Jeg er lige gået på barsel og har bestemt mig for, at nu skal der lidt mere styr på, hvad pengene bliver brugt til.
Vi køber kødpakke hos Slagteren hver måned. 700 kr. for en 14dages-pakke til 4 personer (og fordi vi kun er 2 og 1 barn er der til en hel måned). Kunne det være en ide?
Så skal der jo bare lidt pasta, ris og kartofler til, hvilket kan fås biligt! Grønt er ikke billigt, men som regel har butikken (uanset hvor man handler) altid tilbud på lidt forskellige grøntsager.
Jeg har planer om at skal i gang med at bage selv. Et par rugbrød og en pose boller hver weekend. Lækkert og billigt.
Har du undersøgt, om dit område har sådan en køb-og salg side med børnetøj på Facebook? Det bruger jeg utrolig meget. Har f.eks. lige købt et sæt Celavi regntøj til min søn, der er fuldstændig som nyt - til 45 kr.!
Gratis fornøjelser. Min søn elsker en tur på biblioteket, hvor der er lavet meget for børnene. Skov, strand og legepladser bliver benyttet flittigt. Vi kommer også meget i den lokale sportshal, hvor han elsker at se en håndboldkamp el.lign.Det er ikke altid der skal så meget til, hvis man spørger børnene.
Derudover er jeg enormt struktureret med mine bankkonti. Hver måned, når lønnen går ind bliver der ført et bestemt beløb på mad, opsparing, gaver (så der altid er til det), budget, hus-vedligehold, bil-vedligehold osv. Så er det nemmere at betale uforudsete regninger.
Anmeld