samvær? vente med barn? hund først?

Hej allesammen som læser: den blir lang... det er en blanding af mange ting her...

jeg og min kæreste har været sammen i lige over et år snart halvandet. Jeg har et lille barn han er nu snart 3år, som min kæreste kommer ind til i forholdet. vi er pakkeløsning hihi, som mig og min kæreste finder sammen vil bio til min dreng pludselig have samvær, min dreng er her ca halvandet år. kan godt se det er meget svært at komme ind til men han vælger det alligevel.

nr1 alt det her samvær tærrer mig meget mentalt pga bio, lyver meget ang min dreng og gør ikke hvad min dreng har krav på som barn når der er samvær. jeg er indehaver af forældremyndigheden men hvornår er nok nok og jeg kan tillade mig at sige stop på mit barns vejne? også så statsamtet vil give mig medhold? der er ikke tale om fysisk vold, men at han gang på gang ikke eks, giver medicin, rene bleer, er også sket han ikke bader ham, børster tænder osv... som jeg ser det har barnet krav på disse ting da et barn ikke selv kan vælge, der er samvær 1gang ugentlig i 1dag uden overnatning.

nr 2.  jeg er meget i tankerne om nr 2 snart skal på banen dvs min kærestes 1ste... jeg er 25 han blir 24 senere i år, han har arbejde og jeg går pt sygemeldt, men er ved at få lov at kunne komme i praktik et sted, har foruden dette en hf så jeg har noget at kunne bygge på..

vi har snakket og vendt den når jeg kommer det på bane men prøver at holde det på minimum trods det svært. han mener han er klar om ca 3år... men jeg ønsker heller ikke så stor mellemrum mellem nr 1og2... hvordan får man ham til at indse dette uden det vil presse for hårdt på? han mener ikke han er klar til ansvaret endnu, hvilket jeg respekterer alt hvad jeg kan... 

men efterfølgende er han begyndt med han vil nu først have hund og bo sammen i vis periode og mm.. (vi flytter sammen til sommer) hvorfor? en hund er også et stort ansvar hehe  det med hunden undskyler han med at jeg har et barn så han vil også have noget som han kan sige er "hans"...

altså kan godt se den med at bo sammen, men har det også som nævnt svært med min dreng på samvær og jeg føler meget den der med man ikke er god nok fordi man ikke kan give sit barn alt. han har en bio der i mine øjne ikke tager sig rigtigt af ham og en en bonus som er min kæreste. min kæreste vil gerne passe ham et par op til timer af gangen hvis jeg gerne vil noget når han er på besøg hos mig.

Men her kommer så min 3udfordring, jeg sidder i den sit hvor jeg vedsiden af alt dette har knyttet mig så hårdt til min dreng at jeg føler kun jeg kan ham det bedste... dvs at hvis jeg vil til koncert, have aleneaften med kæresten eller andet så får jeg dårlig samvittighed over at skulle få ham passet fordi han ikke kan komme med, så ud uden den bette sker sjældent. han kan dog godt blive passet hvis han selv spør til dem han blir passet af... men så kommer jeg ikke ud alligevel. jeg har valgt at gå 100% ind til at skulle have barn alene. men hvordan gør jeg mere plads til min kæreste uden jeg skal sidde med dårlig samvittighed over at tage ud alene med ham og spise el. andet??? har virkelig brug for gode råd!

ps negative kommentarer er ikke velkomne!

Anonym skriver:

Hej allesammen som læser: den blir lang... det er en blanding af mange ting her...

jeg og min kæreste har været sammen i lige over et år snart halvandet. Jeg har et lille barn han er nu snart 3år, som min kæreste kommer ind til i forholdet. vi er pakkeløsning hihi, som mig og min kæreste finder sammen vil bio til min dreng pludselig have samvær, min dreng er her ca halvandet år. kan godt se det er meget svært at komme ind til men han vælger det alligevel.

nr1 alt det her samvær tærrer mig meget mentalt pga bio, lyver meget ang min dreng og gør ikke hvad min dreng har krav på som barn når der er samvær. jeg er indehaver af forældremyndigheden men hvornår er nok nok og jeg kan tillade mig at sige stop på mit barns vejne? også så statsamtet vil give mig medhold? der er ikke tale om fysisk vold, men at han gang på gang ikke eks, giver medicin, rene bleer, er også sket han ikke bader ham, børster tænder osv... som jeg ser det har barnet krav på disse ting da et barn ikke selv kan vælge, der er samvær 1gang ugentlig i 1dag uden overnatning.

nr 2.  jeg er meget i tankerne om nr 2 snart skal på banen dvs min kærestes 1ste... jeg er 25 han blir 24 senere i år, han har arbejde og jeg går pt sygemeldt, men er ved at få lov at kunne komme i praktik et sted, har foruden dette en hf så jeg har noget at kunne bygge på..

vi har snakket og vendt den når jeg kommer det på bane men prøver at holde det på minimum trods det svært. han mener han er klar om ca 3år... men jeg ønsker heller ikke så stor mellemrum mellem nr 1og2... hvordan får man ham til at indse dette uden det vil presse for hårdt på? han mener ikke han er klar til ansvaret endnu, hvilket jeg respekterer alt hvad jeg kan... 

men efterfølgende er han begyndt med han vil nu først have hund og bo sammen i vis periode og mm.. (vi flytter sammen til sommer) hvorfor? en hund er også et stort ansvar hehe  det med hunden undskyler han med at jeg har et barn så han vil også have noget som han kan sige er "hans"...

altså kan godt se den med at bo sammen, men har det også som nævnt svært med min dreng på samvær og jeg føler meget den der med man ikke er god nok fordi man ikke kan give sit barn alt. han har en bio der i mine øjne ikke tager sig rigtigt af ham og en en bonus som er min kæreste. min kæreste vil gerne passe ham et par op til timer af gangen hvis jeg gerne vil noget når han er på besøg hos mig.

Men her kommer så min 3udfordring, jeg sidder i den sit hvor jeg vedsiden af alt dette har knyttet mig så hårdt til min dreng at jeg føler kun jeg kan ham det bedste... dvs at hvis jeg vil til koncert, have aleneaften med kæresten eller andet så får jeg dårlig samvittighed over at skulle få ham passet fordi han ikke kan komme med, så ud uden den bette sker sjældent. han kan dog godt blive passet hvis han selv spør til dem han blir passet af... men så kommer jeg ikke ud alligevel. jeg har valgt at gå 100% ind til at skulle have barn alene. men hvordan gør jeg mere plads til min kæreste uden jeg skal sidde med dårlig samvittighed over at tage ud alene med ham og spise el. andet??? har virkelig brug for gode råd!

ps negative kommentarer er ikke velkomne!

de var en ordentlig omgang....

Hvorfor kalder du ham Bio?? det er hans FAR.... det andet lyder sgu som en undfangelse via drivhus

gædde/gitte skriver:

de var en ordentlig omgang....

Hvorfor kalder du ham Bio?? det er hans FAR.... det andet lyder sgu som en undfangelse via drivhus

Som jeg også nævner i teksten, han kommer når min dreng er ca halvandet år han lyver osv. og pludselig vil ham, herforinden har han først ville skrive under på faderskab efter blodprøver skulle igennem. og ja som han selv påstod, han var ikke i tvivl om det var hans dreng han ville bare være sikker. .. ordene siger jo lidt sig selv hehe. men han har ikke værer der. det er ikke en far! ved fra egen barndom hvad en far ikke er

gædde/gitte skriver:

de var en ordentlig omgang....

Hvorfor kalder du ham Bio?? det er hans FAR.... det andet lyder sgu som en undfangelse via drivhus

Som jeg også nævner i teksten, han kommer når min dreng er ca halvandet år han lyver osv. og pludselig vil ham, herforinden har han først ville skrive under på faderskab efter blodprøver skulle igennem. og ja som han selv påstod, han var ikke i tvivl om det var hans dreng han ville bare være sikker. .. ordene siger jo lidt sig selv hehe. men han har ikke værer der. det er ikke en far! ved fra egen barndom hvad en far ikke er :-)

Anonym skriver:

ps negative kommentarer er ikke velkomne!

Betyder det at man ikke må være uenig med dig?

F.eks. kunne jeg finde på at skrive noget ala "du skal ikke få ham til indse at du ikke vil have så stor aldersforskel mellem din nummer 1 og nummer 2, hvis han ikke er klar - respekter ham - ikke bare alt hvad du kan, men fuldstændigt!"

Han lyder fornuftig. Han vil gerne bo sammen først. Det lyder som en GOD ide, inden man får børn sammen. I er midt i tyverne, hvad har du så travlt med? Du taler om alene og kærestetid - hvordan hænger det sammen med at du samtidig har travlt med at få endnu et barn. 

Er det vigtigere at få et barn hurtigt, end at finde ud af om i kan bo sammen, og om han er manden i dit liv? 

Anonym skriver:

Som jeg også nævner i teksten, han kommer når min dreng er ca halvandet år han lyver osv. og pludselig vil ham, herforinden har han først ville skrive under på faderskab efter blodprøver skulle igennem. og ja som han selv påstod, han var ikke i tvivl om det var hans dreng han ville bare være sikker. .. ordene siger jo lidt sig selv hehe. men han har ikke værer der. det er ikke en far! ved fra egen barndom hvad en far ikke er :-)

jamen.... syntes bare det er så grim en betegnelse. Man er jo far uanset om man er en lortefar eller superfar

måske han er begyndt at se, at han går glip af en masse, nu hvor bassen begynder at blive sjov??

Anonym skriver:

Hej allesammen som læser: den blir lang... det er en blanding af mange ting her...

jeg og min kæreste har været sammen i lige over et år snart halvandet. Jeg har et lille barn han er nu snart 3år, som min kæreste kommer ind til i forholdet. vi er pakkeløsning hihi, som mig og min kæreste finder sammen vil bio til min dreng pludselig have samvær, min dreng er her ca halvandet år. kan godt se det er meget svært at komme ind til men han vælger det alligevel.

nr1 alt det her samvær tærrer mig meget mentalt pga bio, lyver meget ang min dreng og gør ikke hvad min dreng har krav på som barn når der er samvær. jeg er indehaver af forældremyndigheden men hvornår er nok nok og jeg kan tillade mig at sige stop på mit barns vejne? også så statsamtet vil give mig medhold? der er ikke tale om fysisk vold, men at han gang på gang ikke eks, giver medicin, rene bleer, er også sket han ikke bader ham, børster tænder osv... som jeg ser det har barnet krav på disse ting da et barn ikke selv kan vælge, der er samvær 1gang ugentlig i 1dag uden overnatning.

nr 2.  jeg er meget i tankerne om nr 2 snart skal på banen dvs min kærestes 1ste... jeg er 25 han blir 24 senere i år, han har arbejde og jeg går pt sygemeldt, men er ved at få lov at kunne komme i praktik et sted, har foruden dette en hf så jeg har noget at kunne bygge på..

vi har snakket og vendt den når jeg kommer det på bane men prøver at holde det på minimum trods det svært. han mener han er klar om ca 3år... men jeg ønsker heller ikke så stor mellemrum mellem nr 1og2... hvordan får man ham til at indse dette uden det vil presse for hårdt på? han mener ikke han er klar til ansvaret endnu, hvilket jeg respekterer alt hvad jeg kan... 

men efterfølgende er han begyndt med han vil nu først have hund og bo sammen i vis periode og mm.. (vi flytter sammen til sommer) hvorfor? en hund er også et stort ansvar hehe  det med hunden undskyler han med at jeg har et barn så han vil også have noget som han kan sige er "hans"...

altså kan godt se den med at bo sammen, men har det også som nævnt svært med min dreng på samvær og jeg føler meget den der med man ikke er god nok fordi man ikke kan give sit barn alt. han har en bio der i mine øjne ikke tager sig rigtigt af ham og en en bonus som er min kæreste. min kæreste vil gerne passe ham et par op til timer af gangen hvis jeg gerne vil noget når han er på besøg hos mig.

Men her kommer så min 3udfordring, jeg sidder i den sit hvor jeg vedsiden af alt dette har knyttet mig så hårdt til min dreng at jeg føler kun jeg kan ham det bedste... dvs at hvis jeg vil til koncert, have aleneaften med kæresten eller andet så får jeg dårlig samvittighed over at skulle få ham passet fordi han ikke kan komme med, så ud uden den bette sker sjældent. han kan dog godt blive passet hvis han selv spør til dem han blir passet af... men så kommer jeg ikke ud alligevel. jeg har valgt at gå 100% ind til at skulle have barn alene. men hvordan gør jeg mere plads til min kæreste uden jeg skal sidde med dårlig samvittighed over at tage ud alene med ham og spise el. andet??? har virkelig brug for gode råd!

ps negative kommentarer er ikke velkomne!

- Nej, mener ikke du har grund til at sige stop af samvær på din barns vejne . Du skriver det er én dag UDEN overnatning .. Hvor kommer tandbørstningen ind ? Og må indrømme, hvis jeg så mit barn én dag om ugen, ville jeg ikke bruge tid på badning, medmindre behovet er der - der er seks andre dage i ugen, hvor det kan foregå ..
Hvordan kan du vide at bleer ikke bliver skiftet, og medicin ikk bliver givet?

- Hvis din kæreste ikke er klar, så er han ikke klar! Så enkelt er det .. Lad som ingenting, og tag dagene som de kommer - han skal nok blive klar på et eller andet tidspunkt. I har været sammen i et år, hvorfor har du så travlt ? Du vil vel ikke have nummer to barn, for dit første barns skyld - men fordi din kæreste og dig har lyst? Lad vær' med at pres ham, og tro mig, jeg taler af erfaring. Og mht hunden - ja, en hund er et stort ansvar, men et ansvar til et spædbarn, er endnu større. Med en hun kan man slappe af, når man har lyst (selvfølgelig ikk nemt, mens denne er hvalp), det kan man ikke i samme grad med et barn. Nyd hinanden, mens i kan .. Alting skal nok komme til den der venter!

- den sidste har jeg ikke lige nogen kommentar til, tænker lidt 'spring ud i det' ..

Lise skriver:

Betyder det at man ikke må være uenig med dig?

F.eks. kunne jeg finde på at skrive noget ala "du skal ikke få ham til indse at du ikke vil have så stor aldersforskel mellem din nummer 1 og nummer 2, hvis han ikke er klar - respekter ham - ikke bare alt hvad du kan, men fuldstændigt!"

Han lyder fornuftig. Han vil gerne bo sammen først. Det lyder som en GOD ide, inden man får børn sammen. I er midt i tyverne, hvad har du så travlt med? Du taler om alene og kærestetid - hvordan hænger det sammen med at du samtidig har travlt med at få endnu et barn. 

Er det vigtigere at få et barn hurtigt, end at finde ud af om i kan bo sammen, og om han er manden i dit liv? 

man kan godt være uenig, jeg vil bare ikke føle mig hakket ned på pga det jeg er og mine holdninger osv. derfor kommentaren :-)

jeg har fundet min side og det er ham jeg vil, jeg er bare allerede klar til nr 2 og også i forhold til alder mellem børnene. 

det med alenetid, som sagt kommer han ind til en pakke med mor og barn og vælger det er det han vil og vil os.

men oplever bare der er nogle gange i løbet af en måned hvor han fortæller at han gerne vil have den der "kærestetid" med mig kun som ikke rigtig har fundet sted da jeg jo i forevejen har et barn som jeg mener også skal være der. men dette er mere for at jeg skal kunne imødekomme hans behov uden at have dårlig samvittighed samtidig overfor mit barn

jamen.... syntes bare det er så grim en betegnelse. Man er jo far uanset om man er en lortefar eller superfar

måske han er begyndt at se, at han går glip af en masse, nu hvor bassen begynder at blive sjov??

du har dit synspunkt jeg har mit. men hvis han virkelig vil så burde han ikke lyve og samtidig leve op til mit barns basale behov.  *læs lige teksten igen, alt dette efterfølgende er mens samvær står på og det blir stadig ved. :-( desværre!

Olivia's Moar skriver:

- Nej, mener ikke du har grund til at sige stop af samvær på din barns vejne . Du skriver det er én dag UDEN overnatning .. Hvor kommer tandbørstningen ind ? Og må indrømme, hvis jeg så mit barn én dag om ugen, ville jeg ikke bruge tid på badning, medmindre behovet er der - der er seks andre dage i ugen, hvor det kan foregå ..
Hvordan kan du vide at bleer ikke bliver skiftet, og medicin ikk bliver givet?

- Hvis din kæreste ikke er klar, så er han ikke klar! Så enkelt er det .. Lad som ingenting, og tag dagene som de kommer - han skal nok blive klar på et eller andet tidspunkt. I har været sammen i et år, hvorfor har du så travlt ? Du vil vel ikke have nummer to barn, for dit første barns skyld - men fordi din kæreste og dig har lyst? Lad vær' med at pres ham, og tro mig, jeg taler af erfaring. Og mht hunden - ja, en hund er et stort ansvar, men et ansvar til et spædbarn, er endnu større. Med en hun kan man slappe af, når man har lyst (selvfølgelig ikk nemt, mens denne er hvalp), det kan man ikke i samme grad med et barn. Nyd hinanden, mens i kan .. Alting skal nok komme til den der venter!

- den sidste har jeg ikke lige nogen kommentar til, tænker lidt 'spring ud i det' ..

jeg skulle nok lige have påpeget at det har pga børnesagkyndig været sat til at hedde hver anden week med 1overnatning. men endte med at sidde med et barn i flere dage (over 3) efter hver gang hvor han ikke spiste, sad og rokkede i sin seng, græd og slog og bed når han kom hjem (og det var ikke savn med frygt for jeg skulle efterlade ham igen. for han græd og klyngede sig til mig ved næste gang der var samvær og jeg måtte ikke slippe ham. det skar sku meget i ens hjerte. da jeg foreslog bio at sætte det til en gang om ugen igen for min drengs skyld var han ikke enig for han ville ikke af med den overnatning. men han ville heller ikke tænke på drengens bedste!  dette stod på i ca et halvt år!

hvis min dreng ikke får bleerne skiftet blir han hurtigt rød og det er så slemt at det svier for ham at skulle sidde ned op til flere dage efter. medicin får han for at kunne komme af med afføringen, så når han får forstoppelse ved jeg han ikke har fået det. :-( 

der var sagt fra børnes. side fra start jeg skulle lave seddel om alt så han kunne tage sig riigtig af min dreng, her også bade ham, børste tænder, skifte ble. alt varskrevet ned også det han ikke må få at spise osv der var tider på alt. og bs havde herfra sagt at det skulle han forholde sig til.  han har ham fra morgenstund til han skal direkte hjem og puttes for han kunne have flest mulige timer med drengen, ellers skulle jeg have ham tidl hjem så jeg kan bade ham osv. da det hed med overnatning og nogle af de dage han har været småsyg (dvs lægen siger han ikke på komme i institution) eks smitterisico og sådan har jeg oplevet han ikke har fået morgenmad, ren ble fra han står op og sådanne ting til trods for bio lyver og siger det har han gjort. jeg kan godt se om en ble fra natten er skiftet! :-)