Billemyre skriver:
Jeg synes, du skal holde fast i hvordan du har det!
Der er forskel på os alle og det, som virker rigtigt for mange af mødrene herinde, virker muligvis slet ikke rigtigt for dig - Og sådan skal det være!
Da min bror og svigerinde fik deres lille søn, var han og de igennem en hård start, og de besluttede sig for at give besked, når de havde overskud og lyst til besøg.
Og jeg brændte da efter at se min lille nyfødte nevø så hurtigt som muligt, men jeg (og begge sæt bedsteforældre) var fuldt ud i stand til at respektere forældrenes beslutning.
Så fik vi billeder tilsendt af den lille gut og efter et par dage var de klar til at vise ham frem.
Det kan godt være, bedsteforældre har en særlig plads (og det har de uden tvivl), men helt ærligt, så kan jeg ikke se at det har noget med beslutningen at gøre.
Det er jeres barn - I bestemmer 
Ingen har "ret" til noget som helst, hvis ikke det virker rigtigt for jer, sådan som jeg ser det..
hehe
sandt men ikke alle forstår de ikke har "ret" til det.
havde en "veninde"(en rigtig veninde ville vel respektere ens valg) inden jeg fødte, hun mente at hun skulle besøge mig og den lille mens jeg lå på sygehuset. den dag jeg så fødte, samt dagene på sygehuset, valgte jeg at lade være med at kontakte hende.
jeg havde min søster med til fødslen(hun blev medinlagt i 2dage mener jeg, hun var nød til og skulle hjem selv for hun havde en lille pige på 9-10mdr dengang) og de første der kom på besøg derfra var hendes mand, den lille datter. jeg inviterede min anden søster ( vi er så nære veninder, hendes bette dreng er min nevø og min er hendes, samt hun er gudmor til min dreng
) hun havde sin mor med(havde sagt at det var både mor, stedfar og 2brødre der med glæde måtte komme) det var nok det bedste besøg jeg fik. moren synes bare det var så stort af mig at jeg havde overskud. men sys dette besøg var det der gav mig mest glæde foruden min søster der var hos mig.
og så kom mormor og morfar ellers rendende hver eneste dag! fint nok de havde rent tøj, godt til ganen osv med. men det var rigtig hårdt, jeg lå alene og det var som om jeg bare ikke måtte få fred, og jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej, for ville ikke være det dumme svin. vi lå på neo og den bette tilkoblet en masse, så jeg kunne ikke engang bare gå en tur med ham
til at starte med havde jeg det frygteligt med at skulle få lov at skifte ham, at ligge med ham, fordi han lå på varmeplade. sys egentlig det hele var frygteligt, for ville hellere han skulle have ro end at frem og tilbage i mine arme hvert 5min. fordi jeg fik det varmt.
da han var stabil, blev jeg spurgt om jeg var klar til at komme hjem eller blive der længere. jeg var egentlig ikke parat men jeg havde set de ekstra dage for mig! mere rend !
men jeg håber jeg har fået mig lært noget til den dag jeg skal have den næste
hov blev lidt langt, men det hjalp at få luftet ud
