At holde sit barn fast

MorDk skriver:

Det kan jeg godt forstå du skriver... og jeg kan også godt sætte mig ind i din tankegang. Men det er også min pligt som forældre at sørge for han ikke skader sig selv som fx. at banke hovedet ned i gulvet, rive sig selv, bide sig selv eller os osv. Vi kan ikke bare sætte os ned foran og tale roligt... der skal mere til. Børn er forskellige. Og jeg kender mit barn bedst. Det ER den bedste måde vi kan hjælpe ham på.

Men det er jo også en anden situation.

Du gør det for at han ikke skal komme til skade.

Jeg læste dit startspørgsmål som generelt.

Nu er der også forskel på ekstrovert og introvert adfærd...

ADD og ADHD er absolut ikke det samme!

De er netop beskrevet i den første linje - indadvendt Ig udadvendt i henhold til reaktioner!

Jeg har selv en dreng med ADHD, jeg har i tilfælder, da han var mindre, måtte holde ham med magt - ikke fordi jegsynes det var fedt, men for at tage fysiske konflikter i forkøbet og spare ham fra, at have gjort ondt på et andet barn fordi han i sine følelsers vold, ikke kan kontrollere sin adfærd.

Der er forskel på fysisk magt og fysisk beskyttelse - det hjælper på nogle børn, at blive fysisk afgrænset/lukket af for at 'komme tilbage til virkeligheden'.

Så synes ikke man kan skære alt over en kam og sige, at det vil man aldrig gøre. Man 'fastholder' vel også med magt sine små børn, når man konstant tager dem væk fra en ting, som de ikke må pille ved. Lykkedes det ikke at henlede deres opmærksomhed på andet, er man nødstil at holde dem fysisk væk fra en genstand.

Synes man skal pass. På med at bruge ordet magt... Alle voksne har magt og udover magt i henhold til deres børn. Det gør de når der skal sættes grænser, nær der sættes dagsorden osv. 

Men tilbage til emnet. Så har jeg været nød til fysisk at afgrænse/tilbageholde min dreng da han var mindre. Det har jeg fordi, han har ADHD og har handlet irrationelt og uhensigtsmæssigt i nogle situationer hvor der har været andre børn involveret.

Kan lige tilføje at jeg også har en datter på 2 år, hun har aldrig været gode venner med tandbøraten, så det foregik med tvang/fysisk fastholdelse i næsten et halvt år. Vil hun ikke gå med eller stopper midt ude på vejen i et lyskryds, tager jeg hende med - ergo holder jeg hende fast i mine arme mens hun skriger, vrider sig, slår mig osv. Igen fysisk magt.

Nu svarer jeg jo på egne vegne,og på egne erfaringer -og ikke hvad andre har oplevet. 

Så nej jeg ville aldrig og har aldrig gjort det .

Og desuden så læser jeg det som at holde fast,og holde nede.

Og ikke fordi man tager sit barn op i sine arme-det er i min verden 2 meget forskellige ting.

Rsa skriver:

Det er enormt grænseoverskridende, men kan være nødvendigt!

Joh men så mener jeg man er oppe i større børn og som har en vanskelighed af en art

Ja jeg er desværre nødt til det når vi skal børste tænder.. og tage temperatur.. 

Ja det har jeg.

Dean er et barn som dit der fik frustrations anfald osv. Og det var med at løbe med hovedet ind i vægge, banke hovedet i gulvet, slå sig selv, kradse sig selv og jah you name it. Det var meget voldsomt, og for at han ikke forvoldte skade på sig selv måtte vi holde ham. Samtidig var han bagud i sprog og forståelse og generelt kommunikation, hvor i mod han rent fysisk var halvandet år ældre end han skulle være. Så det var umuligt at snakke ham til ro. På det her tidspunkt er han omtrent to år. På daværende tidspunkt mistænkte vi autisme, grundet hans sociale adfærd. Han legede meget selv, og hans leg var som sådan ikke leg, han stilte bilerne pænt på rækken, og de stod ens hver gang.

I dag er han fire år, og hans sprog har udviklet sig såvel som hans forståelse, han går i special børnehave, den sidste test der blevet taget på ham svaret han i sprog til to et halvt år, ( hans sprog er dog eksploderet siden. ) Mentalt på nogle områder var han lidt under fire år, andre var han fire år, og på tredje områder var han noget ældre. Det er hans koncentration og logiske tankegang, er der noget han interressere sig for, så kan han fokusere på det i flere timer og hans logik er simpelthen fantstisk, han kan hvis han gider den dag samle puzzlespil på 100 brikker på under en time. Og jamen det er utroligt.

Han får stadig nogle frustrationer dog ikke i så voldsomt omfang som da han var yngre. Nu kommer han til time out foran toilet døren, og så går vi til ham og spørger om han er ok igen, og nogle gange er han, og andre gange siger han selv nej, og så bliver han der indtil han selv føler han er klar.

Han kan stadig få voldsomme anfald, men dem oplever vi kun hvis vi har ham med i forlystelses parker som legoland, han er ikke altid god til køer på den måde, og mange mennesker kan slå ham helt ud af trip. Nogle dage overrasker han os dog, der tager han det så flot og er så dygtig, mens andre dage så er det så hårdt for ham og for os, for vi skal konstant være hårde. Men det er blevet meget bedre siden han var to, fordelen dengang var dog han ikke var for stor til klapvogn.

MorDk skriver:

Det kan jeg godt forstå du skriver... og jeg kan også godt sætte mig ind i din tankegang. Men det er også min pligt som forældre at sørge for han ikke skader sig selv som fx. at banke hovedet ned i gulvet, rive sig selv, bide sig selv eller os osv. Vi kan ikke bare sætte os ned foran og tale roligt... der skal mere til. Børn er forskellige. Og jeg kender mit barn bedst. Det ER den bedste måde vi kan hjælpe ham på.

Du har ret - og du gør det der er bedst for dit barn, selvom det gør ondt på dig  - du gør det rigtige, ingen ærgerlige kommentarer herfra i al fald 

 

Mht mig selv så ja - i starten da hun skulle have børstet tænder (nu sidder hun heldigvis stille med åben mund og synes det er sjovt, dejlige unge) og hvis hun er blevet rød i numsen (sker heldigvis ikke så tit, da vi er blevet meget OB's fordi hun lynhurtigt bliver rød) og derfor har ondt når vi skifter hende - men vi er jo nødt til at få afføringen væk i en hulens fart og få noget creme på så det ikke bliver værre - men det gør saftsusemig ondt indeni når man holder hende, tørre mens hun klynker "av av av av" - og man bare er nødt til at tørre mere 

Og så har hun et KÆMPE temperament der gør, at når hun bliver vred, så smider hun sig ned på gulvet - der er jeg nødt til at holde hende så hun ikke slår hovedet ned i gulvet - prøver altid så vidt muligt ikke at holde fast på hendes krop, men udelukkende fokusere på hovedet og så tale stille og roligt og ae hende lidt - nogle gange hjælper det, andre gange gør det blot det hele værre 

Som jeg læser det, er du en god mor, der ser dit barn og hans behov for hjælp til at falde til ro igen. 

Vi har en datter på 8 år, der nogle gange kan være voldsomt udadreagerende. Nogle gange er det nødvendigt at fastholde hende og hjælpe hende til at finde ro. Hun kan bl.a finde på at bide sig selv i frustration.

Når jeg skriver fastholde, så tager vi om hende (hun er stærk, så det er med et bestemt tag), mens vi sætter ord på hendes følelse (vred ked af det m.m) og siger noget i stil med, at hun har brug for hjælp til at finde ro, og at vi elsker hende højt. Hun hører sikkert ikke, hvad vi siger men synes alligevel det er vigtigt (for mig) at sige noget. 

MorDk skriver:

Jeg vil bare høre om I har prøvet at holde jeres barn fast? Altså sådan så det ikke kan "gøre noget" eller komme fri...?

Hvis ja... I hvilke situationer? -og hvor længe?

Ja.. Med vores datter..
Hun har haft nogle virkelig voldsomme raseri anfald, hvor hun fx kunne finde på at stå hoved ind i væggen. Vi var så magtesløse, at jeg søgte hjælp hos kommunen og vores søns sp. Havde et par samtaler med en familierådgiver og hun sagde jeg ikke rigtig måtte sætte mig med hende og holde hende fast, men kunne sgu da ik gøre andet, når hun gjorde skade på sig selv og alle andre i nærheden af hende
Børnehaven hjalp også meget med hende og de sagde at de selv havde sat sig med deres egne børn og talt dem til ro.

Det er ikke spor sjovt og selvom min datter var 3-4 år, kunne jeg slet ik holde hende ind til mig, hun bliver stærk som en okse!
Men selvfølgelig ville jeg da altid sørge for hun ik kom til skade, så vil da til hver en tid altid gøre det igen, hvis der skulle blive brug for det!

tarkoflen skriver:

Nu kan jeg af gode grunde ikke sige, om jeg kommer til at gøre det på et tidspunkt, for jeg har jo ikke født endnu, men vil bare lige fortælle en lille historie fra det virkelige liv

Jeg er blevet fastholdt som barn! Jeg kunne ikke tåle penicillin, så skulle have noget forfærdeligt stads i stedet for, og det ville jeg bestemt ikke! Skal lige siges, at jeg var syg hver eneste uge de første 2 år af mit liv, så har fået det tit!

Min far var nødt til at holde mit hoved, mine arme og mine ben, min mor måtte så holde mig for næsen for af få mig til at åbne munden, så hun kunne hælde medicinen ned i halsen på mig... De følte virkelig at de begik det vildeste overgreb på mig! Jeg kan ikke huske, at det nogensinde er foregået! Så så slemt har det nok ikke været, umiddelbart meget værre for mine forældre

Så det kan altså være nødvendigt, og ikke nødvendigvis noget der er forkert! Det kan jo misbruges, og der går det galt i mit hoved, men det er jo ikke det du gør, du gør det for at passe bedst muligt på din skønne dreng! Så nej du er ikke en dårlig mor, du gør det bedste for dit barn, og du kender ham meget bedre end dem, der kommer med de kommentarer!

MorDk skriver:

Jeg vil bare høre om I har prøvet at holde jeres barn fast? Altså sådan så det ikke kan "gøre noget" eller komme fri...?

Hvis ja... I hvilke situationer? -og hvor længe?

ja det har jeg måtte gører med min dreng, i en periode (det er ikke så nødvendigt længere) han er letter mental raterderet, og for lidt over 1 års tiden siden, blev han meget hidsig hvis der var noget han ikke måtte få osv,(sådan nogen små ting) nogen gange fordi han bare ville have et kram, men ikke kunne give udtryg for det, så han ødelagde alt hvad der var i nærheden og bankede sin søster hvis han blev sur på hende. så vi har holdt ham fast ind til han faldt til ro, hvor han så bagefter har siddet og krammet mens vi snakkede om hvad der skete, og prøve at forklare hvordan han kan gører i stedet.

håber ikke det lyder for indviklet