det der med at skal føde:S

Alle de skræmmende tanker forsatte helt til jeg havde baby i armene, og så tænkte jeg at havde jeg vist det ikke være værre ville jeg ikke ha brugt så meget energi på at bekymre mig. Det ER slemt, men det værste er sgu nok angsten for smerten og ikke selve smerten. :-) så mit råd som mor til 3 og tre gode fødsler uden smertestillende- ta det roligt, det skal nok gå.

Årgh jeg var også død nervøs, og snakkede med jordemoderen, hun tog mig med op på fødegangen og lod mig se en af stuerne, så det kunne berolige mig lidt. Og så snakkede vi om forskellige smertelindrende metoder, som vand osv.

Og alle som siger de ting, hop op og fald ned på det, det er meget forskelligt hvor ondt det gør, bare husk du har en jordemoder ved dig som guider dig igennem hele forløbet og de gør alt for du føler dig tryg og rolig. Det er næsten det vigtigste syntes jeg, smerterne er til at håndtere og dem kan man da altid få noget smerte lindrene for.

Jeg tror det er mindst lige så vigtigt at føle sig i gode hænder, og tryg, og have en jordemoder som udviser hun er professionel og ved hvad hun gør og kan guide og vejlede, så længe hun gør det, skal du bare fokusere på at slappe af

 

Glemte lige at skrive, bliver du bange, eller nervøs eller lign. når fødslen starter, eller er i gang så sig det til jordemoderen, for så ved hun at hun skal støtte dig lidt ekstra

Jeg gik til fødselsforberedelse hos "smertefri fødsel" - og nej, det er ikke for godt til at være sandt. Målrettet træning af åndedræt, visualisering og afslapningsteknikker gør at du kan bevare kontrol undervejs og jeg synes helt ærligt ikke veerne gjorde ondt. Og det gjorde heller ikke ondt at få en 3. gradsbristning (hvilket er en helt anden historie, men det skal du heller ikke frygte - det var det absolut VÆRSTE der kunne ske for mig, og ja, det skete så. Men har ingen gener idag, 4,5 måned efter og alt føles normalt dernede).

Du må gerne skrive pb, hvis du har spørgsmål eller andet

1990h skriver:

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

hm.. jeg tænkte hele tiden på at der kommer noget rigtig dejligt ud af det (ved godt det lyder for rosenrødt...) læste også i en bog at man skulle prøve at forestille sig hvad der kommer ud af det, og man er tættere på for hver ve der kommer.. Men det er jo rigtigt! og ud kommer barnet med garanti...

Jeg sagde også til min jordermoder hvad jeg gerne ville og hvad jeg ikke ville... F.eks. ville jeg helst ikke ha kejsersnit eller blokaden... og det arbejdede hun ud fra... 

Så hvis du snakker med jordermoderen om at du er nervøs så tror jeg helt sikkert hun vil hjælpe dig =)

Jeg syntes du skal trække vejret dybt. 

Jeg har en rigtig høj smerteterskel, og havde under fødslen mere ondt i min fod, end alle andre steder. (Har dårlig fod.)

Så hele min fokus var faktisk på min fod end på fødselssmerterne.

Jeg syntes ikke fødslen er slem, og vil rigtig gerne have en til. Men det svinger så meget fra person til person

tænkte ikke så meget over fødslen ( termin i april ) 

men såå lige pluslig skule min mor lige forslrække mig med alt muligt , at de var den værste turtur jeg nogen siden skule opleve , at hun heldere vilde lige på et slalteri og bleve stunget i hele kroppen , jaaa de var seriøst de hun sagte tænkte bara hvad jeg skule bruge de til :/ og jeg sagte at jeg ved de gør ondt , men at jeg ikke gidede at tænke sådane tanker , " du siger noget andet når du har ligget med veer i 19-27 timer  " tænkte også hvad skal jeg bruge de til Og alle mulig andre ting som jeg ikke engang kan huske fordig de var så ligegyldigt :i huff :/ 

men har desværre ikke noget råd :i 

1990h skriver:

jeg glæder mig til at læse update fra dig og se hvordan det går..

og glæder mig allerede til jeg ligger der og kan se at der no turning back..og bagefter smerten langsomt forsvinder fordi man nu har født og det fantastisk at se hende for første gang..men tiden er lang endnu syntes jeg... det svært at være kontrol menneske også skal smide sig ud i noget man overhovedet ikke har kontrol over på forhånd

Når jeg skriver jeg har født herinde, så må du lige huske mig på at jeg skal forklare dig om det hjalp mig

Men ja, jeg kender det... Man kan ikke forberede sig på hvor ondt det vil gøre og man kan ikke forberede sig på hvor lang tid det tager for det bestemmer vi nemlig ikke selv... Men heldigvis, så kan man kontrollere "lidt" mens det står på

dobbelt 

1990h skriver:

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

Tænk på, hvor mange kvinder der hver dag føder et barn!

Når jeg nogle gange tænkte på den forestående fødsel, kiggede jeg på en kvinde i omgivelserne og tænkte "hvis hun kunne, så kan jeg da også!"

Når fødslen først går i gang, er der ingen vej tilbage - og heldigvis er der masser af fagfolk, som er eksperter i at hjælpe dig med at komme bedst igennem fødslen.

Held og lykke med det hele. Jeg håber, det bliver en god oplevelse.