samvær? vente med barn? hund først?

Det lyder som om, at du har flere ting at slås med. Jeg vil give dig råd til at tale med anynom familierådgivning. Jeg tror du vil få den bedste vejledning der. Det er også noget nemmere at forklare sig mundtligt end skriftligt, så der ikke hele tiden kommer misforståelser. 

Jeg ønsker dig held og lykke og forhåbentlig snart noget ro

mor:) skriver:

Det lyder som om, at du har flere ting at slås med. Jeg vil give dig råd til at tale med anynom familierådgivning. Jeg tror du vil få den bedste vejledning der. Det er også noget nemmere at forklare sig mundtligt end skriftligt, så der ikke hele tiden kommer misforståelser. 

Jeg ønsker dig held og lykke og forhåbentlig snart noget ro

tak for rådet :-) havde bare lidt håber der evt kunne hentes gode indputs herfra hehe

Anonym skriver:

jeg ville også bedre kunne for stå den med om morgenen hvis han havde fortalt de ikke lige kunne nå at spise eller andet, ren ble tar max 2min at skifte så den hopper jeg ikke på der. men han lyver og prøver at redde sin egen røv med en løgn. det er der det er værst for en løgn går ud over mig og derfra også min søn.

 men det med at tåle bleen og ikke tænke fandtes ikke, ha fortalte til møde med bs at det var han klar over og ville overhovedet ikke gøre noget der ikke var godt for drengen, listen til ham indebar hvordan en hel hverdag foregik for min dreng. og den blev afleveret da bs var over dette så han kunne stille spørgsmål hvis han var det mindste i tvivl. hvilket spurgte til bleer og jeg fortalte hvorfor. + lidt andet eks sove ritualer, men han mente selv der ikke var andet men han holder sig ikke til det han fortæller og herved også lyver om mange ting

Maja84 skriver:

Jeg mener heller ikke at man ikke kan nå ren ble, det skifter man jo i forbindelse med nattøj/nyt tøj

Puh er altså lidt svært, for er som om du går helt i forsvars/angrebs mode

jeg går nok også i forsvar, benægter jeg bestemt ikke. men ser også bare det hele fra min synsvinkel og vil mit barn det bedste...

Anonym skriver:

jeg går nok også i forsvar, benægter jeg bestemt ikke. men ser også bare det hele fra min synsvinkel og vil mit barn det bedste...

det er jo lige det, men igen, på det punkt med min søn, hvor meget vil i finde jer i? og hvornår er nok nok?

Anonym skriver:

det er jo lige det, men igen, på det punkt med min søn, hvor meget vil i finde jer i? og hvornår er nok nok?

prøver lige at spørge på en anden måde så. hvis det var jer? hvor meget ville i så finde jer i?

Anonym skriver:

kort opsummering. jeg fortæller min historie. og mine "problemstillinger"

1. hvornår er nok nok ang, samvær? hvor meget skal man finde sig i? også for sit barn skyld?

2. jeg er allerede nu klar til nr. 2 barn. min kæreste er ikke, samt jeg gerne hvis muligt der ikke skal være for lang tid mellem dem, men hvordan får jeg ham til at se det fra min side så han vil snakke om det og jeg kan få lukket ud? også uden han skal gå og være muggen? og hvorfor undskylde det med også at vil have hund først så han har noget der er "hans" ligesom jeg har et barn?

*han har selv valg at sige ja til forholdet og vidste hvad han gik ind til.

3. hvordan kommer jeg af med min dårlige samvittighed så jeg kan lave noget sjov/alenetid med kæresten, da det er noget jeg prøver at imødekomme hos ham?

1. Det er svært at sige. Min eks har også nogle problemstillinger ang samværet med vores søn. Men man må acceptere at han har en anden måde at være sammen med sønnike på end Jeg. Der skal naturligvis være end grænse.. men siden samværet er så småt synes jeg du skal forsøge at være large og anerkende at han blot ønsker samværet. 

2. Der er vel ikke noget at tale om eftersom har lagt ud, at han ikke er klar endnu. Så må du fortælle ham, at han endelig må sige til når han er klar til at tale om det, og måske lægge en plan. Men hvorfor skulle i tale om det nu så? Han vil med garanti føle det som et pres, hvis du fortæller ham at du har brug for at snakke med ham om, at du synes det er bedst nu, pga dit første barn. Altså sådan er det jo, når man er sammen med en ny kæreste, så må man vente, selvom man har én man gerne vil gøre storebror. Jeg er gravid med min 'nye' kæreste, vi har været sammen 3 og et havlt år og min dreng fra tidligere forhold er 5. Selvom jeg virkelig ønskede mug børn tæt engang så måtte jeg jo bide ønsket i mig.. ville jo heller ikke risiker at have fundet den forkerte mand igen.

3. Tja.. tag dog bare ud og hyg jer lidt. Det tror jeg endda ville være rigtig godt, at nyde hinanden, bare jer, inden i får børn sammen. Herhjemme er vi gode til at lave ting sammen, bare os to. Jeg elsker det. Just do it?

Gigl skriver:

1. Det er svært at sige. Min eks har også nogle problemstillinger ang samværet med vores søn. Men man må acceptere at han har en anden måde at være sammen med sønnike på end Jeg. Der skal naturligvis være end grænse.. men siden samværet er så småt synes jeg du skal forsøge at være large og anerkende at han blot ønsker samværet. 

2. Der er vel ikke noget at tale om eftersom har lagt ud, at han ikke er klar endnu. Så må du fortælle ham, at han endelig må sige til når han er klar til at tale om det, og måske lægge en plan. Men hvorfor skulle i tale om det nu så? Han vil med garanti føle det som et pres, hvis du fortæller ham at du har brug for at snakke med ham om, at du synes det er bedst nu, pga dit første barn. Altså sådan er det jo, når man er sammen med en ny kæreste, så må man vente, selvom man har én man gerne vil gøre storebror. Jeg er gravid med min 'nye' kæreste, vi har været sammen 3 og et havlt år og min dreng fra tidligere forhold er 5. Selvom jeg virkelig ønskede mug børn tæt engang så måtte jeg jo bide ønsket i mig.. ville jo heller ikke risiker at have fundet den forkerte mand igen.

3. Tja.. tag dog bare ud og hyg jer lidt. Det tror jeg endda ville være rigtig godt, at nyde hinanden, bare jer, inden i får børn sammen. Herhjemme er vi gode til at lave ting sammen, bare os to. Jeg elsker det. Just do it?

1. du har ikke læst alle indlæg formoder jeg, der er tilføjet en del af alle problemerne, så vil lige høre dig om hvad du mener med at samværet er så småt? 

og kan du fortælle hvor meget du mener skal til før din grænse er nået?

2. det er ikke så meget det at snakke om hvornår og hvor meget ang en lille ny. bare det at kunne snake åbent om tanken om en lille i huset og hvad han tænker hele vejen igennem og at jeg kan få mit baby kulder snakket ud.

3. forsøger det jeg kan, men går rundt med dårlig samvittighed når vi så er alene og er i generelt meget dårligt humør...