Hjælp!

Anonym skriver:

Jeg er en pige i nød som har brug for lidt gode råd og blandende holdninger samt synsvinkler omkring min situatuion. 

Sagen af den, at jeg for omkring en uge siden var til lægen grundet en positiv graviditetstest jeg tog efter en udeblevende mensturation. Hos ham bliver det bekraftet og jeg sammen med min kæreste er enige om at vi skal have en abort. Han undersøger mig og fortæller at jeg kun er ''meget lidt gravid'' omkring uge 4/5. Jeg får derefter en indkaldelse til sygehuset hvor jeg så netop er kommet hjem fra. Vi gik begge derind med troen om at jeg bare skulle have den medisinkske abort da jeg jo ikke var længere henne, men det viser sig så at jeg faktisk er over de tilladte 12 uger. Jeg er i uge 13  Det er meget overvældende for mig og kommer som noget af et chok da jeg mensturationsmæssigt heller ikke troede jeg var mere end en måned henne. 
Vi skal nu snakke med et råd som skal se på om de kan godkende en sen arbort til os. 

- nu kommer min tvivl så... Jeg har læst meget om det på nettet og får lidt dårlig samvittighed når jeg læser om hvor langt i udviklingen et foster er i uge 13. 
Jeg har hele tiden gerne ville have et barn, men har selvfølgelig accepteret min kærestes holdning og kan godt se det kloge i at vente grundet økonomi. 

Jeg er en ung pige på 18 år og han er 25. Jeg selv er midt i mine 2 år på en HF, men så mange andre unge mennesker gør det jo. 

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal tænke omkring sådan en kæmpe beslutning det er for jeg må jo indrømme jeg er kommet meget itvivl efter at have læst om fosteret i uge 13 og uge 14 som jeg jo vil komme ind i inden aborten så kan finde sted hvis vi får den godkendelse. 

Håber meget på nogen reaktioner og svar da jeg har brug for at høre lidt af hvert omkring min situation. 

Stort

Vil ikke sige hvad du skal eller ikke skal!
Blot fortælle at jeg fik mit første barn som 18-årig! i sommerferien mellem 1 og 2 år, på hf!

I dag er min dreng snart 6 år, og jeg har aldrig nogensinde tænkt ar jeg/vi skulle have ventet!
Uddannelse kan man altid tage (er min holdning!)

Endnu et i din retning! Det er uanset, en beslutning som ændre dit liv!

Anonym skriver:

Jeg føler også bare jeg ved at han vil blive en fantastisk far og vokse med opgaven. Hans søster har lige fået en lille en og han stråler helt når han står med ham. det er også svært at se når man står med denne her situation. jeg spurgte ham og dertil svarede han at så er det jo bare vende sig til tanken. 

Jeg føler bare at hvis jeg får abort er det for alle andres skyld end min egen /: sådan har jeg det i hvert fald lige nu.... 

Altså hvis han siger sådan så kan han vel også vænne sig til tanken uden i skal søge om en abort? Jeg sys ikke han helt kan være bekendt at bede dig om en sen aborten samtidig sige at siger de nej jamen så må vi vænne os til det.... Så kan ham også vænne sig til tanken nu..... Ja sys bare ikke det er okay....

Hør her søde ven..... Dengang jeg fik min abort gjorde jeg det fordi det var hvad alle andre sagde var bedst også faderen.... Og det var min største fejltagelse ikke at lytte til mig selv og mine egne følelser.... Jeg fortrød det noget så grusomt bagefter..... Og det bar endda en tidlig abort....

Så for Guds skyld få IKKE sen abort fordi andre siger du skal!!!

Hvis I ellers begge 2 er velfungerende ,og istand til at tage vare på et barn ville jeg aldrig så meget som overveje en abort.

Ja du er ung,men det er der mange der er og klarer det fint.

Økonomi er en mindre detalje da der er mulighed for f.eks betalt inst samt at søge enkelttilskud ved kommunen samt mødrehjælpen kan hjælpe.

Alt det praktiske skal nok ordne sig,det er din modenhed og vilje der afgør om hvad der skal ske.

Dog vil jeg advare dig om at du skal regne med afslag.

Der er (heldigvis) ret strenge regler om senabort.Og mener det etiske råd at det her kan du godt klare-ja så får I nej.

Og så synes jeg I begge 2 skal tænke på den psykiske virkning en abort med så stort et foster vil have for jer begge.

Jeg blev selv gravid som 17 årig ,og dengang for 24 år siden var der hverken økonomisk eller anden hjælp at hente og jeg klarede alligevel handelsskolen på trods at at jeg ud af su på 2000 udbtetalt ,betalte de 1600 for dp .

MiichellaMalou skriver:

Det her siger jeg af hvad jeg ved. Men du skal være yderst heldig og få tilladse til en sen abort hvis det ingenting fejler. Og hvis du så får tilladsen så efter uge 13 skal du faktisk selv føde dit barn. Er hvad jeg har fået af vide på hospitalet, og lige er kæmpe til dig.

De sagde på hospitalet i dag at når det var en uge over så kunne det godt være. Hun virkede ikke hvert fald ikke som om at vi skulle være bekymret, men kan godt være hun bare sagde det for at "berolige" os. Har godt læst flere steder at man skal have gode grunde, men det har vi egentlig ikke ud over at vi ikke føler vi har råd. 

Jeg takker for krammeren Og dit indslag! 

Carina:-) skriver:

Hvis I ellers begge 2 er velfungerende ,og istand til at tage vare på et barn ville jeg aldrig så meget som overveje en abort.

Ja du er ung,men det er der mange der er og klarer det fint.

Økonomi er en mindre detalje da der er mulighed for f.eks betalt inst samt at søge enkelttilskud ved kommunen samt mødrehjælpen kan hjælpe.

Alt det praktiske skal nok ordne sig,det er din modenhed og vilje der afgør om hvad der skal ske.

Dog vil jeg advare dig om at du skal regne med afslag.

Der er (heldigvis) ret strenge regler om senabort.Og mener det etiske råd at det her kan du godt klare-ja så får I nej.

Og så synes jeg I begge 2 skal tænke på den psykiske virkning en abort med så stort et foster vil have for jer begge.

Jeg blev selv gravid som 17 årig ,og dengang for 24 år siden var der hverken økonomisk eller anden hjælp at hente og jeg klarede alligevel handelsskolen på trods at at jeg ud af su på 2000 udbtetalt ,betalte de 1600 for dp .

Dit indslag giver mig lidt ro på i forhold til økonomien. Jeg kan egentlig ikke så hvorfor vi ikke skulle kunne klare det. 

Vi er begge meget velfungerende og jeg har i hele min opvækst fået afvide at jeg er meget moden. Jeg må se hvad de siger når vi skal derop på onsdag... Puha der er længe til! 

Tak for din kommentar de hjælper alle sammen. 

Carina:-) skriver:

Hvis I ellers begge 2 er velfungerende ,og istand til at tage vare på et barn ville jeg aldrig så meget som overveje en abort.

Ja du er ung,men det er der mange der er og klarer det fint.

Økonomi er en mindre detalje da der er mulighed for f.eks betalt inst samt at søge enkelttilskud ved kommunen samt mødrehjælpen kan hjælpe.

Alt det praktiske skal nok ordne sig,det er din modenhed og vilje der afgør om hvad der skal ske.

Dog vil jeg advare dig om at du skal regne med afslag.

Der er (heldigvis) ret strenge regler om senabort.Og mener det etiske råd at det her kan du godt klare-ja så får I nej.

Og så synes jeg I begge 2 skal tænke på den psykiske virkning en abort med så stort et foster vil have for jer begge.

Jeg blev selv gravid som 17 årig ,og dengang for 24 år siden var der hverken økonomisk eller anden hjælp at hente og jeg klarede alligevel handelsskolen på trods at at jeg ud af su på 2000 udbtetalt ,betalte de 1600 for dp .

Dit indslag giver mig lidt ro på i forhold til økonomien. Jeg kan egentlig ikke så hvorfor vi ikke skulle kunne klare det. 

Vi er begge meget velfungerende og jeg har i hele min opvækst fået afvide at jeg er meget moden. Jeg må se hvad de siger når vi skal derop på onsdag... Puha der er længe til! 

Tak for din kommentar de hjælper alle sammen. 

Anonym skriver:

Jeg føler også bare jeg ved at han vil blive en fantastisk far og vokse med opgaven. Hans søster har lige fået en lille en og han stråler helt når han står med ham. det er også svært at se når man står med denne her situation. jeg spurgte ham og dertil svarede han at så er det jo bare vende sig til tanken. 

Jeg føler bare at hvis jeg får abort er det for alle andres skyld end min egen /: sådan har jeg det i hvert fald lige nu.... 

Sys egentlig du selv har svaret på det her.. :-) at du føler du gør det for alle andres skyld - du skal tænke på dig selv i den her situation..

Alene det at du er så meget i tvivl må os betyde noget! 

Penge kan man altid tjene, og når andre kan få det til at løbe rundt, så er jeg os sikker på at i kan!

Der er intet svar til det her, men husk at du skal leve med den beslutning du tager!

 

Kun du ved om du er/kan blive klar til at være mor. Det er en kæmpe omvæltning og hårdt. Det skal man være indstillet på. Men jeg ville ikke være foruden mit barn for han giver så meget glæde og idag ville mit liv ikke giv mening uden ham. 

Jeg synes du skal tænke meget grundigt over om hvordan dit liv er idag, hvilke ting du evt. må give afkald på og om du virkelig er klar til det. 

Jeg har været igennem en spontan abort i uge 16. Det er et lille barn som kommer ud allerede der. Du skal også have med i dine overvejelser at du skal føde det her barn, da det vil blive for sent til en udskrabning. 

Der er mange faktorer man skal overveje. jeg kan godt forstå du har svært ved det. Jeg håber du når til en beslutning du kan leve med og DU SELV har besluttet uden andres fordomme om evt. din alder osv.  

Held og lykke 

mor:) skriver:

Kun du ved om du er/kan blive klar til at være mor. Det er en kæmpe omvæltning og hårdt. Det skal man være indstillet på. Men jeg ville ikke være foruden mit barn for han giver så meget glæde og idag ville mit liv ikke giv mening uden ham. 

Jeg synes du skal tænke meget grundigt over om hvordan dit liv er idag, hvilke ting du evt. må give afkald på og om du virkelig er klar til det. 

Jeg har været igennem en spontan abort i uge 16. Det er et lille barn som kommer ud allerede der. Du skal også have med i dine overvejelser at du skal føde det her barn, da det vil blive for sent til en udskrabning. 

Der er mange faktorer man skal overveje. jeg kan godt forstå du har svært ved det. Jeg håber du når til en beslutning du kan leve med og DU SELV har besluttet uden andres fordomme om evt. din alder osv.  

Held og lykke 

Da jeg ikke i forvejen er en pige der går i byen eller bruger mange penge på andet pjat kan jeg ikke ud over min søvn se hvad jeg skal ofre. Jeg er bange for det kunne være forholdet til min kæreste hvis han ikke kan holde til det i længden og det vil for mig være det største at give slip på da han virkelig er manden i mit liv. 

Er du sikker på at man virkelig skal føde det ud i uge 13/14 for hende til undersøgelsen sagde at man først fik en pille for at slå graviditeten ihjel og derefter nogen til at få det ud, men blot at jeg vil bløde meget og være indlagt under hele forløbet. Åh jeg synes stadig det er så voldsomt. Så vel jo ligegyldigt hvad synes det er helt forfærdeligt!!! Åh jeg synes også bare det vil være at 'ødelægge' min kæreste når nu han har sagt han ikke vil endnu.... og jeg synes jo også det var okay og realistisk, men der troede jeg/vi altså også kun at jeg var i uge 5. Der er noget forskellige faktorer der spiller ind nu synes jeg. 

Hvad havde du sagt til kæresten? 

Anonym skriver:

Jeg føler også bare jeg ved at han vil blive en fantastisk far og vokse med opgaven. Hans søster har lige fået en lille en og han stråler helt når han står med ham. det er også svært at se når man står med denne her situation. jeg spurgte ham og dertil svarede han at så er det jo bare vende sig til tanken. 

Jeg føler bare at hvis jeg får abort er det for alle andres skyld end min egen /: sådan har jeg det i hvert fald lige nu.... 

Den fremhævede kommetar synes jeg faktisk giver dig klart svar på, hvad du bør gøre.. 

Held og lykke med fremtiden!