Jeg syntes det er MEGET svært at svare på..
Jeg tror på, at den eneste sorg som er værre end miste sin elskede er at miste et af sine børn.
HVIS jeg skulle miste min mand, skal jeg stå alene tilbage med 3 børn og alle de ting som følger med: sorg, bearbejdelse, hverdag, arbejde, skole, indkøb, ALT... ALENE.... Det kan jeg slet ikke forstille mig, og hvordan skal jeg kunne håndtere både børnenes og min egen sorg, på den ordentlig måde? Hvem skulle trøste mig, når det hele blev for meget?
HVIS jeg skulle miste en af børnene, ville det rive mit hjerte i 1000 stykker - og jeg ville nok have allermest lyst til at dø sammen med mit barn. Men jeg ville have andre børn jeg skulle leve og være noget for, og jeg ville kunne bearbejde sorgen sammen med min mand, vi ville være 2 til håndtere sorg, bearbejdese, hverdagen, og ALT sammen med.
Jeg er også realistisk at jeg ved, at kærligheden mellem min mand og jeg kan falme med tiden - dog er jeg ret overbevidst om at jeg aldrig kunne komme til at hade ham, det er han et al for godt menneske til.
Jeg ville aldrig kunne vælge hvem der skulle herfra - for hvordan bliver de efterladte bedst stillet... Hvad er bedst for børnene, at miste en søskende, eller miste en forældre? Jeg ved det ikke, og håber aldrig at komme til det.
Men jeg går udfra, i det tænkte tilfælde, at både manden og instiktivt vil redde børnene, og derefter hinanden - selvfølgelig ville vi det. Og jeg VED at vi begge ville ofre vores liv for børnene og hinanden.
