Update på: Overfaldet og anklaget

Laulund87 skriver:

Puha kan godt forestille mig at det er hårdt for kroppen sådan noget Godt hun smutter og så kan vi jo håbe på et mirakel der gør at hun ikke kommer tilbage!

Maja84 skriver:

Enig

Rigtig god tilbage på arbejdet-dag i morgen, og dejligt der blev fundet en holdbar løsning

DAs mor skriver:

Tak jeg er også lettet!

Dejligt at der blev fundet en god løsning! Og rigtig god arbejdeslyst! Vh stine

Maja84 skriver:

Kan jeg godt forstå og rigtig flot gået at du tog ind og sad i samme lokale som hende

StineW79 skriver:

Dejligt at der blev fundet en god løsning! Og rigtig god arbejdeslyst! Vh stine

tarkoflen skriver:

Godt det endte i et godt udfald for dig!

For det andet har da været alt for hårdt!

DAs mor skriver:

Ja, det gjorde han... "Hvorfor skulle hans søn ellers sige det?" Som han sagde...

Og tak er sikker på de er lige så glade som jeg er over udfaldet! (Også dem dr havde ham på deres stue- den ene af dem har ringet til mig i dag)

DAs mor skriver:

Det er mig der stod bag denne tråd:

https://www.baby.dk/debat/209000pi1/ordet-er-frit/o verfaldet-og-anklaget.aspx

I går - 18 sygedage efter overfaldet - havde vi konfrontationsmøde med forældrene. Havde min mand med som støtte og ellers deltog min pæd. Leder og dagtilbudsleder, samt en tolk...

Jeg var rigtigt nervøs inden - og har i det hele taget haft det rigtigt skidt siden det skete. Men da vi først var kommet ind (de var blevet placeret ved bordet) og havde sat os begyndte jeg at slappe af. Tror det værste var tanken om at se hende... Vi blev placeret på samme side af bordet, så vi sad: tolk - mor - far - mig - min mand og så sad dtl'er overfor og var rammestyrer og min leder sad for enden.

Moderen startede med at fortælle sin version. Så fortalte jeg min og derefter blev vi på skift spurgt om hvad vi tænkte om det den anden havde fortalt.
Dagtilbudslederen var rigtigt god til at styre og spørge ind osv. Hun fik også 'presset' mor til at fortælle at politiet ikke havde set nogen grund til at gå videre med anklagen mod mig, for hun havde lige fortalt at hun stadig troede jeg havde gjort hendes søn noget!

Næste punkt var så hvad der kunne gøres for at jeg kunne komme tilbage. Og der valgte jeg så at spørge far hvor han stod i det her. Og meget usammenhængende fik han sagt at han nok også mente at der måtte være noget siden drengen havde sagt det!
Det var et eller andet sted hvad jeg håbede han ville sige for så behøvede jeg ikke bruge nogen som helst tid på at tænke over om jeg kunne komme tilbage hvis drengen blev. Det ville jeg absolut ikke kunne!
Der var dtl'er hurtig til at sige at så måtte han jo flyttes! Det var lidt overraskende, men rigtig rart for mig! Jeg ved nemlig at begge ledere gik til mødet med forhåbning om at vi begge kunne blive.

Men det blev hurtigt besluttet at han skulle have sidste dag i dag og så blive passet hjemme indtil der var fundet en anden plads i dagtilbuddet...

Jeg var fattet og fik fortalt og spurgt om det jeg ville, så jeg var rigtigt godt tilfreds med mødet og mig selv! Selvfølgelig er det trist for drengen at han skal flyttes, men der var simpelthen ikke noget grundlag for et fremtidigt samarbejde og ærligt talt var jeg lettet da jeg gik derfra!!!

Og tænk! I morgen kan jeg komme på arbejde igen!!!

Tak fordi du læste med (og undskyld det blev så langt!)