Kære Mænd, Hjælp Mig :)

Miss-86 skriver:

Jeg ved godt at det KUN ER FOR FÆDRE (BTW: Fedt)
Men jeg har altså noget jeg meget gerne vil have I hjælper mig med, eller skriver jeres historie.

Sagen er den, at jeg (26 år) er super klar til snart at få barn, det er min kæreste (27 år) ikke! Han lovede mig ellers sidste år, vi skulle starte i september 2012. Dette kunne han dog ikke holde!
Vil dertil tilføje at vi har været sammen i 8 ½ år, bor sammen og har begge jobs.

Jeg søger nu jeres historie på det at få barn, eller rettere, hvordan I havde det med at skulle LAVE et barn og at blive klar. Var I klar eller måtte jeres kæreste skubbe jer igang?
Og hvad var følelsen, da barnet kom til verden?

Min kæreste vil gerne læse lidt om andre mænd's situation. Så derfor jeg skriver til jer Håber I vil være behjælpelige og at I forstår mit indlæg.

Jeg kan ikke helt finde ud af , hvad der gør at han mener at han ikke er klar ? Ved du det ?

Er det ansvaret for et andet menneske han ikke er klar til ?

Er det at skifte ble han ikke er klar til ?

Er det at bruge en masse tid hjemme med familien, og dermed at sige farvel til venne ?

Ja det var en masse spørgsmål, men løsningen kan jo være forskellig alt efter hvad årsagen til at han ikke føler sig klar er, hvis du forstår

Miss Kat skriver:

Det anbefales at man begynder at indtage folinsyre ca. tre måneder før planlagt graviditet, eftersom det forebygger neuralrørsdefekter med omkring 75%...

Ang. det andet, jeg har markeret med rødt... Hold da op, dit svar bærer præg af, du kun er 21.

Tænkte det samme. 

 

 

baby012 skriver:

manden skriver lige : 

Tror måske du skal prøve at få indset at når han ikke er klar lige nu, så er det nok en god ide at vente til han er det.. Og der går længere og længere tid, jo mere du presser på (ved f.eks. At se en masse med babyer i tv , kigge på ting til baby og sådan nogen ting) han ved du er klar, lad ham komme til dig når han er det.. 

Mhar du spurgt ham om hvornår han gerne vil have børn ? Jeg er selv 21, og min kæreste er gravid med vores andet barn.. 

Ingen af vores børn var planlagt, men nr. To var vi nok selv ude om eftersom af kæresten ikke brugte beskyttelse, og jeg virkelig ikke bryder mig om kondom.. Så da de to streger var på graviditets testen, måtte jeg jo bare være en mand, og se at blive klar i en vis fart... 

I Starten var det noget surrealistisk at jeg kun tre måneder efter min datter var kommet til verdenen, stod og skulle være far igen.. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad vi skulle med den lille baby i min kærestes mave, den skulle blive Der, bare synet af min lille datter var nok til at vide, at dette var noget vi sagtens kunne klare, selv hvis der var to af hende.. 

Min kæreste er under to uger fra termin, og ja, gu er jeg netvøs, og om jeg er klar, det tror jeg aldrig man er, før man ser det lille vidunder komme til verdenen.. Jeg fattede intet, før jeg sad med min lille pige i armene.. Først der, var jeg klar.. For jeg ville gøre alt i hele verdenen for denne pige.. 

Men, jeg har altid vidst at jeg ville være ung forældre (dog ikke fær jeg fyldte 23) 

men min kæreste gav mig mod på det, og min datters fødsel overbeviste mig om at det var det eneste rigtige.. Har aldrig fortrudt.. 

Det er en kæmpe forandring at få børn, både for forholdet, for venner, for job, fir frihed, ja det ændre altting.. Og det skal man bare være klar til.. Er din kæreste ikke det i en alder af 27, er spørgsmålet måske nærmere om han nogensinde bliver det.. 

Hvad med at spørge, om ikke du bare skal smide pillerne, og så se hvad der sker, ikke noget med ÆL teste, ikke noget med at teste for graviditet medmindre du er et godt stykke over tid, og i al den tid LAD VÆRE MED AT SNAKKE MED HAM OM BABY.. Nævn ikke projektet før der er gevinst.. 

Tror at hvis vi havde gået aktivt ind i at lave en baby, så ville jeg også sige stop.. Ville ikke kunne klare at min kæreste skulle gå amok med gravitamin, tests, osv. FØR der var en baby..  

Ville måske føle at sex udelukkende var for at lave et barn.. Og tror ikke jeg ville kunne tænke på andet om der nu var gevinst denne gang? Kan jeg gøre hende gravid? Hvad sker der hvis ikke jeg kan? Osv. 

Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. 

Men også, snak med ham, og hvis han ikke viser noget tegn på at det er noget der ændre sig indenfor kort tid, måske en overskuelig årrække? Så overvej, om ikke du skal indse at du måske ikke får børn sammen med ham, og overveje om du vil give afkald på dette, eller om du skal finde en som ligeså gerne vil have børn, som dig... ? 

Du skal virkelig tænke på, at dit ur tikker .. Du går de 30 i møde, og han er endnu tættere på ... Hvor mange børn vil i have? Og hvor lang tid skal der være imellem ? 

Håber i får snakket om det, og når til enighed .. 

Forstår virkelig ikke det der med at smide pillerne uden at være enige om det. Min kæreste var blevet sindsygt gal i skralden, hvis jeg havde gjort det. Og jeg var total klar som 20 årig (men havde realitetssands til at jeg vidste jeg skulle have en uddannelse først), så måtte vente til jeg var 25.

Og man er altså på ingen måde for gammel når man er imellem 26-30 år! Tværtimod synes jeg nærmere at du virker ret ung til at skulle have 2 børn som 21 årig (og den udtalelse bygger ikke på din alder men udelukkende på din useriøse holdning til det at sætte et barn i verden). (Er selv vokset op med en mor der var 19), men synes godt nok du er fordomsfuld over for nogle der bare er lidt ældre end dig selv!

 

Du skriver: "Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. "? Hvad er det så lige du selv er blevet udsat for. Det er da et ansvar uden lige at skulle have 2 børn indenfor 1 år! Det er somom at du bagatellisere ansvaret der følger med at få et barn. Jeg er målløs over det du skriver.

 

 

Til TS

Hvis jeg var dig ville jeg godt nok ikke snyde mig til et barn. Med mindre det er dig der har bukserne på og du har en kæreste der finder sig i alt. Og alligevel synes jeg, at det er uansvarligt overfor et andet menneske, der bliver påtvunget en rolle på livstid, som personen ikke kan forene sig med endnu. 

Jeg havde bedt min kæreste om at sige når han var klar. Han googlede en masse, kiggede på analyser, og kom frem til at mange mænd bare ikke er "klar" før barnet er født. Til sidste meldte han selv ud at han ikke var klar, men at det føltes rigtigt. Derefter var vi i gang. Da vi fik vores barn i armene, var han bare den stolte og helt parate far fra første sekund!

 

baby012 skriver:

manden skriver lige : 

Tror måske du skal prøve at få indset at når han ikke er klar lige nu, så er det nok en god ide at vente til han er det.. Og der går længere og længere tid, jo mere du presser på (ved f.eks. At se en masse med babyer i tv , kigge på ting til baby og sådan nogen ting) han ved du er klar, lad ham komme til dig når han er det.. 

Mhar du spurgt ham om hvornår han gerne vil have børn ? Jeg er selv 21, og min kæreste er gravid med vores andet barn.. 

Ingen af vores børn var planlagt, men nr. To var vi nok selv ude om eftersom af kæresten ikke brugte beskyttelse, og jeg virkelig ikke bryder mig om kondom.. Så da de to streger var på graviditets testen, måtte jeg jo bare være en mand, og se at blive klar i en vis fart... 

I Starten var det noget surrealistisk at jeg kun tre måneder efter min datter var kommet til verdenen, stod og skulle være far igen.. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om hvad vi skulle med den lille baby i min kærestes mave, den skulle blive Der, bare synet af min lille datter var nok til at vide, at dette var noget vi sagtens kunne klare, selv hvis der var to af hende.. 

Min kæreste er under to uger fra termin, og ja, gu er jeg netvøs, og om jeg er klar, det tror jeg aldrig man er, før man ser det lille vidunder komme til verdenen.. Jeg fattede intet, før jeg sad med min lille pige i armene.. Først der, var jeg klar.. For jeg ville gøre alt i hele verdenen for denne pige.. 

Men, jeg har altid vidst at jeg ville være ung forældre (dog ikke fær jeg fyldte 23) 

men min kæreste gav mig mod på det, og min datters fødsel overbeviste mig om at det var det eneste rigtige.. Har aldrig fortrudt.. 

Det er en kæmpe forandring at få børn, både for forholdet, for venner, for job, fir frihed, ja det ændre altting.. Og det skal man bare være klar til.. Er din kæreste ikke det i en alder af 27, er spørgsmålet måske nærmere om han nogensinde bliver det.. 

Hvad med at spørge, om ikke du bare skal smide pillerne, og så se hvad der sker, ikke noget med ÆL teste, ikke noget med at teste for graviditet medmindre du er et godt stykke over tid, og i al den tid LAD VÆRE MED AT SNAKKE MED HAM OM BABY.. Nævn ikke projektet før der er gevinst.. 

Tror at hvis vi havde gået aktivt ind i at lave en baby, så ville jeg også sige stop.. Ville ikke kunne klare at min kæreste skulle gå amok med gravitamin, tests, osv. FØR der var en baby..  

Ville måske føle at sex udelukkende var for at lave et barn.. Og tror ikke jeg ville kunne tænke på andet om der nu var gevinst denne gang? Kan jeg gøre hende gravid? Hvad sker der hvis ikke jeg kan? Osv. 

Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. 

Men også, snak med ham, og hvis han ikke viser noget tegn på at det er noget der ændre sig indenfor kort tid, måske en overskuelig årrække? Så overvej, om ikke du skal indse at du måske ikke får børn sammen med ham, og overveje om du vil give afkald på dette, eller om du skal finde en som ligeså gerne vil have børn, som dig... ? 

Du skal virkelig tænke på, at dit ur tikker .. Du går de 30 i møde, og han er endnu tættere på ... Hvor mange børn vil i have? Og hvor lang tid skal der være imellem ? 

Håber i får snakket om det, og når til enighed .. 

De er altså kun 26 og 27. De er da stadig unge og har god tid

Sakris skriver:

Forstår virkelig ikke det der med at smide pillerne uden at være enige om det. Min kæreste var blevet sindsygt gal i skralden, hvis jeg havde gjort det. Og jeg var total klar som 20 årig (men havde realitetssands til at jeg vidste jeg skulle have en uddannelse først), så måtte vente til jeg var 25.

Og man er altså på ingen måde for gammel når man er imellem 26-30 år! Tværtimod synes jeg nærmere at du virker ret ung til at skulle have 2 børn som 21 årig (og den udtalelse bygger ikke på din alder men udelukkende på din useriøse holdning til det at sætte et barn i verden). (Er selv vokset op med en mor der var 19), men synes godt nok du er fordomsfuld over for nogle der bare er lidt ældre end dig selv!

 

Du skriver: "Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. "? Hvad er det så lige du selv er blevet udsat for. Det er da et ansvar uden lige at skulle have 2 børn indenfor 1 år! Det er somom at du bagatellisere ansvaret der følger med at få et barn. Jeg er målløs over det du skriver.

 

 

Til TS

Hvis jeg var dig ville jeg godt nok ikke snyde mig til et barn. Med mindre det er dig der har bukserne på og du har en kæreste der finder sig i alt. Og alligevel synes jeg, at det er uansvarligt overfor et andet menneske, der bliver påtvunget en rolle på livstid, som personen ikke kan forene sig med endnu. 

Jeg havde bedt min kæreste om at sige når han var klar. Han googlede en masse, kiggede på analyser, og kom frem til at mange mænd bare ikke er "klar" før barnet er født. Til sidste meldte han selv ud at han ikke var klar, men at det føltes rigtigt. Derefter var vi i gang. Da vi fik vores barn i armene, var han bare den stolte og helt parate far fra første sekund!

 

Hold da op homonerne køre rundt med den måde du læser det jeg har skrevet på  

for det første... Jeg siger jo ikke at hun skal smide pillerne uden mandens samtykke, bare snakke med ham om at smide pillerne, og så ikke lave det helt store ud af det med at gå amok med tests hver måne. Osv. Men simpelthen vente til man ser om mens udebliver, er der så gevinst, så det jo dejligt.. 

For det andet... Jeg siger ikke man er for gammel til at blive forældre når man er 30+ 

siger bare hendes ur tikker(biologisk ur) især hvis de gerne vil gøre det på naturlig vis, og have flere børn.. Man er trods alt ikke lige fertil om man er 20 eller 30.. 

For det tredje... Jeg er PÅ INGEN MÅDE BLEVET TVUNGET TIL DET HER ANSVAR, eller at skulle tage ansvar på mine to børn..! 

Jeg har valgt dem begge til sammen med min kæreste! Nej vi startede ikke det store projekt lav en baby op, og? Anden gang var jeg udemærket klar over at hun ikke brugte beskytttelse, og jeg gjorde heller ikke, altså, vi kendte til resikoen.. 

Kan ikke se hvad min unge alder har med noget at gøre? 

Jeg har:

hus

bil

uddannelse

god økonomi(skylder INGENTING)

jeg har ikke været i byen mere end to gange siden min datter kom

et fantastisk forhold til både barn og kæreste

kan ikke se hvad min unge alder har med noget at høre, når det kommer til at skulle have børn? 

synes du er utrolig fordomsfuld, som måske bunder i at din 19 årige mor måske stod alene med dig, eller ikke var i stand til at blive voksen i en fart da hun fik børn ? 

personligt er jeg selv ked af at mine børns børn ikke får oldeforældre, mine forældre var godt oppe i årene da de fik mig .. Min mor er her ikke mere, og min far er gammel.... 

Der er vel positive, og negative ting ved at få børn sent, ligesom der er ved at få den tidligt.. Vi har bare valgt at vi skulle have dem tidligt.. 

Michael healer skriver:

Jeg kan ikke helt finde ud af , hvad der gør at han mener at han ikke er klar ? Ved du det ?

Er det ansvaret for et andet menneske han ikke er klar til ?

Er det at skifte ble han ikke er klar til ?

Er det at bruge en masse tid hjemme med familien, og dermed at sige farvel til venne ?

Ja det var en masse spørgsmål, men løsningen kan jo være forskellig alt efter hvad årsagen til at han ikke føler sig klar er, hvis du forstår

Ja, hvis bare jeg kunne fortælle dig det, han ved det ikke selv.
Han kan ikke svare på noget af det, når jeg spørger

Forstår virkelig ikke det der med at smide pillerne uden at være enige om det. Min kæreste var blevet sindsygt gal i skralden, hvis jeg havde gjort det. Og jeg var total klar som 20 årig (men havde realitetssands til at jeg vidste jeg skulle have en uddannelse først), så måtte vente til jeg var 25.

Og man er altså på ingen måde for gammel når man er imellem 26-30 år! Tværtimod synes jeg nærmere at du virker ret ung til at skulle have 2 børn som 21 årig (og den udtalelse bygger ikke på din alder men udelukkende på din useriøse holdning til det at sætte et barn i verden). (Er selv vokset op med en mor der var 19), men synes godt nok du er fordomsfuld over for nogle der bare er lidt ældre end dig selv!

 

Du skriver: "Prøv at fjern presset fra ham.. Ingen skal tvinges til så stort et ansvar.. "? Hvad er det så lige du selv er blevet udsat for. Det er da et ansvar uden lige at skulle have 2 børn indenfor 1 år! Det er somom at du bagatellisere ansvaret der følger med at få et barn. Jeg er målløs over det du skriver.

 

 

Til TS

Hvis jeg var dig ville jeg godt nok ikke snyde mig til et barn. Med mindre det er dig der har bukserne på og du har en kæreste der finder sig i alt. Og alligevel synes jeg, at det er uansvarligt overfor et andet menneske, der bliver påtvunget en rolle på livstid, som personen ikke kan forene sig med endnu. 

Jeg havde bedt min kæreste om at sige når han var klar. Han googlede en masse, kiggede på analyser, og kom frem til at mange mænd bare ikke er "klar" før barnet er født. Til sidste meldte han selv ud at han ikke var klar, men at det føltes rigtigt. Derefter var vi i gang. Da vi fik vores barn i armene, var han bare den stolte og helt parate far fra første sekund!

 

Jeg kunne da heller aldrig finde på at snyde ham, det håber jeg ikke at jeg har givet udtryk for.

Jeg har virkelig prøvet at forklare min kæreste, at han ikke er klar, før baby er i armene på ham, men jaa det er som om det ikke virker.
Jeg ved ikke om han tror at han vil og kan blive helt klar.
Men jeg vil da læse det op du skrev til mig for ham..

Ja, det er vældig frustrerende må jeg sige.

Miss-86 skriver:

Ja, hvis bare jeg kunne fortælle dig det, han ved det ikke selv.
Han kan ikke svare på noget af det, når jeg spørger

Ok

Så er det nok det hele mere eller mindre

Så der kun at fortælle ham, at det er ret normalt at have det sådan, vil jeg tro, at man som mand ikke er klar til at blive far, men at så snart han er blevet far, så vil han blive klar, der sker bare sådan mere eller mindre automatisk.

Så han er ikke alene eller den første der står med den følelse som han nu står med.

Ved ikke om han kan bruge dette til noget, men mener det altid er rart at vide at han ikke er alene om at have det sådan, og det er noget ret normalt noget for en mand , vil jeg mene.

baby012 skriver:

Hold da op homonerne køre rundt med den måde du læser det jeg har skrevet på  

for det første... Jeg siger jo ikke at hun skal smide pillerne uden mandens samtykke, bare snakke med ham om at smide pillerne, og så ikke lave det helt store ud af det med at gå amok med tests hver måne. Osv. Men simpelthen vente til man ser om mens udebliver, er der så gevinst, så det jo dejligt.. 

For det andet... Jeg siger ikke man er for gammel til at blive forældre når man er 30+ 

siger bare hendes ur tikker(biologisk ur) især hvis de gerne vil gøre det på naturlig vis, og have flere børn.. Man er trods alt ikke lige fertil om man er 20 eller 30.. 

For det tredje... Jeg er PÅ INGEN MÅDE BLEVET TVUNGET TIL DET HER ANSVAR, eller at skulle tage ansvar på mine to børn..! 

Jeg har valgt dem begge til sammen med min kæreste! Nej vi startede ikke det store projekt lav en baby op, og? Anden gang var jeg udemærket klar over at hun ikke brugte beskytttelse, og jeg gjorde heller ikke, altså, vi kendte til resikoen.. 

Kan ikke se hvad min unge alder har med noget at gøre? 

Jeg har:

hus

bil

uddannelse

god økonomi(skylder INGENTING)

jeg har ikke været i byen mere end to gange siden min datter kom

et fantastisk forhold til både barn og kæreste

kan ikke se hvad min unge alder har med noget at høre, når det kommer til at skulle have børn? 

synes du er utrolig fordomsfuld, som måske bunder i at din 19 årige mor måske stod alene med dig, eller ikke var i stand til at blive voksen i en fart da hun fik børn ? 

personligt er jeg selv ked af at mine børns børn ikke får oldeforældre, mine forældre var godt oppe i årene da de fik mig .. Min mor er her ikke mere, og min far er gammel.... 

Der er vel positive, og negative ting ved at få børn sent, ligesom der er ved at få den tidligt.. Vi har bare valgt at vi skulle have dem tidligt.. 

 

 

Ja sorry, masser af hormoner!

Den eneste der fokusere på din alder er altså dig. Og du fokusere rigtig meget på den, kan jeg se! Jeg skrev jo netop at jeg ikke havde nogle fordomme om alder, fordi jeg selv var vokset op med en ung mor. (Og hun var også fuldkommen seriøs, med uddannelse, job og uden gæld og jeg ville aldrig bytte min barndom for noget, for den var sjov!).

Kan se at jeg har misset den med at du har skrevet at hun skal spørge ham. Og det vil jeg gerne lige undskylde. For det giver jo straks et helt andet udfald. 

Så altså I blev også enige om ikke at bruge prævention ved den første? For så kunne det jo næppe komme som en overraskelse? Men  du ville ikke vide af at der kunne komme et barn ud af det? 

Dog synes jeg stadig det er umodent at få børn på de premisser du/I har sat jer selv overfor. At du så når I stod og ventede barn, har taget ansvaret, haft økonomisk sikkerhed (og uden tvivl er blevet super gode forældre) er jo blot super godt gået og slet ikke det jeg har betvivlet i det jeg skrev før.  

Havde jeg fået barn med min kæreste som 21 årig var det ihvertfald bare ikke gået så "nemt" som med jer. For selvom du er en mand er I alle MEGET forskellige, og nogle mænd bliver altså først modne til rollen i 30'erne (hvilket jeg stadig ikke synes er for gammelt).

Jeg tænker bare hvor gammelt du egentlig tror 27 er, når du betvivler om man overhovedet bliver moden hvis man ikke er det på det tidspunkt? Som du selv skriver er der rigtig mange ting der forandres og jeg kan godt forstå at det kan skræmme nogle helt vildt. For hvis der er noget der er uforudsigeligt er det et barn.  

Personligt har jeg den holdning at børn ikke bare skal komme hvis de kommer, men at de skal vælges til fordi man har et overskud af kærlighed som man har plads til at dele ud af. 

Men er da super lettet hvis jeg bare har misforstået det du skriver!

 

Og ja er absolut enig i at der er fordele og ulemper ved alle aldre. og derfor har jeg heller ikke fordomme om alderen men oppunerede mod det skrevne.

Er da ked af at du ikke har din mor mere, og kan godt forstå dine tanker herom. Jeg er altså heller ikke en gammel mor (ifølge mig selv). Jeg blev mor som 25 årig så har netop et barn der har både bedsteforældre og oldeforældre og det er fantastisk og ville da også synes alle børn skal have det. Men kan dælme også forstå dem der skal have lang uddannelse, karriere og gøre plads til børnene senere i livet. Pointen er også bare at jeg virkelig synes begge parter skal være klar. 

Jeg kunne da heller aldrig finde på at snyde ham, det håber jeg ikke at jeg har givet udtryk for.

Jeg har virkelig prøvet at forklare min kæreste, at han ikke er klar, før baby er i armene på ham, men jaa det er som om det ikke virker.
Jeg ved ikke om han tror at han vil og kan blive helt klar.
Men jeg vil da læse det op du skrev til mig for ham..

Ja, det er vældig frustrerende må jeg sige.

Tænker lidt om det er ansvaret? Min kæreste vidste ikke hvad han skulle stille op med en lille baby? Og jeg tror han blev lidt skræmt af tanken om at binde sig i så mange år frem.

På et tidspunkt kom vi til at snakke om børn istedet for babyer. Altså børn der kunne lege med tog og racerbane, tage med ud og kælke, hjælpe med madlavningen osv. Og det var meget mere foreneligt med ham, fordi han lige pludselig kunne se sig selv og sin rolle for sig. Vi snakkede ikke så meget om det, og der gik flere måneder før han havde gennemtænkt det. 

Kan med sikkerhed sige, at nu hvor der er en at bygge togbaner igennem huset med, at kælke med, og at hygge med, har han aldrig fortrudt.

 

 

Når der nu tidligere også er nævnt alle de forandringer der følger med at få et barn, hænger de jo lige så meget sammen med jeres egen indstilling til tingene. Da vores barn var 4 uger gammelt indførte vi at vi havde hver 1 friaften om ugen. Jeg malkede ud og frøs mælk ned til min "fridag". På den måde kunne vi enten have en fritidsaktivitet eller være sammen med vennerne, og vi tvang os selv til ikke at leve i en babyklokke. Derudover havde vi fra vores datter blev 8 måneder ca 1 friaften om måneden hvor vi kan gå ud sammen og pleje hinanden.