Hjælp!

Carina:-) skriver:

Man får hverken medicinsk eller kirugisk abort i 14 uge.

Man får en pille der stopper graviditeten,og derefter stikpiller der blødgør livmoderenhalsen sådan at man aborterer.

Det er hverken smertefrit eller rart psykisk,men det er sådan det er.

Har selv fået en senabort i 14 uge pga misdannelser.

 

Tak fordi du lige kunne forklare det. Hende på hospitalet fortalte bare om 3 piller.... 

Anonym skriver:

Jeg er sikker på at man får ubetinget kærlighed fra sit barn da jeg jo ved at jeg har ubetinget kærlighed til min mor. 
Men idet jeg ikke har en garenteret uberinget kærlighed fra min kæreste er min største frygt at midste ham i svinget. 

Grundet til at jeg er så meget itvivl er fordi at vi for ca. et halvt år siden prøvede at blive gravide med vilje. Han kom en dag og sagde til mig at han synes vi skulle ligge de piller væk og skabe noget sammen. Jeg var helt overvældet og tror altid jeg inders inde har ville have børn tidligt. Vi prøvede et par måneder, men så fødte hans søster. Det ændrede hans mening fuldstændigt.... Jeg tror simpelthen at han blev bange. Og hvis det virkelig er hans eneste hindring. Når jeg spørg ham er det fordi han siger han ikke er klar til det ansvar og ikke mener vi har råd. 
Det med økonomien kunne jeg følge ham i et stykke tid, men nej... Min mor har også altid sagt til mig at hvis jeg en dag skulle have børn skulle jeg ikke tænke på ønokomien. Man finder råd. Man har ikke råd. Det har man aldrig. Og jeg ved jo alle mænd er bange for det ansvar det er vi kvinder jo også. Nok bare på et andet plan. 
Men fordi han har ville have børn og at jeg er i uge 13 og det ikke længere er frit valg grundet udviklingen i fosteret så har jeg svært ved bare at acceptere hans valg.... 
Og hvis de så siger nej i det råd vi skal snakke med så bliver jeg da endnu mere skæmt fordi han har sagt som han har sagt... Jeg kan jo ikke gøre for det her. Hvilket han selvfølgelig heller ikke kan. 

Jeg ville bare gerne have ham overtalt inden de siger nej... For det er jeg næsten 100% sikker på de gør.... 

Måske jeg husker forkert,men er han ikke 25??

Jeg synes du skal tænke på at der er ingen garantier,nogen mænd bliver aldrig klar,og selv nogen der gør forlader alligevel kæresten.

Der er ingen garantier,men synes godt nok han burde have alderen og modenheden til at se hvilke konsekvenser en senabrot kan have for dit velbefindende.....

Carina:-) skriver:

Måske jeg husker forkert,men er han ikke 25??

Jeg synes du skal tænke på at der er ingen garantier,nogen mænd bliver aldrig klar,og selv nogen der gør forlader alligevel kæresten.

Der er ingen garantier,men synes godt nok han burde have alderen og modenheden til at se hvilke konsekvenser en senabrot kan have for dit velbefindende.....

Du har helt ret i at han er 25 og at der ingen garentier er, men jeg føler også bare at det er at tænde gløder at gøre noget så livsændrende på trods af hans mening og holdning. Men jeg tænker da også på det! Det er da klart. 

Et eller andet sted tror jeg også han er bekymret for mig. Det gav han i hvert fald udtryk for i går aftes at han var bange for mig og hvordan jeg skulle have det efter sådan et forløb på hospitalet. Men når han så har sagt det, siger han jo stadig at det er det han mener jeg skal igennem... Jeg synes han er svær at få et klart svar fra. 

... 

Føler mig lidt palle alene i verden med det her så det er super rart at i alle gider skrive hvad i synes i forhold til min situatuon!! 

Anonym skriver:

Du har helt ret i at han er 25 og at der ingen garentier er, men jeg føler også bare at det er at tænde gløder at gøre noget så livsændrende på trods af hans mening og holdning. Men jeg tænker da også på det! Det er da klart. 

Et eller andet sted tror jeg også han er bekymret for mig. Det gav han i hvert fald udtryk for i går aftes at han var bange for mig og hvordan jeg skulle have det efter sådan et forløb på hospitalet. Men når han så har sagt det, siger han jo stadig at det er det han mener jeg skal igennem... Jeg synes han er svær at få et klart svar fra. 

... 

Føler mig lidt palle alene i verden med det her så det er super rart at i alle gider skrive hvad i synes i forhold til min situatuon!! 

Dine svar hele vejen igennem lyder meget som om du gerne vil beholde barnet. Og som om han har fået kolde fødder, men mange bliver jo først klar når de står med barnet i armene. 

Vil du kunne leve med at få en abort når du allerede føler et bånd til fosteret i din mave? 

Prøv kun at tænke på dig selv og glem din kæreste et øjeblik.

Det er super hårdt at gå igennem en abort, jeg har kun gjort det ved et ønsket barn, der desværre gik til, og jeg havde ikke engang set liv på scanningsbilledet. 

Prøv at tænke de situationer igennem, du kan have om et år. Hvilken af dem vil gøre dig mest glad, hvilken vil du bedst kunne leve med?

Vil du helst om et år sidde med et barn og måske uden din kæreste eller med din kæreste men uden barnet?

Anonym skriver:

Jeg er en pige i nød som har brug for lidt gode råd og blandende holdninger samt synsvinkler omkring min situatuion. 

Sagen af den, at jeg for omkring en uge siden var til lægen grundet en positiv graviditetstest jeg tog efter en udeblevende mensturation. Hos ham bliver det bekraftet og jeg sammen med min kæreste er enige om at vi skal have en abort. Han undersøger mig og fortæller at jeg kun er ''meget lidt gravid'' omkring uge 4/5. Jeg får derefter en indkaldelse til sygehuset hvor jeg så netop er kommet hjem fra. Vi gik begge derind med troen om at jeg bare skulle have den medisinkske abort da jeg jo ikke var længere henne, men det viser sig så at jeg faktisk er over de tilladte 12 uger. Jeg er i uge 13  Det er meget overvældende for mig og kommer som noget af et chok da jeg mensturationsmæssigt heller ikke troede jeg var mere end en måned henne. 
Vi skal nu snakke med et råd som skal se på om de kan godkende en sen arbort til os. 

- nu kommer min tvivl så... Jeg har læst meget om det på nettet og får lidt dårlig samvittighed når jeg læser om hvor langt i udviklingen et foster er i uge 13. 
Jeg har hele tiden gerne ville have et barn, men har selvfølgelig accepteret min kærestes holdning og kan godt se det kloge i at vente grundet økonomi. 

Jeg er en ung pige på 18 år og han er 25. Jeg selv er midt i mine 2 år på en HF, men så mange andre unge mennesker gør det jo. 

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal tænke omkring sådan en kæmpe beslutning det er for jeg må jo indrømme jeg er kommet meget itvivl efter at have læst om fosteret i uge 13 og uge 14 som jeg jo vil komme ind i inden aborten så kan finde sted hvis vi får den godkendelse. 

Håber meget på nogen reaktioner og svar da jeg har brug for at høre lidt af hvert omkring min situation. 

Uha da, for en beslutning.

Hvis det var mig der havde et ønske om at få et barn, og til trods for det stadig fik en abort er jeg ret sikker på jeg ville fortryde til evig tid. Kan godt forstå din kæreste, og jeres dilemma om økonomi, men jeg er sikker på at I nok skal finde ud af det.

Selv ammer jeg, og derfor er et barn det første lange stykke tid altså ikke dyrt. Tøj skal i nok kunne få, og hvis ikke købe meget billigt på nettet. Så er der udgiften til bleer, men køber du dem i eks. aldi er det heller ikke dyrt.

Forstår godt det er svært, men puha hvis det var mig ville jeg nok være lidt egoistisk og tænke på mig selv og barnet.

Anonym skriver:

Jeg er en pige i nød som har brug for lidt gode råd og blandende holdninger samt synsvinkler omkring min situatuion. 

Sagen af den, at jeg for omkring en uge siden var til lægen grundet en positiv graviditetstest jeg tog efter en udeblevende mensturation. Hos ham bliver det bekraftet og jeg sammen med min kæreste er enige om at vi skal have en abort. Han undersøger mig og fortæller at jeg kun er ''meget lidt gravid'' omkring uge 4/5. Jeg får derefter en indkaldelse til sygehuset hvor jeg så netop er kommet hjem fra. Vi gik begge derind med troen om at jeg bare skulle have den medisinkske abort da jeg jo ikke var længere henne, men det viser sig så at jeg faktisk er over de tilladte 12 uger. Jeg er i uge 13  Det er meget overvældende for mig og kommer som noget af et chok da jeg mensturationsmæssigt heller ikke troede jeg var mere end en måned henne. 
Vi skal nu snakke med et råd som skal se på om de kan godkende en sen arbort til os. 

- nu kommer min tvivl så... Jeg har læst meget om det på nettet og får lidt dårlig samvittighed når jeg læser om hvor langt i udviklingen et foster er i uge 13. 
Jeg har hele tiden gerne ville have et barn, men har selvfølgelig accepteret min kærestes holdning og kan godt se det kloge i at vente grundet økonomi. 

Jeg er en ung pige på 18 år og han er 25. Jeg selv er midt i mine 2 år på en HF, men så mange andre unge mennesker gør det jo. 

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal tænke omkring sådan en kæmpe beslutning det er for jeg må jo indrømme jeg er kommet meget itvivl efter at have læst om fosteret i uge 13 og uge 14 som jeg jo vil komme ind i inden aborten så kan finde sted hvis vi får den godkendelse. 

Håber meget på nogen reaktioner og svar da jeg har brug for at høre lidt af hvert omkring min situation. 

Nu har jeg læst hele debatten. 

Hvis du får en abort, så tror jeg du kan være helt sikker på at miste din kæreste. For som du skriver, så lyder du som om det er for hans skyld/og eller andres, og dét kommer til at ødelægge jeres forhold. For når du først har taget de piller, så vil du i din sorg, bebrejde ham. 

Det er hvad jeg tænker, kommer til at ske. Har hørt det så tit...

Mit råd er at du skal ikke gøre det for din kærestes eller andres skyld. Kort og godt. Gør hvad du selv føler for, alt andet vil ødelægge dig.. 

Nu har jeg løst hele tråden.. Og jeg må ærligt indrømme at jeg er 100% sikker på at udfra hvad du skriver, så vil du fortryde dit valg.. 

En abort i uge 14 er en fødsel af barnet, da barnet er for stort til at kunne suges ud af livmoren ...

stod selv med en svær beslutning da jeg ventede min søn.. Det var kun fire måneder efter jeg havde født vi fandt ud af at jeg var gravid i uge 11+4

vi er begge studerende, og boede i en lille fireværelsers lejlighed Med vores ny fødte datter.. 

Men tanken om abort når vi egentlig godt kunne magte et barn var for hård at bærer.. Så vi beholdte ham <3 har aldrig fortrudt <3 

min mormor hjalp mig til at finde den rigtige løsning ved at sige.. 

Det er ikke sikkert at forholdet holder til et barn, men kan du leve med manden der fik dig til st slå dit barn ihjel?

og

man fortryder ikke de børn man får, kun dem man ikke får.. 

Jeg har en veninde der blev steril efter en abort i uge 11.. Så tænk dig rigtig godt om, vil han blive, hvis du ikke er istand til nogensinde at at give ham en familie.. 

Er ikke imod abort, men det der med at det er nød prévention, det synes jeg er at misbruge muligheden.. Når du nu føler dog moden nok til det.. 

Penge skal fu ikke tænke på.. Der er MANGE ydelser fra det offentlige når man har børn.. 

Har tænkt meget på, hvordan det er gået hos dig/jer. Varme tanker herfra 

Hej! Det er gået meget op og ned, men tog til samtalen i dag og får svar fredag.... Ved dog ikke om jeg overhoved brug for det svar da jeg mere og mere mener jeg burde have det her. Der er bare så mange overvejelser.... Min familie, mine venner, min uddannelse og mit job... 

Men tak for din tanke! 

Anonym skriver:

Hej! Det er gået meget op og ned, men tog til samtalen i dag og får svar fredag.... Ved dog ikke om jeg overhoved brug for det svar da jeg mere og mere mener jeg burde have det her. Der er bare så mange overvejelser.... Min familie, mine venner, min uddannelse og mit job... 

Men tak for din tanke! 

Håber kun du lytter til dig selv