StineW79 skriver:
Jeg tror faktisk godt jeg forstår hva det er du forsøger at sige!
Du har en " ny" kærste som du gerne på et tidspunkt vil ha et barn sammen med. Du forventer at han ka tage stilling til om det er noget han også ønsker for jeres forhold. PÅ ET TIDSUNKT. Det ka jeg endlig godt forstå, og syntes også at han har givet dig et ærligt svar, når han siger, han ik er klar. Spørgsmålet er jo så bare om du ka vente, på at han bliver klar!
Med hensyn til din ex, så syntes jeg helt sikkert at det er vigtigt at han lære sin far at kende. At han så måske har brug for lidt hjælp til sammenvær, er han/ i nød til at samarbejde om! Vh stine
men ja, kan godt vennte på ham, ønsker sku bare så brændende at kunne tale frit med ham om emnet, uden han skal blive muggen osv fordi emet kommer op, og at han ville kunne lære at se det fra mit perspektiv og bare i det mindste kunne snakke om det. jeg har virkelig den følelse at jo, jeg kan vente de år der er brug for til han føler sig klar, og nej skjuler intet for ham, endda hvis jeg skulle glemme en enkelt pille en aften får han det at vide også selvom der går flere dage efter før vi igen ser hinanden. så er bestemt ikke i tvivl der :-)
men bare den at jeg kan snakke mit babykulder ud af hovedet og med ham om det , ville være så dejligt!
men den med respekt er at jeg ikke fylder ham med mit fordi jeg ved han blir muggen...
og også derfor jeg søger råd mht min dårlig samvittighed ang min dreng... for at jeg kan gøre noget han gerne vil.
og den med samvær vil jeg ikke længere lægge mig 100% i. jeg har forsøgt, har gjort hvad den børnes. bad om, men problemet som jeg også nævner er at bio er ligeglad, han tænker ikke på barnets tarv men sine egne ønsker. der er somt sagt lavet seddel over hvordan min drengs hverdag fungerer og ifølge bs. skal bio følge denne. der er endda skrevet ned til punkt og prikke med eks bleskift, hvad han kan og ikke tåle osv. men der er gentagne gange blevet ignoreret min drengs basale behov, hvilket jeg snart er alt for træt af samt han lyver hvilket ikke gør sagen bedre også derforjeg spr til hvornår nok er nok? hvor meget skal man finde sig i? også for mit barns bedste, hvor meget lort skal man acceptere at ligge øre og sind til før man skal sige stop? :-)
