Jeg kan så inderligt godt forstå dig, jeg har alle dage været hunderæd for nåle og haft det kvalmet og ja du ved koldsved i hænderne når der skulle tages prøver.. 
Og jeg er også svær at stikke i, da mine blodårer ligger meget dybt, i min første graviditet kunne min læge ikke finde ud af at stikke mig, tror han prøvede 3-4 gange, så sendte han mig ind til laboranten og hun måtte også prøve en 3 gange og fik også givet mig en ordentlig blod ansamling.. Da jeg så fik at vide der var vrøvl med mine blodprøver, så vi de så søde at sende mig til et rigtigt laboratorie hvor de ikke laver andet dagen lang end at tage blodprøver fra folk til diverse ting, og ÉT stik og der blev taget alle de prøver de skulle bruge, uden jeg lagde mærke til det og sidenhen starter jeg bare med at be om at komme på laboratoriet med det samme og der er ingen problemer.. 
Jeg kan dog heller ikke helt forstå du kunne komme igennem din første graviditet uden nogen som helst blodprøver..
Det er jo helt standard at der tages blodprøver først i graviditeten for at tjekke for forskellige sygdomme(syfillis, HIV, rubella, mfl.) og din blodtype samt om du er rhesus negativ da det kan have stor betydning for dig og de næst kommende børn hvis du er rhesus negativ men de ikke er.. 
Senere skal der tages blodprøve til NF-risikovurderingen
Og har du en historie med diabetes eller er overvægtig skal du til glukosebelastning hvor der også tages blodprøve..
Desuden kan du jo risikere, som mig, at skulle have lagt v-drop under fødselen og der er andre ting der kan ske som altså indvolverer nåle..
I virkeligheden er du og dit barn bedst tjent med at du overvinder din frygt for de dumme nåle og folk er søde og rare, hvis du fortæller dem du ikke har det godt med det, så skal de nok gøre deres bedste for at berolige dig og gøre det så hurtigt og smertefrit som muligt, det kan jeg garantere!!
Anmeld
