Jeg havde det svære med tanken om at amme, men nu ammer jeg på 16 måned 
Jeg bryder mig heller ikke specielt om at have barmen fri. Kender flere der har det sådan, men de har altid fundet en løsning på det, når de havde født, og deres børn er blevet ammet.
For mig var den en lang proces, og jeg blev først rigtig klar til at amme, da jeg stod med fødslen for døren. Jeg havde talt med min jordemoder om mine tanker, og fik en samtale hos en ammerådgiver. Det hjalp mig rigtig meget. Måske er det vejen frem for dig også? Vil ihvertfald anbefale dig at tage snakken med en, og være husløs ærlig omkring det!
Synes det er synd, hvis du allerede nu afskriver amning. Når man ligger der og føder, og får såden en bette en op på maven bagefter, så er alt det dårlige om bar hud og "unaturligt" forsvundet. Det er min erfaring ihvertfald
Jeg lavede en aftale med både ammerådgiveren og min jordemoder, at det blev noteret i min journal, at jeg gerne ville prøve men stadig var meget i tvivl omkring amningen. Planen var, at jeg skulle give det et forsøg, og var det for ubehageligt måtte jeg sige fra. Og det skulle respekteres! Det gav mig rigtig meget ro i sindet, at vide det stod skrevet sort på hvidt! Det endte jo så med det bare kørte, og det er jeg glad for i dag, da amningen har været eneste vej frem her (han bruger hverken sut eller flaske) Samt det var særlig vigtigt for min søn i starten, da han er disponeret for allegi etc.
Håber du træffer det rette valg for dig og den bette! Det vigtigste er jo at du har det godt med det du gør. Det kan dit barn også mærke, og moderskabet sidder jo bestemt ikke i babserne. 
Anmeld