Overfaldet og anklaget

Puh... Som overskriften siger, har jeg haft den værste oplevelse nogensinde på arbejde i sidste uge.

Jeg arbejder som pædagog i en integreret institution i børnehaveafd. Vi er tre stuer (de ligger på en række ned ad en lan gang/fællesareal. jeg er på den sidste)
Sidste torsdag kom en mor fra den første stue ned til mig. Vi var ved at holde fødselsdag. Lederen var også på stuen, da jeg ellers var alene med 17 børn... Da mor åbner døren siger jeg til hende at hun skal aflevere sit barn på den første stue, da vi er ved at holde fødselsdag. Hun snakker meget dårligt dansk. Hun siger noget til drengen som jeg ikke hører (forstår rimeligt hendes sprog) han griner. Mor gør tegn til at hun vil have mig med ud på gangen. Jeg går med. Hun spørger om noget som jeg ikke forstår. Prøver at gentage hvad jeg tror hun aiger, men hun kigger bare surt på mig og siger "du forstår ikke?" Jeg siger "nej". Hun vender om om og går.
Jeg står uforstående tilbage og synes faktisk det var lidt ubehageligt. Set fortæller jeg til min leder da jeg kommer ind på stuen igen og efterfølgende til pæd på barnets stue, da vi er færdige med fødselsdagen. Jeg tror der at hun blev fornærmet over at jeg ikke forstod hende...

En halv time senere er jeg på vej ind til massage (vi har en sundhedsmedarbejder tilknyttet) jeg vil gå igennem kontoret som altid da det er kortest. Da jeg træder ind står moderen fra før sammen med faderen til barnet og vores leder. Jeg kigger lidt forundret rundt på dem - de kigger alle på mig. Jeg når at registrere at mor stadig ser meget sur ud inden hun træder frem og slår mig hårdt på begge sider af hovedet!!!! Jeg er i chok gør absolut intet.... Kan ikke engang huske om jeg værger for mig eller går tilbage. Min råber "stop stop!" Og jeg går hurtigt viedere igennem kontoret imens jeg kan jøre hende sige: "DET må du bare ikke!!!"

Jeg møder i gangen kollegaen fra barnets stue og sundhedsmedarb. Som tager sig af mig. Tilfældigvis har vores TR besøg af en fra fagforeningen, så de hører det hele.

Jeg får efterfølgende at vide at mor anklager mig for at have taget hendes barn på numsen! jeg er fuldstændig i chok. Er vred og ked af det. Ryster og græder. Det er totalt surrealistisk det hele!

Jeg kommer ind at lægge på 'briksen' som jeg skulle have været og sundhedsmed. får mig rimeligt beroliget. Lederen kommer ind til mig sammen med den anden pæd. De er meget kede af det alle sammen på mine vegne. Jeg ringer til min kæreste, som erhjemme med vores søn. De kommer en halv times tid senere, hvor jeg imens får massage og bliver snakket med.

Jeg anmelder det sammen med min leder (vold mod en i offentlig tjeneste) så får da også lige brugt min eftermiddag på lægebesøg og en time på politistationen...

Det er nu 9 dage siden. Jeg har snakket to gange med en erhvervpsykolog, har talt med dagtilbudsleder og pæd leder og de siger klart at de ikke vil gå videre med mors anklager for det er der overhovedet ikke grundlag for, har været til zoneterapi to gange og har en tid igen mandag.

Jeg fatter ikke det her er sket for mig. Jeg er så vred!!! Dumme k******! Hvad fanden bilder hun sig ind!?!

Vi skal have et møde i næste uge så jeg kan møde hende under ordnede forhold. Men så vidt jeg ved er hun taget til en anden landsdel og på vej ud af landet. Og jeg sidder lidt her og ved ikke hvad der sker i forhold til min anmeldelse. De har hendes navn og midlertidige adresse, men jeg har intet hørt....?

Når jeg nærmer mig institutionen sortner det for mine øjne, min krop ryster og jeg får ondti maven. Håber det barn bliver flyttet! Får aldrig et normalt forhold til den familie ogen!

Tak for at du læste med...

Undskyld det blev langt - havde bare brug for at få skrevet det ned, komme ud med det...

Anonym skriver:

Puh... Som overskriften siger, har jeg haft den værste oplevelse nogensinde på arbejde i sidste uge.

Jeg arbejder som pædagog i en integreret institution i børnehaveafd. Vi er tre stuer (de ligger på en række ned ad en lan gang/fællesareal. jeg er på den sidste)
Sidste torsdag kom en mor fra den første stue ned til mig. Vi var ved at holde fødselsdag. Lederen var også på stuen, da jeg ellers var alene med 17 børn... Da mor åbner døren siger jeg til hende at hun skal aflevere sit barn på den første stue, da vi er ved at holde fødselsdag. Hun snakker meget dårligt dansk. Hun siger noget til drengen som jeg ikke hører (forstår rimeligt hendes sprog) han griner. Mor gør tegn til at hun vil have mig med ud på gangen. Jeg går med. Hun spørger om noget som jeg ikke forstår. Prøver at gentage hvad jeg tror hun aiger, men hun kigger bare surt på mig og siger "du forstår ikke?" Jeg siger "nej". Hun vender om om og går.
Jeg står uforstående tilbage og synes faktisk det var lidt ubehageligt. Set fortæller jeg til min leder da jeg kommer ind på stuen igen og efterfølgende til pæd på barnets stue, da vi er færdige med fødselsdagen. Jeg tror der at hun blev fornærmet over at jeg ikke forstod hende...

En halv time senere er jeg på vej ind til massage (vi har en sundhedsmedarbejder tilknyttet) jeg vil gå igennem kontoret som altid da det er kortest. Da jeg træder ind står moderen fra før sammen med faderen til barnet og vores leder. Jeg kigger lidt forundret rundt på dem - de kigger alle på mig. Jeg når at registrere at mor stadig ser meget sur ud inden hun træder frem og slår mig hårdt på begge sider af hovedet!!!! Jeg er i chok gør absolut intet.... Kan ikke engang huske om jeg værger for mig eller går tilbage. Min råber "stop stop!" Og jeg går hurtigt viedere igennem kontoret imens jeg kan jøre hende sige: "DET må du bare ikke!!!"

Jeg møder i gangen kollegaen fra barnets stue og sundhedsmedarb. Som tager sig af mig. Tilfældigvis har vores TR besøg af en fra fagforeningen, så de hører det hele.

Jeg får efterfølgende at vide at mor anklager mig for at have taget hendes barn på numsen! jeg er fuldstændig i chok. Er vred og ked af det. Ryster og græder. Det er totalt surrealistisk det hele!

Jeg kommer ind at lægge på 'briksen' som jeg skulle have været og sundhedsmed. får mig rimeligt beroliget. Lederen kommer ind til mig sammen med den anden pæd. De er meget kede af det alle sammen på mine vegne. Jeg ringer til min kæreste, som erhjemme med vores søn. De kommer en halv times tid senere, hvor jeg imens får massage og bliver snakket med.

Jeg anmelder det sammen med min leder (vold mod en i offentlig tjeneste) så får da også lige brugt min eftermiddag på lægebesøg og en time på politistationen...

Det er nu 9 dage siden. Jeg har snakket to gange med en erhvervpsykolog, har talt med dagtilbudsleder og pæd leder og de siger klart at de ikke vil gå videre med mors anklager for det er der overhovedet ikke grundlag for, har været til zoneterapi to gange og har en tid igen mandag.

Jeg fatter ikke det her er sket for mig. Jeg er så vred!!! Dumme k******! Hvad fanden bilder hun sig ind!?!

Vi skal have et møde i næste uge så jeg kan møde hende under ordnede forhold. Men så vidt jeg ved er hun taget til en anden landsdel og på vej ud af landet. Og jeg sidder lidt her og ved ikke hvad der sker i forhold til min anmeldelse. De har hendes navn og midlertidige adresse, men jeg har intet hørt....?

Når jeg nærmer mig institutionen sortner det for mine øjne, min krop ryster og jeg får ondti maven. Håber det barn bliver flyttet! Får aldrig et normalt forhold til den familie ogen!

Tak for at du læste med...

Undskyld det blev langt - havde bare brug for at få skrevet det ned, komme ud med det...

Det var da en forfærdelig oplevelse for dig Sikken en forskrækkelse at få.

Jeg læser til pædagog, og lige nu er vi igang med et kulturforløb, hvor vi i gruppen vil have fokus på etnicitet, sprog og køn. Din oplevelse har givet mig noget heeelt andet at tænke over

Vi snakker meget om, at sproget - og misforståelser af samme kan give mange svære situationer i dagligdagen, og det er dette da klart et bevis for...

Jeg håber meget(for din skyld), at barnet bliver flyttet, så du kan få en normal hverdag og et godt forhold til din arbejdsplads igen

Så lige et personligt spørgsmål, må jeg bruge dit indlæg i vores gruppearbejde? Det kunne skabe noget debat omkring det med sprogforviklinger-misforståelser.

Du får et stort og jeg håber ikke, at du nogensinde vil blive udsat for lignende igen...

Anonym skriver:

Puh... Som overskriften siger, har jeg haft den værste oplevelse nogensinde på arbejde i sidste uge.

Jeg arbejder som pædagog i en integreret institution i børnehaveafd. Vi er tre stuer (de ligger på en række ned ad en lan gang/fællesareal. jeg er på den sidste)
Sidste torsdag kom en mor fra den første stue ned til mig. Vi var ved at holde fødselsdag. Lederen var også på stuen, da jeg ellers var alene med 17 børn... Da mor åbner døren siger jeg til hende at hun skal aflevere sit barn på den første stue, da vi er ved at holde fødselsdag. Hun snakker meget dårligt dansk. Hun siger noget til drengen som jeg ikke hører (forstår rimeligt hendes sprog) han griner. Mor gør tegn til at hun vil have mig med ud på gangen. Jeg går med. Hun spørger om noget som jeg ikke forstår. Prøver at gentage hvad jeg tror hun aiger, men hun kigger bare surt på mig og siger "du forstår ikke?" Jeg siger "nej". Hun vender om om og går.
Jeg står uforstående tilbage og synes faktisk det var lidt ubehageligt. Set fortæller jeg til min leder da jeg kommer ind på stuen igen og efterfølgende til pæd på barnets stue, da vi er færdige med fødselsdagen. Jeg tror der at hun blev fornærmet over at jeg ikke forstod hende...

En halv time senere er jeg på vej ind til massage (vi har en sundhedsmedarbejder tilknyttet) jeg vil gå igennem kontoret som altid da det er kortest. Da jeg træder ind står moderen fra før sammen med faderen til barnet og vores leder. Jeg kigger lidt forundret rundt på dem - de kigger alle på mig. Jeg når at registrere at mor stadig ser meget sur ud inden hun træder frem og slår mig hårdt på begge sider af hovedet!!!! Jeg er i chok gør absolut intet.... Kan ikke engang huske om jeg værger for mig eller går tilbage. Min råber "stop stop!" Og jeg går hurtigt viedere igennem kontoret imens jeg kan jøre hende sige: "DET må du bare ikke!!!"

Jeg møder i gangen kollegaen fra barnets stue og sundhedsmedarb. Som tager sig af mig. Tilfældigvis har vores TR besøg af en fra fagforeningen, så de hører det hele.

Jeg får efterfølgende at vide at mor anklager mig for at have taget hendes barn på numsen! jeg er fuldstændig i chok. Er vred og ked af det. Ryster og græder. Det er totalt surrealistisk det hele!

Jeg kommer ind at lægge på 'briksen' som jeg skulle have været og sundhedsmed. får mig rimeligt beroliget. Lederen kommer ind til mig sammen med den anden pæd. De er meget kede af det alle sammen på mine vegne. Jeg ringer til min kæreste, som erhjemme med vores søn. De kommer en halv times tid senere, hvor jeg imens får massage og bliver snakket med.

Jeg anmelder det sammen med min leder (vold mod en i offentlig tjeneste) så får da også lige brugt min eftermiddag på lægebesøg og en time på politistationen...

Det er nu 9 dage siden. Jeg har snakket to gange med en erhvervpsykolog, har talt med dagtilbudsleder og pæd leder og de siger klart at de ikke vil gå videre med mors anklager for det er der overhovedet ikke grundlag for, har været til zoneterapi to gange og har en tid igen mandag.

Jeg fatter ikke det her er sket for mig. Jeg er så vred!!! Dumme k******! Hvad fanden bilder hun sig ind!?!

Vi skal have et møde i næste uge så jeg kan møde hende under ordnede forhold. Men så vidt jeg ved er hun taget til en anden landsdel og på vej ud af landet. Og jeg sidder lidt her og ved ikke hvad der sker i forhold til min anmeldelse. De har hendes navn og midlertidige adresse, men jeg har intet hørt....?

Når jeg nærmer mig institutionen sortner det for mine øjne, min krop ryster og jeg får ondti maven. Håber det barn bliver flyttet! Får aldrig et normalt forhold til den familie ogen!

Tak for at du læste med...

Undskyld det blev langt - havde bare brug for at få skrevet det ned, komme ud med det...

Vil ikke gå uden at give en kæææmpe  ...

Hold nu k*ft hvor lyder det som en barsk og meget ubehagelig oplevelse. Jeg håber at du trods alt får den hjælp du har brug for

Anonym skriver:

Puh... Som overskriften siger, har jeg haft den værste oplevelse nogensinde på arbejde i sidste uge.

Jeg arbejder som pædagog i en integreret institution i børnehaveafd. Vi er tre stuer (de ligger på en række ned ad en lan gang/fællesareal. jeg er på den sidste)
Sidste torsdag kom en mor fra den første stue ned til mig. Vi var ved at holde fødselsdag. Lederen var også på stuen, da jeg ellers var alene med 17 børn... Da mor åbner døren siger jeg til hende at hun skal aflevere sit barn på den første stue, da vi er ved at holde fødselsdag. Hun snakker meget dårligt dansk. Hun siger noget til drengen som jeg ikke hører (forstår rimeligt hendes sprog) han griner. Mor gør tegn til at hun vil have mig med ud på gangen. Jeg går med. Hun spørger om noget som jeg ikke forstår. Prøver at gentage hvad jeg tror hun aiger, men hun kigger bare surt på mig og siger "du forstår ikke?" Jeg siger "nej". Hun vender om om og går.
Jeg står uforstående tilbage og synes faktisk det var lidt ubehageligt. Set fortæller jeg til min leder da jeg kommer ind på stuen igen og efterfølgende til pæd på barnets stue, da vi er færdige med fødselsdagen. Jeg tror der at hun blev fornærmet over at jeg ikke forstod hende...

En halv time senere er jeg på vej ind til massage (vi har en sundhedsmedarbejder tilknyttet) jeg vil gå igennem kontoret som altid da det er kortest. Da jeg træder ind står moderen fra før sammen med faderen til barnet og vores leder. Jeg kigger lidt forundret rundt på dem - de kigger alle på mig. Jeg når at registrere at mor stadig ser meget sur ud inden hun træder frem og slår mig hårdt på begge sider af hovedet!!!! Jeg er i chok gør absolut intet.... Kan ikke engang huske om jeg værger for mig eller går tilbage. Min råber "stop stop!" Og jeg går hurtigt viedere igennem kontoret imens jeg kan jøre hende sige: "DET må du bare ikke!!!"

Jeg møder i gangen kollegaen fra barnets stue og sundhedsmedarb. Som tager sig af mig. Tilfældigvis har vores TR besøg af en fra fagforeningen, så de hører det hele.

Jeg får efterfølgende at vide at mor anklager mig for at have taget hendes barn på numsen! jeg er fuldstændig i chok. Er vred og ked af det. Ryster og græder. Det er totalt surrealistisk det hele!

Jeg kommer ind at lægge på 'briksen' som jeg skulle have været og sundhedsmed. får mig rimeligt beroliget. Lederen kommer ind til mig sammen med den anden pæd. De er meget kede af det alle sammen på mine vegne. Jeg ringer til min kæreste, som erhjemme med vores søn. De kommer en halv times tid senere, hvor jeg imens får massage og bliver snakket med.

Jeg anmelder det sammen med min leder (vold mod en i offentlig tjeneste) så får da også lige brugt min eftermiddag på lægebesøg og en time på politistationen...

Det er nu 9 dage siden. Jeg har snakket to gange med en erhvervpsykolog, har talt med dagtilbudsleder og pæd leder og de siger klart at de ikke vil gå videre med mors anklager for det er der overhovedet ikke grundlag for, har været til zoneterapi to gange og har en tid igen mandag.

Jeg fatter ikke det her er sket for mig. Jeg er så vred!!! Dumme k******! Hvad fanden bilder hun sig ind!?!

Vi skal have et møde i næste uge så jeg kan møde hende under ordnede forhold. Men så vidt jeg ved er hun taget til en anden landsdel og på vej ud af landet. Og jeg sidder lidt her og ved ikke hvad der sker i forhold til min anmeldelse. De har hendes navn og midlertidige adresse, men jeg har intet hørt....?

Når jeg nærmer mig institutionen sortner det for mine øjne, min krop ryster og jeg får ondti maven. Håber det barn bliver flyttet! Får aldrig et normalt forhold til den familie ogen!

Tak for at du læste med...

Undskyld det blev langt - havde bare brug for at få skrevet det ned, komme ud med det...

Føj for den 

Puha sikke en ubehagelig oplevelse. Og hvad pokker bilder den mor sig ind?! Kan godt forstå at du er meget påvirket af det. 

Kæmpe  til dig! 
Håber der bliver fundet en løsning, så du ikke skal i kontakt med den familie igen.

Anonym skriver:

Puh... Som overskriften siger, har jeg haft den værste oplevelse nogensinde på arbejde i sidste uge.

Jeg arbejder som pædagog i en integreret institution i børnehaveafd. Vi er tre stuer (de ligger på en række ned ad en lan gang/fællesareal. jeg er på den sidste)
Sidste torsdag kom en mor fra den første stue ned til mig. Vi var ved at holde fødselsdag. Lederen var også på stuen, da jeg ellers var alene med 17 børn... Da mor åbner døren siger jeg til hende at hun skal aflevere sit barn på den første stue, da vi er ved at holde fødselsdag. Hun snakker meget dårligt dansk. Hun siger noget til drengen som jeg ikke hører (forstår rimeligt hendes sprog) han griner. Mor gør tegn til at hun vil have mig med ud på gangen. Jeg går med. Hun spørger om noget som jeg ikke forstår. Prøver at gentage hvad jeg tror hun aiger, men hun kigger bare surt på mig og siger "du forstår ikke?" Jeg siger "nej". Hun vender om om og går.
Jeg står uforstående tilbage og synes faktisk det var lidt ubehageligt. Set fortæller jeg til min leder da jeg kommer ind på stuen igen og efterfølgende til pæd på barnets stue, da vi er færdige med fødselsdagen. Jeg tror der at hun blev fornærmet over at jeg ikke forstod hende...

En halv time senere er jeg på vej ind til massage (vi har en sundhedsmedarbejder tilknyttet) jeg vil gå igennem kontoret som altid da det er kortest. Da jeg træder ind står moderen fra før sammen med faderen til barnet og vores leder. Jeg kigger lidt forundret rundt på dem - de kigger alle på mig. Jeg når at registrere at mor stadig ser meget sur ud inden hun træder frem og slår mig hårdt på begge sider af hovedet!!!! Jeg er i chok gør absolut intet.... Kan ikke engang huske om jeg værger for mig eller går tilbage. Min råber "stop stop!" Og jeg går hurtigt viedere igennem kontoret imens jeg kan jøre hende sige: "DET må du bare ikke!!!"

Jeg møder i gangen kollegaen fra barnets stue og sundhedsmedarb. Som tager sig af mig. Tilfældigvis har vores TR besøg af en fra fagforeningen, så de hører det hele.

Jeg får efterfølgende at vide at mor anklager mig for at have taget hendes barn på numsen! jeg er fuldstændig i chok. Er vred og ked af det. Ryster og græder. Det er totalt surrealistisk det hele!

Jeg kommer ind at lægge på 'briksen' som jeg skulle have været og sundhedsmed. får mig rimeligt beroliget. Lederen kommer ind til mig sammen med den anden pæd. De er meget kede af det alle sammen på mine vegne. Jeg ringer til min kæreste, som erhjemme med vores søn. De kommer en halv times tid senere, hvor jeg imens får massage og bliver snakket med.

Jeg anmelder det sammen med min leder (vold mod en i offentlig tjeneste) så får da også lige brugt min eftermiddag på lægebesøg og en time på politistationen...

Det er nu 9 dage siden. Jeg har snakket to gange med en erhvervpsykolog, har talt med dagtilbudsleder og pæd leder og de siger klart at de ikke vil gå videre med mors anklager for det er der overhovedet ikke grundlag for, har været til zoneterapi to gange og har en tid igen mandag.

Jeg fatter ikke det her er sket for mig. Jeg er så vred!!! Dumme k******! Hvad fanden bilder hun sig ind!?!

Vi skal have et møde i næste uge så jeg kan møde hende under ordnede forhold. Men så vidt jeg ved er hun taget til en anden landsdel og på vej ud af landet. Og jeg sidder lidt her og ved ikke hvad der sker i forhold til min anmeldelse. De har hendes navn og midlertidige adresse, men jeg har intet hørt....?

Når jeg nærmer mig institutionen sortner det for mine øjne, min krop ryster og jeg får ondti maven. Håber det barn bliver flyttet! Får aldrig et normalt forhold til den familie ogen!

Tak for at du læste med...

Undskyld det blev langt - havde bare brug for at få skrevet det ned, komme ud med det...

Puha stakkels dig! Godt at leder osv bakker dig op og så at det skete, for det er jo slet ik ok!! Vh stine

Omg!!!!!!! Sindssyge kvinde menneske  Hun må ikke slippe godt fra det!