hans måder at reagere på) han siger han vil gøre alt for mig, alt for os... Da vi bor i en lille by (hvor hun også bor) argh!! Jeg ved jo hvem hun er for fanden!! (det gør der bestemt ikke nemmere) men han har endda foreslået at vi sælger huset og flyttet væk og starter på en frisk... ( ikke den løsning jeg tror vi vil vælge, men det viser lidt om hva han er villig til)
Åhh det blev langt og rodet.. Håber i kan følge med!

Godt at du er taget til din veninde, så du kan få noget støtte fra hende. Det har du i den grad brug for lige nu. Og det lyder til din mand er indstillet på at der skal kæmpes Det er ham der har fejlet og den tillid han har brudt kommer ikke tilbage af et undskyld men af handlinger. Nu skal han kæmpe for at få den tilbage. Håber det bedste for dig.