Åhhh hvor er det hårdt :'(

Lige lidt for historie. 

Jeg glæder mig virkelig meget til, at min forlovede og jeg skal igang med PB. Og der er som minimum 137 dage til, at vi skal igang. 
Er pt ledig, og er derfor begyndt i aktivering (efter egen vilje). 

Da jeg jo er ledig, så kan antallet af dage stige. Alt efter hvornår jeg får arbejde. Vi har nemlig aftalt, at jeg skal have været i arbejde i mindst 3 måneder i et fast job. 

Men nu har jeg lige fundet ud af at min svigerinde forsøger at blive gravid nu. Oveni det så er der også en i aktivering, der er gravid. Og de eneste de snakker om i den gruppe hele dagen alle dage om ugen er den graviditet. Og det er virkelig ubehageligt at høre på. Jeg har set frem til, at vi skulle begynde PB fra, der var 850 dage til. OG jo tættere vi kommer på den dag, desto sværre er det at høre om andre, der er igang eller er gravide. 

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan onde (staves?) andre det. Men uhh.. Det hårdt at høre på. 

 

Nogen der har gode råd til, hvordan man lidt nemmere kan blive glade på andres vejne? 

Eller bare andre gode råd i den lange ventetid.. 

an desværre ik hjælpe dig her

for vi gjorde det stik modsatte

jeg gik nemlig som ledig og havde nada at lave og ik den store udsigt til job .
så vi gik igang med projekt baby, og blev så gravid måneden efter, og så gik jeg gravid og havde barsel nu mens der intet var at lave alligevel
såå det er jo stik modsat jer

nu står jeg 2 unger efter og skal starte job, og har mens jeg haft barsel søgt og søgt og nu har jeg faktisk noget der venter på mig når min barsel slutter

MilleMus1988 skriver:

an desværre ik hjælpe dig her

for vi gjorde det stik modsatte

jeg gik nemlig som ledig og havde nada at lave og ik den store udsigt til job .
så vi gik igang med projekt baby, og blev så gravid måneden efter, og så gik jeg gravid og havde barsel nu mens der intet var at lave alligevel
såå det er jo stik modsat jer

nu står jeg 2 unger efter og skal starte job, og har mens jeg haft barsel søgt og søgt og nu har jeg faktisk noget der venter på mig når min barsel slutter

Hmm. Faktisk var det også sådan jeg helst så det. Men min forlovede er under uddannelse. 

Hans uddannelse er en af grundene til, at vi ikke bare går igang nu. Men min ledighed er også en af grundene. Vi er bange for at gå igang, hvis nu ingen af os så har job når den lille kommer. Så er vi bange for om vi ville kunne klare det rent økonomisk. 

 

Hvordan har jeres økonomiske forhold været?

MilleMus1988 skriver:

an desværre ik hjælpe dig her

for vi gjorde det stik modsatte

jeg gik nemlig som ledig og havde nada at lave og ik den store udsigt til job .
så vi gik igang med projekt baby, og blev så gravid måneden efter, og så gik jeg gravid og havde barsel nu mens der intet var at lave alligevel
såå det er jo stik modsat jer

nu står jeg 2 unger efter og skal starte job, og har mens jeg haft barsel søgt og søgt og nu har jeg faktisk noget der venter på mig når min barsel slutter

Jeg kan sende dig en privat besked, hvis ikke du vil gøre det offentligt? Men det er selvfølgelig også ok, hvis du ikke ønsker at oplyse noget om det. 

Anonym skriver:

Lige lidt for historie. 

Jeg glæder mig virkelig meget til, at min forlovede og jeg skal igang med PB. Og der er som minimum 137 dage til, at vi skal igang. 
Er pt ledig, og er derfor begyndt i aktivering (efter egen vilje). 

Da jeg jo er ledig, så kan antallet af dage stige. Alt efter hvornår jeg får arbejde. Vi har nemlig aftalt, at jeg skal have været i arbejde i mindst 3 måneder i et fast job. 

Men nu har jeg lige fundet ud af at min svigerinde forsøger at blive gravid nu. Oveni det så er der også en i aktivering, der er gravid. Og de eneste de snakker om i den gruppe hele dagen alle dage om ugen er den graviditet. Og det er virkelig ubehageligt at høre på. Jeg har set frem til, at vi skulle begynde PB fra, der var 850 dage til. OG jo tættere vi kommer på den dag, desto sværre er det at høre om andre, der er igang eller er gravide. 

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan onde (staves?) andre det. Men uhh.. Det hårdt at høre på. 

 

Nogen der har gode råd til, hvordan man lidt nemmere kan blive glade på andres vejne? 

Eller bare andre gode råd i den lange ventetid.. 

Jeg har desværre ikke nogen gode råd, men ville ikke gå uden et

stivdie@gmail.com skriver:

Jeg har desværre ikke nogen gode råd, men ville ikke gå uden et

Tak 

90 har kigget. Er der ikke andre der har nogle råd? Eller positive tanker? 

Kunne godt bruge lidt opmuntring. 

 Vi har valgt at starte pb lige meget hvad pga ufrivillig barnløshed. Jeg er selv under uddannelse.. Så Go for it!

Anonym skriver:

Lige lidt for historie. 

Jeg glæder mig virkelig meget til, at min forlovede og jeg skal igang med PB. Og der er som minimum 137 dage til, at vi skal igang. 
Er pt ledig, og er derfor begyndt i aktivering (efter egen vilje). 

Da jeg jo er ledig, så kan antallet af dage stige. Alt efter hvornår jeg får arbejde. Vi har nemlig aftalt, at jeg skal have været i arbejde i mindst 3 måneder i et fast job. 

Men nu har jeg lige fundet ud af at min svigerinde forsøger at blive gravid nu. Oveni det så er der også en i aktivering, der er gravid. Og de eneste de snakker om i den gruppe hele dagen alle dage om ugen er den graviditet. Og det er virkelig ubehageligt at høre på. Jeg har set frem til, at vi skulle begynde PB fra, der var 850 dage til. OG jo tættere vi kommer på den dag, desto sværre er det at høre om andre, der er igang eller er gravide. 

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan onde (staves?) andre det. Men uhh.. Det hårdt at høre på. 

 

Nogen der har gode råd til, hvordan man lidt nemmere kan blive glade på andres vejne? 

Eller bare andre gode råd i den lange ventetid.. 

Her er vi begge under uddannelse.. Kæresten er færdig til januar 14..

Vi er gået i gang, og ser det ikke som en hindring at vi ikke har job..

pcoramt skriver:

 Vi har valgt at starte pb lige meget hvad pga ufrivillig barnløshed. Jeg er selv under uddannelse.. Så Go for it!

Som tidligere nævnt. Så ville jeg virkelig også gerne bare igang med PB. Men vil ikke presse min kæreste. Han er meget bekymret for, at det kommer til at påvirke hans uddannelse. Han er færdig her til sommer.

Derudover er der også det økonomiske aspekt i det. Hvis nu ingen af os, når at få arbejde inden, så er vi helt på bar bund. For så vil vi begge får dagpenge. Og højest sandsynligt også begge få den lave.  Vi har endnu ikke haft råd til at lave en opsparing til diverse start ting til en baby. 

 

Men hvordan står i rent økonomisk? Kan skrive en priat besked til dig, hvis du ikke ønsker at skrive det offentligt. Altså behøver ikke tal. Men om i er på su eller hvordan og hvorledes? 

Det er selvfølgelig også ok, hvis du ikke ønsker at oplyse det.