samvær? vente med barn? hund først?

Puha det er mange spørgsmål og en lang tråd. Jeg vil først sige at jeg kan fuldt ud forstå dig på flere af punkterne. Det jeg dog mener du har aller mest brug for er en at snakke med om de svære tanker. Det er svært at give gåde råd når man ikke kender hele historien, men det jeg kan give dig er medforståelse. Jeg kan godt forstå at du er skruk og gerne vil have en baby, og at der ikke skal være for langt imellem dine børn. Skrukhedden har man ikke selv styr over desværre. Og hvordan man skal håndtere den er nok meget individuel.

At du har svært ved at "forlade" dit barn er meget normalt. MEN det er nødvendigt, for både dig og dit barn. Især når du har fået en ny kæreste. Selvfølgelig skal i også alle 3 være sammen. Men at din kæreste gerne vil have alene tid med dig, betyder ikke at han ikke vil dit barn, det betyder at han vil DIG. Det er vigtigt for dig at tænke på. Jeg tror at du måske har svært ved at finde dig selv når du ikke har dit barn omkring dig. Hvordan skal man være når man ikke er mor? Dette er også meget normalt at føle, men det er vigtigt for dig at du får defineret hvem du er uden din søn. Du er ikke KUN mor, du er også en Kvinde, der gerne vil have en partner til sine fremtidige børn.

Det var bare lige hvad jeg tænkte håber du kan bruge det til noget

håber det bedste for dig 

Roxi skriver:

Puha det er mange spørgsmål og en lang tråd. Jeg vil først sige at jeg kan fuldt ud forstå dig på flere af punkterne. Det jeg dog mener du har aller mest brug for er en at snakke med om de svære tanker. Det er svært at give gåde råd når man ikke kender hele historien, men det jeg kan give dig er medforståelse. Jeg kan godt forstå at du er skruk og gerne vil have en baby, og at der ikke skal være for langt imellem dine børn. Skrukhedden har man ikke selv styr over desværre. Og hvordan man skal håndtere den er nok meget individuel.

At du har svært ved at "forlade" dit barn er meget normalt. MEN det er nødvendigt, for både dig og dit barn. Især når du har fået en ny kæreste. Selvfølgelig skal i også alle 3 være sammen. Men at din kæreste gerne vil have alene tid med dig, betyder ikke at han ikke vil dit barn, det betyder at han vil DIG. Det er vigtigt for dig at tænke på. Jeg tror at du måske har svært ved at finde dig selv når du ikke har dit barn omkring dig. Hvordan skal man være når man ikke er mor? Dette er også meget normalt at føle, men det er vigtigt for dig at du får defineret hvem du er uden din søn. Du er ikke KUN mor, du er også en Kvinde, der gerne vil have en partner til sine fremtidige børn.

Det var bare lige hvad jeg tænkte håber du kan bruge det til noget

håber det bedste for dig 

det gav lidt at tænke over, men uden min søn havde jeg nok ikke haft mere end et meget usselt liv den dag i dag hvis jeg havde haft et. siden jeg blev gravid har jeg bygget mit liv op og dog kun omkring det at skulle være mor.

Anonym skriver:

det gav lidt at tænke over, men uden min søn havde jeg nok ikke haft mere end et meget usselt liv den dag i dag hvis jeg havde haft et. siden jeg blev gravid har jeg bygget mit liv op og dog kun omkring det at skulle være mor.

Så kan jeg godt forstå at du har svært ved at forlade din søn, da du måske føler at du forlader en del af din identitet. Denne følelse tror jeg de fleste mødre får når barnet starter i vuggestue, men den følelse skal jo helst gå over igen. Det er vigtigt for dig at få defineret dig selv som kvinde, og ikke kun mor, og det er måske det din kæreste efterspørger når han vil have alene tid med dig. Han vil se hvilken kvinde du er ikke bare hvilken mor du er. Men du skal ikke have dårlig samvitighed for dit barns skyld, han har kun godt af at prøve at være sammen med andre voksne (og børn). Han skal jo udforske verden og de mennesker der er i den, og det kan jo godt være svært hvis mor har brug for at være tæt knyttet hele tiden. Han skal jo lære at selvom i ikke er sammen, så er mor i hans hjerte, og bare tanken om mor kan gøre ham tryg. Dette kan du måske også bruge, at selvom du ikke er sammen med din søn, så er han i dit hjerte, og bare tanken om at du har en dejlig søn du elsker kan måske gøre dig lidt mere tryg til at udforske hvordan du er som kvinde. 

Håber ikke det blev alt for pludret, og at du kan relatere til det på en eller anden måde.

Du skal være velkommen til at skrive privat til mig

Roxi skriver:

Så kan jeg godt forstå at du har svært ved at forlade din søn, da du måske føler at du forlader en del af din identitet. Denne følelse tror jeg de fleste mødre får når barnet starter i vuggestue, men den følelse skal jo helst gå over igen. Det er vigtigt for dig at få defineret dig selv som kvinde, og ikke kun mor, og det er måske det din kæreste efterspørger når han vil have alene tid med dig. Han vil se hvilken kvinde du er ikke bare hvilken mor du er. Men du skal ikke have dårlig samvitighed for dit barns skyld, han har kun godt af at prøve at være sammen med andre voksne (og børn). Han skal jo udforske verden og de mennesker der er i den, og det kan jo godt være svært hvis mor har brug for at være tæt knyttet hele tiden. Han skal jo lære at selvom i ikke er sammen, så er mor i hans hjerte, og bare tanken om mor kan gøre ham tryg. Dette kan du måske også bruge, at selvom du ikke er sammen med din søn, så er han i dit hjerte, og bare tanken om at du har en dejlig søn du elsker kan måske gøre dig lidt mere tryg til at udforske hvordan du er som kvinde. 

Håber ikke det blev alt for pludret, og at du kan relatere til det på en eller anden måde.

Du skal være velkommen til at skrive privat til mig

mit dilemma ligger netop i at jeg sagtens kan sende ham over til familie endda på weekend, hvis han altså selv spørger til det. men den dårlige samvittighed fremtræder først når jeg skal nyde at han ikke er hos mig... 

Anonym skriver:

mit dilemma ligger netop i at jeg sagtens kan sende ham over til familie endda på weekend, hvis han altså selv spørger til det. men den dårlige samvittighed fremtræder først når jeg skal nyde at han ikke er hos mig... 

Det der med at nyde ikke at være sammen med sit barn er rigtigt svært. Jeg har selv svært ved det. Men man skal jo også huske at man ikke kun er Mor, man er også en kæreste eller kone eller samlever, og visse behov kan man jo ikke få stillet af sine børn, det skal der en mand til (eller kvinde). Men som Mor skal man jo også huske, at det i høj grad er dig der hjælper dit barn, med at skabe relationer til andre, dvs venner og familie. Derfor skal du da ikke have dårlig samvitighed ved at sende ham afsted selvom han ikke selv spørger efter det. Men det er da virkelig flot at han kan Det er sundt for børn at prøve forskellige relationer, det gør dem mere fleksible i deres måde at indgå i relationen på. Nogle børn har jo også behov for en pause fra deres forældre