Kære Mænd, Hjælp Mig :)

manden skriver lige : 

Tror måske du skal prøve at få indset at når han ikke er klar lige nu, så er det nok en god ide at vente til han er det.. Og der går længere og længere tid, jo mere du presser på (ved f.eks. At se en masse med babyer i tv , kigge på ting til baby og sådan nogen ting) han ved du er klar, lad ham komme til dig når han er det.. 

Mhar du spurgt ham om hvornår han gerne vil have børn ? Jeg er selv 21, og min kæreste er gravid med vores andet barn.. 

Ingen af vores børn var planlagt, men nr. To var vi nok selv ude om eftersom af kæresten ikke brugte beskyttelse, og jeg virkelig ikke bryder mig om kondom.. Så da de to streger var på graviditets testen, måtte jeg jo bare være en mand, og se at blive klar i en vis fart... 

I Starten var det noget surrealistisk at jeg kun tre måneder efter min datter var kommet til verdenen, stod og skulle være far igen.. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad vi skulle med den lille baby i min kærestes mave, den skulle blive Der, bare synet af min lille datter var nok til at vide, at dette var noget vi sagtens kunne klare, selv hvis der var to af hende.. 

Min kæreste er under to uger fra termin, og ja, gu er jeg netvøs, og om jeg er klar, det tror jeg aldrig man er, før man ser det lille vidunder komme til verdenen.. Jeg fattede intet, før jeg sad med min lille pige i armene.. Først der, var jeg klar.. For jeg ville gøre alt i hele verdenen for denne pige.. 

Men, jeg har altid vidst at jeg ville være ung forældre (dog ikke fær jeg fyldte 23) 

men min kæreste gav mig mod på det, og min datters fødsel overbeviste mig om at det var det eneste rigtige.. Har aldrig fortrudt.. 

Det er en kæmpe forandring at få børn, både for forholdet, for venner, for job, fir frihed, ja det ændre altting.. Og det skal man bare være klar til.. Er din kæreste ikke det i en alder af 27, er spørgsmålet måske nærmere om han nogensinde bliver det.. 

Hvad med at spørge, om ikke du bare skal smide pillerne, og så se hvad der sker, ikke noget med ÆL teste, ikke noget med at teste for graviditet medmindre du er et godt stykke over tid, og i al den tid LAD VÆRE MED AT SNAKKE MED HAM OM BABY.. Nævn ikke projektet før der er gevinst.. 

Tror at hvis vi havde gået aktivt ind i at lave en baby, så ville jeg også sige stop.. Ville ikke kunne klare at min kæreste skulle gå amok med gravitamin, tests, osv. FØR der var en baby..  

Ville måske føle at sex udelukkende var for at lave et barn.. Og tror ikke jeg ville kunne tænke på andet om der nu var gevinst denne gang? Kan jeg gøre hende gravid? Hvad sker der hvis ikke jeg kan? Osv. 

Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. 

Men også, snak med ham, og hvis han ikke viser noget tegn på at det er noget der ændre sig indenfor kort tid, måske en overskuelig årrække? Så overvej, om ikke du skal indse at du måske ikke får børn sammen med ham, og overveje om du vil give afkald på dette, eller om du skal finde en som ligeså gerne vil have børn, som dig... ? 

Du skal virkelig tænke på, at dit ur tikker .. Du går de 30 i møde, og han er endnu tættere på ... Hvor mange børn vil i have? Og hvor lang tid skal der være imellem ? 

Håber i får snakket om det, og når til enighed .. 

baby012 skriver:

manden skriver lige : 

Tror måske du skal prøve at få indset at når han ikke er klar lige nu, så er det nok en god ide at vente til han er det.. Og der går længere og længere tid, jo mere du presser på (ved f.eks. At se en masse med babyer i tv , kigge på ting til baby og sådan nogen ting) han ved du er klar, lad ham komme til dig når han er det.. 

Mhar du spurgt ham om hvornår han gerne vil have børn ? Jeg er selv 21, og min kæreste er gravid med vores andet barn.. 

Ingen af vores børn var planlagt, men nr. To var vi nok selv ude om eftersom af kæresten ikke brugte beskyttelse, og jeg virkelig ikke bryder mig om kondom.. Så da de to streger var på graviditets testen, måtte jeg jo bare være en mand, og se at blive klar i en vis fart... 

I Starten var det noget surrealistisk at jeg kun tre måneder efter min datter var kommet til verdenen, stod og skulle være far igen.. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad vi skulle med den lille baby i min kærestes mave, den skulle blive Der, bare synet af min lille datter var nok til at vide, at dette var noget vi sagtens kunne klare, selv hvis der var to af hende.. 

Min kæreste er under to uger fra termin, og ja, gu er jeg netvøs, og om jeg er klar, det tror jeg aldrig man er, før man ser det lille vidunder komme til verdenen.. Jeg fattede intet, før jeg sad med min lille pige i armene.. Først der, var jeg klar.. For jeg ville gøre alt i hele verdenen for denne pige.. 

Men, jeg har altid vidst at jeg ville være ung forældre (dog ikke fær jeg fyldte 23) 

men min kæreste gav mig mod på det, og min datters fødsel overbeviste mig om at det var det eneste rigtige.. Har aldrig fortrudt.. 

Det er en kæmpe forandring at få børn, både for forholdet, for venner, for job, fir frihed, ja det ændre altting.. Og det skal man bare være klar til.. Er din kæreste ikke det i en alder af 27, er spørgsmålet måske nærmere om han nogensinde bliver det.. 

Hvad med at spørge, om ikke du bare skal smide pillerne, og så se hvad der sker, ikke noget med ÆL teste, ikke noget med at teste for graviditet medmindre du er et godt stykke over tid, og i al den tid LAD VÆRE MED AT SNAKKE MED HAM OM BABY.. Nævn ikke projektet før der er gevinst.. 

Tror at hvis vi havde gået aktivt ind i at lave en baby, så ville jeg også sige stop.. Ville ikke kunne klare at min kæreste skulle gå amok med gravitamin, tests, osv. FØR der var en baby..  

Ville måske føle at sex udelukkende var for at lave et barn.. Og tror ikke jeg ville kunne tænke på andet om der nu var gevinst denne gang? Kan jeg gøre hende gravid? Hvad sker der hvis ikke jeg kan? Osv. 

Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. 

Men også, snak med ham, og hvis han ikke viser noget tegn på at det er noget der ændre sig indenfor kort tid, måske en overskuelig årrække? Så overvej, om ikke du skal indse at du måske ikke får børn sammen med ham, og overveje om du vil give afkald på dette, eller om du skal finde en som ligeså gerne vil have børn, som dig... ? 

Du skal virkelig tænke på, at dit ur tikker .. Du går de 30 i møde, og han er endnu tættere på ... Hvor mange børn vil i have? Og hvor lang tid skal der være imellem ? 

Håber i får snakket om det, og når til enighed .. 

baby012 skriver:

manden skriver lige : 

Tror måske du skal prøve at få indset at når han ikke er klar lige nu, så er det nok en god ide at vente til han er det.. Og der går længere og længere tid, jo mere du presser på (ved f.eks. At se en masse med babyer i tv , kigge på ting til baby og sådan nogen ting) han ved du er klar, lad ham komme til dig når han er det.. 

Mhar du spurgt ham om hvornår han gerne vil have børn ? Jeg er selv 21, og min kæreste er gravid med vores andet barn.. 

Ingen af vores børn var planlagt, men nr. To var vi nok selv ude om eftersom af kæresten ikke brugte beskyttelse, og jeg virkelig ikke bryder mig om kondom.. Så da de to streger var på graviditets testen, måtte jeg jo bare være en mand, og se at blive klar i en vis fart... 

I Starten var det noget surrealistisk at jeg kun tre måneder efter min datter var kommet til verdenen, stod og skulle være far igen.. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad vi skulle med den lille baby i min kærestes mave, den skulle blive Der, bare synet af min lille datter var nok til at vide, at dette var noget vi sagtens kunne klare, selv hvis der var to af hende.. 

Min kæreste er under to uger fra termin, og ja, gu er jeg netvøs, og om jeg er klar, det tror jeg aldrig man er, før man ser det lille vidunder komme til verdenen.. Jeg fattede intet, før jeg sad med min lille pige i armene.. Først der, var jeg klar.. For jeg ville gøre alt i hele verdenen for denne pige.. 

Men, jeg har altid vidst at jeg ville være ung forældre (dog ikke fær jeg fyldte 23) 

men min kæreste gav mig mod på det, og min datters fødsel overbeviste mig om at det var det eneste rigtige.. Har aldrig fortrudt.. 

Det er en kæmpe forandring at få børn, både for forholdet, for venner, for job, fir frihed, ja det ændre altting.. Og det skal man bare være klar til.. Er din kæreste ikke det i en alder af 27, er spørgsmålet måske nærmere om han nogensinde bliver det.. 

Hvad med at spørge, om ikke du bare skal smide pillerne, og så se hvad der sker, ikke noget med ÆL teste, ikke noget med at teste for graviditet medmindre du er et godt stykke over tid, og i al den tid LAD VÆRE MED AT SNAKKE MED HAM OM BABY.. Nævn ikke projektet før der er gevinst.. 

Tror at hvis vi havde gået aktivt ind i at lave en baby, så ville jeg også sige stop.. Ville ikke kunne klare at min kæreste skulle gå amok med gravitamin, tests, osv. FØR der var en baby..  

Ville måske føle at sex udelukkende var for at lave et barn.. Og tror ikke jeg ville kunne tænke på andet om der nu var gevinst denne gang? Kan jeg gøre hende gravid? Hvad sker der hvis ikke jeg kan? Osv. 

Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. 

Men også, snak med ham, og hvis han ikke viser noget tegn på at det er noget der ændre sig indenfor kort tid, måske en overskuelig årrække? Så overvej, om ikke du skal indse at du måske ikke får børn sammen med ham, og overveje om du vil give afkald på dette, eller om du skal finde en som ligeså gerne vil have børn, som dig... ? 

Du skal virkelig tænke på, at dit ur tikker .. Du går de 30 i møde, og han er endnu tættere på ... Hvor mange børn vil i have? Og hvor lang tid skal der være imellem ? 

Håber i får snakket om det, og når til enighed .. 

baby012 skriver:

manden skriver lige : 

Tror måske du skal prøve at få indset at når han ikke er klar lige nu, så er det nok en god ide at vente til han er det.. Og der går længere og længere tid, jo mere du presser på (ved f.eks. At se en masse med babyer i tv , kigge på ting til baby og sådan nogen ting) han ved du er klar, lad ham komme til dig når han er det.. 

Mhar du spurgt ham om hvornår han gerne vil have børn ? Jeg er selv 21, og min kæreste er gravid med vores andet barn.. 

Ingen af vores børn var planlagt, men nr. To var vi nok selv ude om eftersom af kæresten ikke brugte beskyttelse, og jeg virkelig ikke bryder mig om kondom.. Så da de to streger var på graviditets testen, måtte jeg jo bare være en mand, og se at blive klar i en vis fart... 

I Starten var det noget surrealistisk at jeg kun tre måneder efter min datter var kommet til verdenen, stod og skulle være far igen.. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad vi skulle med den lille baby i min kærestes mave, den skulle blive Der, bare synet af min lille datter var nok til at vide, at dette var noget vi sagtens kunne klare, selv hvis der var to af hende.. 

Min kæreste er under to uger fra termin, og ja, gu er jeg netvøs, og om jeg er klar, det tror jeg aldrig man er, før man ser det lille vidunder komme til verdenen.. Jeg fattede intet, før jeg sad med min lille pige i armene.. Først der, var jeg klar.. For jeg ville gøre alt i hele verdenen for denne pige.. 

Men, jeg har altid vidst at jeg ville være ung forældre (dog ikke fær jeg fyldte 23) 

men min kæreste gav mig mod på det, og min datters fødsel overbeviste mig om at det var det eneste rigtige.. Har aldrig fortrudt.. 

Det er en kæmpe forandring at få børn, både for forholdet, for venner, for job, fir frihed, ja det ændre altting.. Og det skal man bare være klar til.. Er din kæreste ikke det i en alder af 27, er spørgsmålet måske nærmere om han nogensinde bliver det.. 

Hvad med at spørge, om ikke du bare skal smide pillerne, og så se hvad der sker, ikke noget med ÆL teste, ikke noget med at teste for graviditet medmindre du er et godt stykke over tid, og i al den tid LAD VÆRE MED AT SNAKKE MED HAM OM BABY.. Nævn ikke projektet før der er gevinst.. 

Tror at hvis vi havde gået aktivt ind i at lave en baby, så ville jeg også sige stop.. Ville ikke kunne klare at min kæreste skulle gå amok med gravitamin, tests, osv. FØR der var en baby..  

Ville måske føle at sex udelukkende var for at lave et barn.. Og tror ikke jeg ville kunne tænke på andet om der nu var gevinst denne gang? Kan jeg gøre hende gravid? Hvad sker der hvis ikke jeg kan? Osv. 

Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. 

Men også, snak med ham, og hvis han ikke viser noget tegn på at det er noget der ændre sig indenfor kort tid, måske en overskuelig årrække? Så overvej, om ikke du skal indse at du måske ikke får børn sammen med ham, og overveje om du vil give afkald på dette, eller om du skal finde en som ligeså gerne vil have børn, som dig... ? 

Du skal virkelig tænke på, at dit ur tikker .. Du går de 30 i møde, og han er endnu tættere på ... Hvor mange børn vil i have? Og hvor lang tid skal der være imellem ? 

Håber i får snakket om det, og når til enighed .. 

Det anbefales at man begynder at indtage folinsyre ca. tre måneder før planlagt graviditet, eftersom det forebygger neuralrørsdefekter med omkring 75%...

Ang. det andet, jeg har markeret med rødt... Hold da op, dit svar bærer præg af, du kun er 21.

Miss Kat skriver:

Det anbefales at man begynder at indtage folinsyre ca. tre måneder før planlagt graviditet, eftersom det forebygger neuralrørsdefekter med omkring 75%...

Ang. det andet, jeg har markeret med rødt... Hold da op, dit svar bærer præg af, du kun er 21.

Men nu har jeg altså lavet raske børn , uden at kæresten nogensinde har taget det  

baby012 skriver:

Men nu har jeg altså lavet raske børn , uden at kæresten nogensinde har taget det  

 

Og?

Miss Kat skriver:

Og?

kom ikke ind for at diskutere med kvinder som tror de ved hvad der foregår oppe i mænds hoved  

kæresten bad mig give mit synspunkt for at hjælpe ts.. 

nu har hun fået historien fra min side, og hun har fået lidt råd til hvordan hun måske kan få ham på lidt andre tanker .. 

skrev udelukkende fordi der ikke var andre der havde gjort det .. 

baby012 skriver:

kom ikke ind for at diskutere med kvinder som tror de ved hvad der foregår oppe i mænds hoved  

kæresten bad mig give mit synspunkt for at hjælpe ts.. 

nu har hun fået historien fra min side, og hun har fået lidt råd til hvordan hun måske kan få ham på lidt andre tanker .. 

skrev udelukkende fordi der ikke var andre der havde gjort det .. 

kom ikke ind for at diskutere med kvinder som tror de ved hvad der foregår oppe i mænds hoved  

kæresten bad mig give mit synspunkt for at hjælpe ts.. 

nu har hun fået historien fra min side, og hun har fået lidt råd til hvordan hun måske kan få ham på lidt andre tanker .. 

skrev udelukkende fordi der ikke var andre der havde gjort det .. 

Det er da også super fint at du prøver at hjælpe TS.   Jeg har dog ikke på noget tidspunkt kommenteret dit køn, blot din alder.  

Og derfor synes jeg alligevel, det er en sær, ansvarsløs holdning at have, at du hellere risikerer et barn med neuralrørsdefekter end en slatten penis, fordi du ville fokusere på at jeres seksuelle samvær handler om baby frem for bare dyrisk sex.

baby012 skriver:

manden skriver lige : 

Tror måske du skal prøve at få indset at når han ikke er klar lige nu, så er det nok en god ide at vente til han er det.. Og der går længere og længere tid, jo mere du presser på (ved f.eks. At se en masse med babyer i tv , kigge på ting til baby og sådan nogen ting) han ved du er klar, lad ham komme til dig når han er det.. 

Mhar du spurgt ham om hvornår han gerne vil have børn ? Jeg er selv 21, og min kæreste er gravid med vores andet barn.. 

Ingen af vores børn var planlagt, men nr. To var vi nok selv ude om eftersom af kæresten ikke brugte beskyttelse, og jeg virkelig ikke bryder mig om kondom.. Så da de to streger var på graviditets testen, måtte jeg jo bare være en mand, og se at blive klar i en vis fart... 

I Starten var det noget surrealistisk at jeg kun tre måneder efter min datter var kommet til verdenen, stod og skulle være far igen.. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad vi skulle med den lille baby i min kærestes mave, den skulle blive Der, bare synet af min lille datter var nok til at vide, at dette var noget vi sagtens kunne klare, selv hvis der var to af hende.. 

Min kæreste er under to uger fra termin, og ja, gu er jeg netvøs, og om jeg er klar, det tror jeg aldrig man er, før man ser det lille vidunder komme til verdenen.. Jeg fattede intet, før jeg sad med min lille pige i armene.. Først der, var jeg klar.. For jeg ville gøre alt i hele verdenen for denne pige.. 

Men, jeg har altid vidst at jeg ville være ung forældre (dog ikke fær jeg fyldte 23) 

men min kæreste gav mig mod på det, og min datters fødsel overbeviste mig om at det var det eneste rigtige.. Har aldrig fortrudt.. 

Det er en kæmpe forandring at få børn, både for forholdet, for venner, for job, fir frihed, ja det ændre altting.. Og det skal man bare være klar til.. Er din kæreste ikke det i en alder af 27, er spørgsmålet måske nærmere om han nogensinde bliver det.. 

Hvad med at spørge, om ikke du bare skal smide pillerne, og så se hvad der sker, ikke noget med ÆL teste, ikke noget med at teste for graviditet medmindre du er et godt stykke over tid, og i al den tid LAD VÆRE MED AT SNAKKE MED HAM OM BABY.. Nævn ikke projektet før der er gevinst.. 

Tror at hvis vi havde gået aktivt ind i at lave en baby, så ville jeg også sige stop.. Ville ikke kunne klare at min kæreste skulle gå amok med gravitamin, tests, osv. FØR der var en baby..  

Ville måske føle at sex udelukkende var for at lave et barn.. Og tror ikke jeg ville kunne tænke på andet om der nu var gevinst denne gang? Kan jeg gøre hende gravid? Hvad sker der hvis ikke jeg kan? Osv. 

Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. 

Men også, snak med ham, og hvis han ikke viser noget tegn på at det er noget der ændre sig indenfor kort tid, måske en overskuelig årrække? Så overvej, om ikke du skal indse at du måske ikke får børn sammen med ham, og overveje om du vil give afkald på dette, eller om du skal finde en som ligeså gerne vil have børn, som dig... ? 

Du skal virkelig tænke på, at dit ur tikker .. Du går de 30 i møde, og han er endnu tættere på ... Hvor mange børn vil i have? Og hvor lang tid skal der være imellem ? 

Håber i får snakket om det, og når til enighed .. 

Dejligt med en mand der svarer!

Han siger han gerne vil have børn og igår sagde jeg til ham at jeg gerne vil vente på ham også ikke snakke om det.. Så må vi se om det hjælper.

Og dit råd med at smide p-pillerne er også et godt et, problemet er bare at jeg smed dem februar 2012, så han bruger gummi og er meget bestemt med dette - Han misser ikke en eneste gang!!

Jeg har sagt til ham, at vi ikke skulle snakke om det, når først "projektet" var igang.. Også bare hygge os med sex, som vi plejer..
Og når først vi gik igang, så skulle vi ikke snakke om det mere og jeg vil heller ikke teste hele tiden, som du skrev.. Bare være afslappet omkring det!

Og tak for svaret, alt det med vores alder i betragning og hvor mange børn vi skal have, det har jeg tænkt på..
Har tænkt at vi forhåbentlig får dem tæt på hinanden (så jeg ikke når at blive for gammel)