Min søn kommer til at opleve to forskellige "mandelgavelege" 
Jeg husker hvordan min lillebror, kusine og jeg som små altid fik vores egen mandel og jeg husker det, som en del af det bedste ved julen
Jeg elskede bare min mandelgave, som ofte var det samme hvert år - et hus i pap fyldt med guf og lækkerier. Jeg husker det så tydeligt
Tror det er traditionen over det, at vi netop fik det samme hvert år, som gør, at det den dag i dag stadig betyder så meget for mig. Bliver helt glad og smiliende når jeg tænker på det 
Det har aldrig været et "problem" i min barndom, at vi som børn fik vores egen mandelgave. Det var altid en positiv og glædesfyldt oplevelse
Da vi så blev store, kom vi med i "de voksenes mandelgaveleg", uden brok og "jammer"
Min lillebror og jeg vandt mandelgaven det første år vi var med. Har dog siden da ikke vundet den en eneste gang
hi hi.
Jeg vil helt sikkert føre den tradition videre til min søn. I min kærestes familie har de ikke været vandt til samme tradition. Hos dem har der altid kun været 1 mandel til både børn og voksne. Derudover får de også risengrød og ikke risalamande.
Så min søn vil i sine barndomsår både opleve at være en del af "de voksenes mandelgaveleg", samt opleve det at få sin helt egen portion risalamande med sin helt egen mandel i 
Anmeld