hvordan får jeg hende i liften?

Janne T. skriver:

Jeg tror ikke der er meget du kan gøre lige nu. Hun er stadig helt ny, og føler sig i en symbiotisk tilstand med dig - Hun forstår slet ikke, at hun er en person adskilt fra dig, i hendes øjne er i to en enhed. Hun har ligget i din mave i 9 mdr, og føler sig - som du kan se - ikke tryg ved pludselig at skulle ligge palle alene i verden adskilt fra mors hjertelyd og varme. Så lige nu er det bare at acceptere, at hun har det behov. Det bliver bedre, når hun bliver ældre, og du lærer hende ikke dårlige vaner ved at sove med hende og opfylde det tryghedsbehov - tvært imod tanker du hende op på tryghed, så hun er klar til at møde verden med tillid til, at mor altid er der.

Der er nogen børn, som godt kan acceptere at sove selv, men andre har et stort tryghedsbehov, og det synes jeg man skal acceptere. Så kunne i måske se på nogle andre løsninger som er et kompromis - fx sådan en seng man kan sætte op af ens egen seng, så hun stadig ligger hos dig og ved siden af dig, men i stadig har pladsen i sengen til at kunne være der. Finder lige et link.

Jeg tænker i øvrigt at grunden til der er forskel på nat og dag er, at om dagen kan hun høre alle de daglige lyde, jeres rumsteren, stemmer, og det gør hende tryg - om natten er der jo helt stille, så hun kan have brug for at have jer tæt på for at føle sig sikke på i er der endnu.

Det giver faktisk rigtig god mening det du har skrevet.
Sådan har jeg bare ikk tænkt på det nogle gange har hun sovet en time i liften og en anden gang to timer så troede at hun godt kunne men.at jeg gjorde noget forkert. Men måske hun har et behov.

Men som du nævner så ja så har jeg tænkt og været bange for.at hvis hun sover i vores seng nu så får jeg hende aldrig ud af sengen?
Også jeg utroligt mange for at ligge mig på hende eller ramme hende med en arm

M (: skriver:

Det er det samme herhjemme, og så har Hjalte derudover brug for en stofble (som jeg har sovet ovenpå) over øjnene indtil han er faldet ordentlig i søvn (den ligger der kun så længe jeg selv er vågen og kan holde øje med ham - og den dækker aldrig næse og mund).. Når jeg går i seng flytter jeg stofbleen, så den ligger ved siden af hans ansigt, men ikke så han kan blive viklet ind i den ved et uheld.

Derudover har det rigtig god effekt at svøbe ham lidt stramt, så han føler sig tryg og har styr på arme og ben (som ellers godt kan være lidt svære at styre, og han kommer derfor til at rive sig i ansigtet; for at undgå at han vækker sig selv pga. ustyrlige fingernegle får han tynde bomuldsvanter på). 

Sover din dreng i sin egen seng eller din?

CAWI skriver:

Har du mærket om madrassen i liften er kold om aftenen/natten?
Den er sikkert varm nok om dagen, men ikke sikkert dwn er det om aftenen.
Her hjalp det at lægge en varmedunk i liften inden puttetid

Det ville jeg prøve og holde øje med

Janne T. skriver:

Sådan en her:

http://www.kidsnbaby.dk/babybay

synes jeg har set dem brugt på DBA. Men så kunne du ligge med en arm om hende, imens hun dog stadig ligger for sig selv, så i har pladsen til at bevæge jer rundt  

Ej hvor er den smart.:

1990h skriver:

Det giver faktisk rigtig god mening det du har skrevet.
Sådan har jeg bare ikk tænkt på det nogle gange har hun sovet en time i liften og en anden gang to timer så troede at hun godt kunne men.at jeg gjorde noget forkert. Men måske hun har et behov.

Men som du nævner så ja så har jeg tænkt og været bange for.at hvis hun sover i vores seng nu så får jeg hende aldrig ud af sengen?
Også jeg utroligt mange for at ligge mig på hende eller ramme hende med en arm

Jeg kan fortælle dig, at jeg har læst en artikel på mit studie (psykologi) som var meget tankevækkende. I for eksempel asien er det almindelig kutyme at samsove med sine børn. Det er faktisk total uhørt at ligge barnet for sig selv om natten! Og trods de asiatiske mødre samsover med deres børn når de er helt små, viser undersøgelser, at de har langt FÆRRE søvnproblemer med deres børn end vi har her i Vesten. Deres børn har nemmere ved at sove selv, når de bliver større, de har færre natlige opvågninger osv. osv. Tankevækkende, ikke? Du kan  ikke give et spædbarn dårlige vaner ved at samsove med det! Du opfylder blot et helt naturligt og forståeligt behov, som det barn har, og det giver en meget positiv ballast for hende på sigt.

Vi samsov med Rose indtil hun selv sagde fra - og det gjorde hun til sidst, nu gider hun slet ikke sove med os! Så det synes jeg ikke du skal bekymre dig om, særligt ikke i hendes alder.

Såfremt i ikke er påvirkede af alkohol eller medicin, så lægger i jer ikke på hende. Det sker SÅ uhyre sjældent, og så er det fordi folk ikke har taget de rette forholdsregler for samsovningen. Der er en lille del af din hjerne, som er opmærksom på dit barn. Du kommer jo heller ikke til at lægge dig hen ovenpå din kæreste om natten, vel? Men ellers er sådan en sideseng jo en rigtig fin løsning, hvis du er angst for at mase hende  

Janne T. skriver:

Jeg kan fortælle dig, at jeg har læst en artikel på mit studie (psykologi) som var meget tankevækkende. I for eksempel asien er det almindelig kutyme at samsove med sine børn. Det er faktisk total uhørt at ligge barnet for sig selv om natten! Og trods de asiatiske mødre samsover med deres børn når de er helt små, viser undersøgelser, at de har langt FÆRRE søvnproblemer med deres børn end vi har her i Vesten. Deres børn har nemmere ved at sove selv, når de bliver større, de har færre natlige opvågninger osv. osv. Tankevækkende, ikke? Du kan  ikke give et spædbarn dårlige vaner ved at samsove med det! Du opfylder blot et helt naturligt og forståeligt behov, som det barn har, og det giver en meget positiv ballast for hende på sigt.

Vi samsov med Rose indtil hun selv sagde fra - og det gjorde hun til sidst, nu gider hun slet ikke sove med os! Så det synes jeg ikke du skal bekymre dig om, særligt ikke i hendes alder.

Såfremt i ikke er påvirkede af alkohol eller medicin, så lægger i jer ikke på hende. Det sker SÅ uhyre sjældent, og så er det fordi folk ikke har taget de rette forholdsregler for samsovningen. Der er en lille del af din hjerne, som er opmærksom på dit barn. Du kommer jo heller ikke til at lægge dig hen ovenpå din kæreste om natten, vel? Men ellers er sådan en sideseng jo en rigtig fin løsning, hvis du er angst for at mase hende  

jo det er da lidt vildt at tænke på.. håber da også vi får nemt ved at få hende til at sove selv når den tid kommer..

men jo det er tankevækkende..

jaa jeg har da endnu heller ikke ramt hende men tror frygten er der så sådan en seng kunne godt være en mulighed havde aldrig set den før.

1990h skriver:

Sover din dreng i sin egen seng eller din?

Han sover i liften ved siden af min seng (liften står i tremmesengen, som står helt op af vores seng).. (:

 

Janne T. skriver:

Jeg kan fortælle dig, at jeg har læst en artikel på mit studie (psykologi) som var meget tankevækkende. I for eksempel asien er det almindelig kutyme at samsove med sine børn. Det er faktisk total uhørt at ligge barnet for sig selv om natten! Og trods de asiatiske mødre samsover med deres børn når de er helt små, viser undersøgelser, at de har langt FÆRRE søvnproblemer med deres børn end vi har her i Vesten. Deres børn har nemmere ved at sove selv, når de bliver større, de har færre natlige opvågninger osv. osv. Tankevækkende, ikke? Du kan  ikke give et spædbarn dårlige vaner ved at samsove med det! Du opfylder blot et helt naturligt og forståeligt behov, som det barn har, og det giver en meget positiv ballast for hende på sigt.

Vi samsov med Rose indtil hun selv sagde fra - og det gjorde hun til sidst, nu gider hun slet ikke sove med os! Så det synes jeg ikke du skal bekymre dig om, særligt ikke i hendes alder.

Såfremt i ikke er påvirkede af alkohol eller medicin, så lægger i jer ikke på hende. Det sker SÅ uhyre sjældent, og så er det fordi folk ikke har taget de rette forholdsregler for samsovningen. Der er en lille del af din hjerne, som er opmærksom på dit barn. Du kommer jo heller ikke til at lægge dig hen ovenpå din kæreste om natten, vel? Men ellers er sådan en sideseng jo en rigtig fin løsning, hvis du er angst for at mase hende  

Der er så bare ikke garanti for at børnene siger fra (når forældrene synes det er ved at være tid).. Vi har et hold venner, hvor begge børn sov i dobbeltsengen langt ind i skolealderen.. 

Min datter sover i min armhule hver nat, hun er 8 mdr. Om dagen sover hun fint i barnevognen, skal ikke vugges eller noget andet. Men om aftenen er det bare bedst at putte hos mor. Hun er mit 2. barn og jeg ved ikke, om det er fordi jeg ved, vi ikke skal have flere, eller om det er fordi jeg af erfaring ved, at det går over, men jeg tager det helt roligt og nyder faktisk bare at hun ligger der. Med den store brugte vi oceaner af tid på at tale om hvad der kunne være galt, hvad gjorde vi forkert osv. osv, men da hun blev omkring 2 og nogle måneder vendte det. Hun begyndte at gå pænt i seng og sov som oftest igennem, men kommer i en alder af 3 stadigvæk ind i dobbeltsengen i ny og næ. Og det skal der være plads til

Som Janne skriver, så kan du ikke give hende nok tryghed og især ikke i den alder. Så prøv at acceptere at sådan er det nu og vær ikke så bange for at give hende dårlige vaner

M (: skriver:

Der er så bare ikke garanti for at børnene siger fra (når forældrene synes det er ved at være tid).. Vi har et hold venner, hvor begge børn sov i dobbeltsengen langt ind i skolealderen.. 

Der vil altid være undtagelser :-) det betyder ikke nødvendigvis at det er noget man har gjort forkert. Nogen børn har bare et  usædvanligt stort tryghedsbehov :-)