meget dybt spørgsmål

jeg har to arme, så jeg ville redde dem begge... men ellers så ville min kæreste hundrede procent lade livet for at vores søn skulle leve videre... så det vil jeg selvfølgelig støtte ham i. men for mig vejer de lige tungt... ikke at jeg vil tænke på at skulle vælge den ene frem for den anden.. 

Jeg er sikker på, at stort set alle forældre ville redde barnet/børnene. Dels af alle de grunde, man kan læse i tråden her - den ubetingede kærlighed m.v. - dels, fordi vi rent instinktivt er "programmeret" til at beskytte de små og dermed menneskeracens fremtid. 

Isabella_mor skriver:

jeg har to arme, så jeg ville redde dem begge... men ellers så ville min kæreste hundrede procent lade livet for at vores søn skulle leve videre... så det vil jeg selvfølgelig støtte ham i. men for mig vejer de lige tungt... ikke at jeg vil tænke på at skulle vælge den ene frem for den anden.. 

Sådan har jeg det også. Kan ikke forstille mig at skulle vælge mellem mine børn og mand, eller vælge mellem mine børn, og håber aldrig at skulle vælge. Tror det er svært at forudsige ens reaktioner, choktilstand og hvordan man agerer

Håber som sagt aldrig jeg blev tvunget til at vælge mellem min mand og mine børn eller vælge mellem mine børn

Wampires skriver:

sad i går og kom til at snakke med kæresten om hvad man mon ville vælge hvis man kom i den dybt tragiske situation at skulle vælge en af de to...

 

 

 

 

 

 

 

jeg tror jeg ville vælge barnet med håbet om at kunne finde en ny partner når sorgen forsvandt....

 

HÅBER INDERLIGT AT DER FORBLIVER EN SOBER DEBAT UDEN ANKLAGER DEN ENE ELLER ANDEN VEJ... DETTE ER BLOT MENT SOM EN TING MAN SKULLE TÆNKE PÅ INDIMELLEM FOR SIG SELV...

Jeg ville til alle tider vælge Anthon frem for nogen i verden! Jeg elsker min kæreste helt utrolig meget, men mine følelser for Anthon er jo helt ubeskrivelige!

Årh det er godt nok et svært valg, men jeg ville vælge mine børn! Jeg tror det er "nemmere" at komme over at miste sin kæreste, fordi man kan se sine børn leve videre i ham, hvorimod jeg kunne forestille mig at det ville være hammersvært at leve videre med sin mand, når man har været vant til at være en hel familie!

Men når alt kommer til alt, ville jeg ikke kunne undvære nogen af dem!

Mine børn naturligvis...

Der er i min verden en stor forskel på kærligheden til mine børn og så min kæreste.

Kunne ikke forestille mig andet end at forældre altid ville vælge deres børn først (selv om jeg godt ved at det ser anderledes ud ude i verden....)

Wampires skriver:

sad i går og kom til at snakke med kæresten om hvad man mon ville vælge hvis man kom i den dybt tragiske situation at skulle vælge en af de to...

 

 

 

 

 

 

 

jeg tror jeg ville vælge barnet med håbet om at kunne finde en ny partner når sorgen forsvandt....

 

HÅBER INDERLIGT AT DER FORBLIVER EN SOBER DEBAT UDEN ANKLAGER DEN ENE ELLER ANDEN VEJ... DETTE ER BLOT MENT SOM EN TING MAN SKULLE TÆNKE PÅ INDIMELLEM FOR SIG SELV...

at leve uden den kærlighed jeg har til min mand ville fandme være svært... Men ville heller ikke kunne leve uden min lækre søn

Ville selvfølgelig altid vælge mit barn

men tror at det vlle gå meget ud over min søn, hvis jeg mistede min mand, for hvor meget ville man få "lov" at sørge når man også skal passe et barn, og det kan give mega bagslag

Men mistede jeg min søn, var der jo ikke nogle ud over mig selv, jeg skulle tage ansvar for + at så havde jeg min mand, som er min bedste ven, til at sørge med og få støtte af 

Jeg vil vælge min mand.. Det er ham jeg skal dele resten af livet med.. Børnene flytter hjemmefra og så sidder man der alene.. Bare fordi man er i familie, er man jo ikke sikret at ens barn/børn ikke vælger en fra senere i livet.. Så har man ingen at dele den sorg med, når man smed manden væk dengang man havde valget..

Wampires skriver:

sad i går og kom til at snakke med kæresten om hvad man mon ville vælge hvis man kom i den dybt tragiske situation at skulle vælge en af de to...

 

 

 

 

 

 

 

jeg tror jeg ville vælge barnet med håbet om at kunne finde en ny partner når sorgen forsvandt....

 

HÅBER INDERLIGT AT DER FORBLIVER EN SOBER DEBAT UDEN ANKLAGER DEN ENE ELLER ANDEN VEJ... DETTE ER BLOT MENT SOM EN TING MAN SKULLE TÆNKE PÅ INDIMELLEM FOR SIG SELV...

Helt sikkert mine børn....

den er ikk så svær

Michelle88 skriver:

Jeg vil vælge min mand.. Det er ham jeg skal dele resten af livet med.. Børnene flytter hjemmefra og så sidder man der alene.. Bare fordi man er i familie, er man jo ikke sikret at ens barn/børn ikke vælger en fra senere i livet.. Så har man ingen at dele den sorg med, når man smed manden væk dengang man havde valget..

Bare fordi han er din mand, kan han jo også vælge dig fra?

Jeg elsker også min mand og det er også ham jeg vil dele livet med, men livet har det sommetider man at lave nogle sving, hvor man sommetider ikke kan følge med

Skulle min mand en dag vælge en anden kvinde ved siden af mig, jamen så står det klart, min kærlighed til ham, vil pludselig blive forvandlet til had.

Mine børn der imod, dem vil jeg altid elske, jeg har båret dem, de er en del af mig - det er min mand ikke