Hej
Jeg synes det er virkelig befriende, at nogle vil lægge billeder på af efterfødsels-maver, for jeg tror, det optager mange i forbindelse med graviditet - tak for det! Det har beroliget mig at se andres maver, og måske også givet mig en lille lærestreg i forhold til at slappe lidt af med forfængeligheden, jeg er ikke den eneste, som ikke ser ud, som før jeg fik børn. Sagen er den, at "alle" mine veninder ser ud som før, efter de har født (skønt for dem), men selvom jeg ikke tog mere end 10 kg på med min datter, var normalvægtig før og i løbet af et halvt år var nede på 5 kg mindre end før-graviditetsvægten, så er min mave noget dejagtig, og hænger, hvis jeg læner mig fremover, når jeg er nøgen - noget jeg er temmelig beklemt ved i visse situationer. Men når det så er sagt, så behøver jeg heller ikke rende rundt i bikini mere i en alder af 36, når nu jeg ikke er så tilpas med det, og det rette tøj kan sagtens skjule dellen. 
Til gengæld slap jeg helt for strækmærker sidste graviditet (er gravid igen i uge 13
. Det bør jeg jo sætte pris på, selvom jeg på ingen måde synes andres strækmærker er grimme. Jeg ved bare, at når jeg ser på mig selv med kritiske øjne i spejlet, ja, så ville de nok genere mig... 
Til jer der overvejer plastikkirurgi, så vil jeg sige, at det jo er en meget personlig beslutning, som man selvfølgelig skal tænke grundigt over, da der ikke er garanti for et kosmetisk flt resultat (!), men jeg forstår til fulde dem, som vælger der for deres eget velbefindendes skyld. Jeg har i en del år været på et privathospital, hvor vi lavede mange "mum jobs" af den ene og den anden art, og størstedelen af pigerne kunne jeg virkelig godt forstå - jeg er ikke i tvivl om, at de får det bedre med sig selv bagefter. Hvis det er sådan man har det, synes jeg, man skal gøre det. Men stor respekt til de kvinder, der hviler så meget i sig selv, at de kan trække på skuldrene og måske endda ligefrem se det skønne i "den nye mave" (etc.) fordi det har været bolig for et lille mirakel eller flere. Det er sejt! Men har man det vitterlig ikke sådan og kan man ikke arbejde sig derhen, så synes jeg, man skal gøre det, der kan gøre én lidt gladere, og så blæse på de andres mening. ALLE har en mening om den slags, er min erfaring, og det kan man ikke rigtig bruge til noget. Svaret ligger i én selv! 