Åhhh hvor er det hårdt :'(

Anonym skriver:

Som tidligere nævnt. Så ville jeg virkelig også gerne bare igang med PB. Men vil ikke presse min kæreste. Han er meget bekymret for, at det kommer til at påvirke hans uddannelse. Han er færdig her til sommer.

Derudover er der også det økonomiske aspekt i det. Hvis nu ingen af os, når at få arbejde inden, så er vi helt på bar bund. For så vil vi begge får dagpenge. Og højest sandsynligt også begge få den lave.  Vi har endnu ikke haft råd til at lave en opsparing til diverse start ting til en baby. 

 

Men hvordan står i rent økonomisk? Kan skrive en priat besked til dig, hvis du ikke ønsker at skrive det offentligt. Altså behøver ikke tal. Men om i er på su eller hvordan og hvorledes? 

Det er selvfølgelig også ok, hvis du ikke ønsker at oplyse det. 

Bare skriv privat så skal jeg nok svarer når jeg kommer hjem

Miss BananaHammock skriver:

Jeg havde det præcis på samme måde som dig - at man nogle gange godt kunne tænke sig at man kunne være tilstede med sin hemmelighed, uden at skulle fortælle hvorfor man gerne ville snakke om noget andet.
Tror desværre bare at den eneste vej frem, er at være ærlig og åben og bliver det for meget, så fortæl hvad du går igennem og spørg om I ikke kan snakke om noget andet. I vores 4 år i behandling lærte jeg ihvertfald at det at være åben omkring det virkede for os. Det kan også være du opdager at der er andre i selskabet der har det præcis som dig. Jeg blev til tider overrasket over at andre par kom og fortalte at de også var i behandling og at de bare var glade for at vi så måske kunne være i samme båd.

Jeg tror vi nåede at blive overhalet indenom af næsten ALLE i vores vennekreds. Selv de par der næsten lige har mødt hinanden, eller dem der havde børn i forvejen. Det er hårdt og der er ikke rigtig nogen løsning - udover at du accepterer de følelser du har, og evt. får snakket med din kæreste om dem så I kan håndtere det sammen og du ikke går alene med det. Også bliver det også lettere at være glad på andres vegne, for det er jo det man rigtig gerne vil. Det er jo fantastisk hver gang der er nogen der skal have børn.

Ja lige præcis :/

Ja med åbenhed og ærlighed kommer man helt klart længst. Men jeres vej har også været meget lang. :/

Men problemet her er jo lidt, at hvis det stod til kæresten, så skulle der i bund og grund helst gå meget længere tid end planlagt. Så han kan ikke helt sætte sig ind i hvorfor jeg nu har det som jeg har. 
 
Ja det er helt fantastisk. 

Chel1992 skriver:

Er godt nok ikke ledig nu men jeg har også gået og været skruk, og har været det siden vinteren sidste år og har stadig knap og nap 4 måneder tilbage inden vi smider al præcention og jeg synes også det er rigtig hårdt men ikke lige så hårdt som i starten, på nuværende tidspunkt har jeg en lære der er gravid så bliver i hvert fald mindet om det hver uge, og så har kæresten en datter der snakker om babyer osv. hele tiden, men har fundet ud af at det er rigtig godt at sige at hver gang jeg bliver lidt ARG over at se eller høre nogen snakke om det, så smiler jeg for mig selv og tænker "det er mig en dag" og så går det meget bedre og så har jeg nemmere ved at være glad på deres vegne og nogen gange snakke med havde en veninde der gik og var gravid og fødte i sommers og vi var begge til læge samme dag i januar i år jeg fordi jeg troede jeg var gravid og hun fandt så ud af at hun VAR gravid det var lidt et slag for mig fordi jeg ønskede det jo et eller andet sted Men kan godt forstå du synes det er hårdt men du skal nok klare den Du skal nok få din egen lille guld klump en dag ^^

Håber du får dig et job snart så i kan komme igang når det var meningen

Ja har fulgt dig lidt her de sidste par måneder 

Puha. Ja det må været hårdt lige at få sådan en påmindelse hele tiden. 

Det skulle man måske også prøve. Men på den anden side så ved man jo aldrig om man kommer til at stå i den situation. Indtil man har været der, så kan man jo kun håbe det.

Det håber jeg også vi får. Og ja. Jobbet måtte godt se at komme. Også fordi jeg syntes det mega hårdt at være ledig. Arbejde er en meget stor del af mit liv 

Held og lykke når i når der til hvor PB skal i gang 

Chili skriver:

Min mand og jeg er begge ledige og har lige fået en dejlig dreng for 3 uger siden  

Vi har ikke alverdens penge, men vi klarer det  

Vi havde ikke sparet noget op inden vi gik igang med pb, men vi fik sparet 14.000 op på 7 måneder, som vi har brugt på babyudstyr. Og det lykkedes os, selvom vi begge er på kh, begge under 25 år. 

Så hvis man er villig til at ofre nogle ting, kan det sagtens lade sig gøre  Min mand starter uddannelse til januar og jeg selv starter til september, når min barsel slutter  

Jeg synes det var super hårdt at høre om andre der var gravide osv. og synes også det var super hårdt! Ville slet ikke som dig kunne overskue at vente så længe  Hvis i alligevel skal igang snart, og hvem ved, det kan jo tage noget tid. 

Prøv at lave budget og snakke med kæresten igen, held og lykke 

:O Hvor længe har i været ledige, hvis man må spørge?

Og mange gange tillykke med den lille fyr.

Okay. Det er ret godt klaret. Herhjemme lever vi allerede ret skrabet. Der er kun råd til det der lige skal være. Så ved at der ikke er råd til en lille en nu. Desværre. 

Ja men med hensyn til at starte før. Så er det desværre ikke noget der kan komme på tale. Min kæreste er meget imod det. Jeg skal være glad for at vi kan starte til april, hvis alt går godt. Han ville helst vente til han var helt færdig. (pga. job og økonomi). 
Jeg har det sådan lidt mere afslappet. Fordi som du jo selv er inde på, så ved man jo ikke om man kan blive gravid. OG man ved heller ikke hvor lang tid det tager. Men ville nok også have mere ro i sjælen hvis man ved at økonomien er mere stabil 

 

Mange tak 

Anonym skriver:

Ja har fulgt dig lidt her de sidste par måneder 

Puha. Ja det må været hårdt lige at få sådan en påmindelse hele tiden. 

Det skulle man måske også prøve. Men på den anden side så ved man jo aldrig om man kommer til at stå i den situation. Indtil man har været der, så kan man jo kun håbe det.

Det håber jeg også vi får. Og ja. Jobbet måtte godt se at komme. Også fordi jeg syntes det mega hårdt at være ledig. Arbejde er en meget stor del af mit liv 

Held og lykke når i når der til hvor PB skal i gang 

Hehe ej troede slet ikke rigtig der var nogen der fulgte med Selvom jeg nok har lavet et par debatter efterhånden 

Ja det er hårdt men det gør jo så også bare at jeg er nød til at tage tyren ved hornene for ikke at gå og være monster ked af det hele tiden det hjælper jo ingen steder.

Nej det ved jeg jo heller ikke og jeg har selv også mistanke om pco så det er jo heller ikke sikkert jeg kan blive gravid selv.. MEN vælger at sotere det fra og bilde mig selv ind at det kan jeg godt og at vi får det hurtigt, fordi så kan jeg gå og bare glæde mig til at vi smider prævention, vi kan alligevel ikke gøre hverken til eller fra før prævention er ude af billedet Sker det så at man får problemer når man når dertil så kan man tage problemerne der men vi får intet ud af at tage sorgerne på forskud, det er i hvert fald det jeg efterhånden har indset ^^

Mange tak og håber også for jer at det lykkes hurtigt når PB starter og at de næste 137 dage går hurtigt og i kan starte der ^^

vi havde planlagt at starte februar 2013, men jeg blev ledig fra oktober, så vi startede PB der.. vi har dog ik gevindst endnu..

Anonym skriver:

Ja lige præcis :/

Ja med åbenhed og ærlighed kommer man helt klart længst. Men jeres vej har også været meget lang. :/

Men problemet her er jo lidt, at hvis det stod til kæresten, så skulle der i bund og grund helst gå meget længere tid end planlagt. Så han kan ikke helt sætte sig ind i hvorfor jeg nu har det som jeg har. 
 
Ja det er helt fantastisk. 

Jeg var også klar før min mand - og jeg måtte holde lidt igen med alle mine kommentar og snakken for han bliv lidt irriteret over at jeg ikke bare kunne forstå at han ikke var klar. Lidt ligesom da vi skulle giftes Nok typisk en kvinde ting! hehe
MEN lige pludselig kom han og var klar og det var egentlig ikke mange måneder efter vores sidste diskussion omkring jeg skulle respektere at han ville vente. Jeg tror mænd bare skal have tid til at vende den. Men lav en oversigt over hvordan jeres økonomiske situation vil være, for hvis det er det han grubler mest over kan det være det giver ham ro.

Anonym skriver:

:O Hvor længe har i været ledige, hvis man må spørge?

Og mange gange tillykke med den lille fyr.

Okay. Det er ret godt klaret. Herhjemme lever vi allerede ret skrabet. Der er kun råd til det der lige skal være. Så ved at der ikke er råd til en lille en nu. Desværre. 

Ja men med hensyn til at starte før. Så er det desværre ikke noget der kan komme på tale. Min kæreste er meget imod det. Jeg skal være glad for at vi kan starte til april, hvis alt går godt. Han ville helst vente til han var helt færdig. (pga. job og økonomi). 
Jeg har det sådan lidt mere afslappet. Fordi som du jo selv er inde på, så ved man jo ikke om man kan blive gravid. OG man ved heller ikke hvor lang tid det tager. Men ville nok også have mere ro i sjælen hvis man ved at økonomien er mere stabil 

 

Mange tak 

Min mand har været ledig 1½ år, i starten var det grundet sygdom (Han har dårlig ryg). Og nu venter han bare på at kunne starte uddannelse igen  

Jeg selv har været ledig omkring 10 måneder. Så siden jeg blev gravid ca. 

Men altid noget han vil starte til april, så er der håb forude for dig/jer  

Chel1992 skriver:

Hehe ej troede slet ikke rigtig der var nogen der fulgte med Selvom jeg nok har lavet et par debatter efterhånden 

Ja det er hårdt men det gør jo så også bare at jeg er nød til at tage tyren ved hornene for ikke at gå og være monster ked af det hele tiden det hjælper jo ingen steder.

Nej det ved jeg jo heller ikke og jeg har selv også mistanke om pco så det er jo heller ikke sikkert jeg kan blive gravid selv.. MEN vælger at sotere det fra og bilde mig selv ind at det kan jeg godt og at vi får det hurtigt, fordi så kan jeg gå og bare glæde mig til at vi smider prævention, vi kan alligevel ikke gøre hverken til eller fra før prævention er ude af billedet Sker det så at man får problemer når man når dertil så kan man tage problemerne der men vi får intet ud af at tage sorgerne på forskud, det er i hvert fald det jeg efterhånden har indset ^^

Mange tak og håber også for jer at det lykkes hurtigt når PB starter og at de næste 137 dage går hurtigt og i kan starte der ^^

Hehe. Jeg har lige et par enkelte stykker som jeg følger herinde. 

Nej det er rigtig. Det nu heller ikke fordi jeg selv har en mistanke om, at der er noget galt. Men ja. Nu må vi se. 

Hehe. Ja det håber jeg også. Syntes nu at dette år har gået rigtig hurtig. Så mon ikke det sidste tid også kommer til at gøre det. Man kan jo sige, at tiden indtil nytår år går meget hurtig. Der skal købe gaver, holdes 2 x juleaften, julefrokost, nytårsaften osv. Så det er jeg ikke bange for. Men fra jul og så til april. Det bliver slemt tror jeg. Med mindre jeg selvfølgelig får et arbejde. Så plajer tiden at gå hurtig. Fordi der er så mange ting man skal sættes ind i osv. 

Men tak 

Nørbo92 skriver:

vi havde planlagt at starte februar 2013, men jeg blev ledig fra oktober, så vi startede PB der.. vi har dog ik gevindst endnu..

Hvordan kan det være i valgte at starte da du blev ledig?