det der med at skal føde:S

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

1990h skriver:

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

Jeg trøstede mig ikke rigtig, fordi alt jeg hørte bare var skrækhistorier  

Men efter at have født og nu skal føde igen, tja så er jeg godt nok lidt mere nervøs, for jeg VED jo hvor ondt det gør nu!

Jeg vil dog sige at som at føde en traktor eller få flået indvolde ud... aaaarh hehe. Det jeg syntes var værst, det var veerne og presseveerne. Selve "fødslen" med barnet ud af skeden som mange frygter mest, det gør jo MEGET ondt, men det er jo også meget hurtigt overstået! 

Altså jeg synes at når man først lå der og fødslen var igang så tænkte man faktisk ikke ret meget over det. Jo selvfølgelig tænkte man at det gjorde nas og man gjorde da også alle omkring sig opmærksom på det Men det er som om at det bliver overtaget af et instinkt der siger at der jo sådan set ikke er nogen vej tilbage nu og det tror jeg er det der gør at man ikke bare lægger sig til at dø af smerte Det GØR ondt men ikke en smerte jeg synes man skal frygte

1990h skriver:

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

Havde ingen forstilling om hvordan det ville føles, men kan sige at det føltes stramt og sved da hun skulle ud.
Er faktisk mere nervøs denne gang fordi jeg ved hvad jeg kan forvente denne gang

Og har termin idag

jeg har altid været bange for at føde, men da mine veer gik igang ja så tænker man ikke mere på det og når man ligger med sin baby ja så syntes jeg 85% af smerten er væk, for jeg kunne da stadig mærke jeg lige havde født men ikke noget der gjorde noget overhovede, men en fødsel gør jo ondt, men når man har prøvet det ja så er det jo endelig ikke så slet slev om det gør ondt

Det "gode" ved smerten ved en fødsel i forhold til alt muligt andet er jo, at man ved at der kommer noget helt fantastisk ud af det. Det gør ikke bare ondt uden et formål.

Jeg tænkte nok lidt at når de fleste kvinder i verdenshistorien har gjort det før mig - og når de fleste endda vælger at gøre det flere gange - så kan jeg også! 

1990h skriver:

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

Op og hop på de kommentare der... De er altså i følge mig, lige en tand for lamme...

Det føles ikke som at skulle skide en kommode eller at ens indvolde bliver revet ud og lad mig bare sige det sådan at jeg havde ONDT, meget ondt i og med at ,oderkagen også sad fast, så mine veer kunne slet ikke arbejde nok i forhold til hvad de skulle gøre... Men det var en smerte der var til at arbejde med og når først du er i det kan du alligevel ikke få det til at stoppe, så man kan ligeså godt bare arbejde med det man får...

Selvom jeg har prøvet det før, så er jeg altså ikke bange for at gøre det igen og ja jeg ved jo det gør mega ondt, men det gør altså ikke så ondt at man ikke kan se bort fra det... Bagefter.... Mens du er i det er det en anden sag, men der kan du jo ikke gøre noget ved det, andet end at arbejde med dem Og jeg modarbejdede smerten sidste gang og det er jeg absolut sikker på også har haft en stor indvirkning på hvor ondt det gjorde... Den her gang vil jeg prøve at arbejde meget mere med det og så skal jeg nok fortælle dig om det hjalp, men det er jeg sikker på det gør

Don't fight the pain or it will fight you

Luk ørerne for det!

Når man ikke har prøvet at føde så har man intet at sammenligne smerten med... Så alle andres oplevelser af deres børns fødsel kan du ikke bruge til noget.

Ja det gør ondt! Men hvad kan du bruge det til? Du kan ikke forberede dig på smerten.

Du skal nok klare det! Og der er folk til at hjælpe dig, så slap af og vær i det!

Det skal nok gå det hele! Og held og lykke med det forestående! Det er stort at blive mor

Hilsen Tina mor til 2 - 1 født ved akut kejsersnit og 1 taget med cup.

1990h skriver:

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

Jeg har ikke rigtig tænkt over det, før jeg sad midt i det! Jeg var ikke bange for at føde under graviditeten, tværtimod.

Derudover gik jeg til yoga Det brugte jeg meget  fødslen, altså tænkte over vejrtrækningen!

Når det så er sagt, så kan smerten ikke beskrives, og det endnu mere mærkelige er at jeg bare SLET ikke husker "følelsen" af det Hvilket jo er en god ting, hehe!

Jeg er lidt misundelig på du skal føde, det er den største oplevelse i mit liv! Og verdens bedste forløsning når barnet ligger på maven

1990h skriver:

Ja. jeg er 1 gangs gravid..og kan mærke jo tætter og tætter vi kommer på april jo mere kommer tankerne igang omkring det at skulle føde.

endnu mere skræmmende at læse at det føles som at presse en kommode eller en traktor ud, eller at få flået alle indvolde ud

jeg ved godt at ingen smerteterske er ens..

men hvad fik dig til at "berolige" dig selv? eller bliver disse tanker her endnu værre jo tætter på vi kommer.

Jeg beroligede mig selv med at tænke at vi er skabt til det her
Og milliarder har gjort det før mig!

Jeg synes faktisk ikke det er så slemt Jeg klarede min fødsel uden smertelindring overhovedet. Og ville sagtens kunne gøre det igen her 3 måneder efter min fødsel

Det gør ondt, ja, men prøv at lade vær at læse alle skræk historierne, bare tag det som det kommer. Og for guds skyld ikke gå i panik, men træk vejret Du kan allerede starte med at øve dig nu, så du er van til den langsomme rolige vejrtrækning, ind af næsen, ud af munden, laaaaaaaaaangsomt

Held og lykke