Åhhh hvor er det hårdt :'(

tankai skriver:

Her er vi begge under uddannelse.. Kæresten er færdig til januar 14..

Vi er gået i gang, og ser det ikke som en hindring at vi ikke har job..

Hmm. Jamen hvordan kan i så klare det økonomisk?

(Det er hovedsageligt det økonomiske der bekymre mig) 

Anonym skriver:

Hmm. Jamen hvordan kan i så klare det økonomisk?

(Det er hovedsageligt det økonomiske der bekymre mig) 

Lige nu, har vi råd til hvad vi skal.. 
Vi vælger at have råd til bp, og skærer fra hvor vi ellers kan..
Vi har masser til os selv, og lige for tiden, har vi råd til at spise ude min. 2 gange om ugen, og da der ikke er nogen af os, der elsker at shoppe, eller lign, så har vi de penge at bruge..

Vi er nu igang med at spare op til alt der høre til bp, og det sker ved at vi spiser raclette flere gange om ugen, så madresterne bliver brugt.. Kød køber vi i stege, og skærer det selv.. 

tankai skriver:

Lige nu, har vi råd til hvad vi skal.. 
Vi vælger at have råd til bp, og skærer fra hvor vi ellers kan..
Vi har masser til os selv, og lige for tiden, har vi råd til at spise ude min. 2 gange om ugen, og da der ikke er nogen af os, der elsker at shoppe, eller lign, så har vi de penge at bruge..

Vi er nu igang med at spare op til alt der høre til bp, og det sker ved at vi spiser raclette flere gange om ugen, så madresterne bliver brugt.. Kød køber vi i stege, og skærer det selv.. 

Okay. Kan godt lide din holdning 

Jeg ville også ønske, at jeg kunne få min kæreste til at forstå, at det sagtens ville kunne hænge sammen. 

Derudover synte jeg heller ikke, at det er helt fair, at jeg skal starte på et nyt job, og så kort tid efter kommer og sige til dem "Ved i hvad, jeg skal på barsel om snart". Men ja. Sådan bliver det desværre umiddelbart her. 

Men mange tak for dit synspunkt. 

Anonym skriver:

Okay. Kan godt lide din holdning 

Jeg ville også ønske, at jeg kunne få min kæreste til at forstå, at det sagtens ville kunne hænge sammen. 

Derudover synte jeg heller ikke, at det er helt fair, at jeg skal starte på et nyt job, og så kort tid efter kommer og sige til dem "Ved i hvad, jeg skal på barsel om snart". Men ja. Sådan bliver det desværre umiddelbart her. 

Men mange tak for dit synspunkt. 

Du kan bare skrive, hvis der er andet du vil vide 

Prøv og lav et budget over jeres situation hvis I begge er på dagpenge. Se om det er muligt eller umuligt og hvad I evt. kan skære ned på hvis det er muligt. Synes altid det hjælper på overblikket at få de konkrete tal på papiret. Tjek evt. hvilke ydelser I kan få (f.eks. boligpenge mm.hvis I bor til leje.)
Mht. ting til baby så kan det gøres meget meget billigt. Man kan købe alt brugt.

I behandling gik vi også igennem følelsen af at alle andre fik børn og snakkede graviditet osv. og man følte sig udenfor og absolut ikke særlig begejstret for at være sammen med folk - men jeg endte med at tage mig selv i nakken, da det jo ikke var de andres skyld man ikke selv var blevet gravid og hvis der virkelig var nogle mennesker der ikke kunne snakke om andet, så valgte vi enten at tage en snak med dem om hvordan det var når vi nu kæmpede sådan om at få børn og at det var øv at skulle høre på det deres hele tiden - eller vi valgte at være sammen med nogle andre venner der ikke havde børn i de perioder hvor vi havde det aller sværest. Ikke sagt at man skal afskrive de venner/bekendte der har børn og er gravide, men det er OK at vælge til og fra i perioder hvor man har nogle specifikke behov.

Skal dog lige forsvare alle de gravide for efter jeg er blevet gravid har jeg da også svært ved ikke at snakke om det - men man bliver også altid spurgt om hvordan det går når man er sammen med nogen også er der altid lige historie eller to der skal vendes omkring en af de andre i forsamlingen der også har børn/er gravide også går snakken.

Det blev vist en lang smørre men håber du kan bruge det til lidt

tankai skriver:

Du kan bare skrive, hvis der er andet du vil vide 

Tak 

Miss BananaHammock skriver:

Prøv og lav et budget over jeres situation hvis I begge er på dagpenge. Se om det er muligt eller umuligt og hvad I evt. kan skære ned på hvis det er muligt. Synes altid det hjælper på overblikket at få de konkrete tal på papiret. Tjek evt. hvilke ydelser I kan få (f.eks. boligpenge mm.hvis I bor til leje.)
Mht. ting til baby så kan det gøres meget meget billigt. Man kan købe alt brugt.

I behandling gik vi også igennem følelsen af at alle andre fik børn og snakkede graviditet osv. og man følte sig udenfor og absolut ikke særlig begejstret for at være sammen med folk - men jeg endte med at tage mig selv i nakken, da det jo ikke var de andres skyld man ikke selv var blevet gravid og hvis der virkelig var nogle mennesker der ikke kunne snakke om andet, så valgte vi enten at tage en snak med dem om hvordan det var når vi nu kæmpede sådan om at få børn og at det var øv at skulle høre på det deres hele tiden - eller vi valgte at være sammen med nogle andre venner der ikke havde børn i de perioder hvor vi havde det aller sværest. Ikke sagt at man skal afskrive de venner/bekendte der har børn og er gravide, men det er OK at vælge til og fra i perioder hvor man har nogle specifikke behov.

Skal dog lige forsvare alle de gravide for efter jeg er blevet gravid har jeg da også svært ved ikke at snakke om det - men man bliver også altid spurgt om hvordan det går når man er sammen med nogen også er der altid lige historie eller to der skal vendes omkring en af de andre i forsamlingen der også har børn/er gravide også går snakken.

Det blev vist en lang smørre men håber du kan bruge det til lidt

Mange tak. Tror faktisk det med at lave et budget over situationen er noget jeg vil prøve. Bare for at se, hvordan og hvorledes. 

Ja det er også det. Har det også dårligt over, at jeg reagere som jeg gør i forhold til, når andre snakker om børn og graviditet. Jeg er jo selvfølgelig glad på deres vegne. Og kan i perioder også rigtig godt lide, at høre om det. Men lige for tiden er jeg bare rigtig sensitiv. 

Det har også noget at gøre med at jeg er ledig tror jeg. Der er bare mange ting, der pt spiller ind. Og her den anden dag blev det bare for meget. Havde i forvejen en dårlig dag. Fandt ud af nogle nært i familien prøvede at få børn. En fra aktivering var blevet gravid. Så jeg valgte at gå hen for at træne min fustration ud. Derhenne var der så åbenbart et baby gymnastik hold der skulle til at starte. Så der var også fyldt med børn.

Elsker virkelig børn, og glæder mig virkelig meget til det bliver vores tur. Men ihh.. Det er bare hårdt at se lige pt. Måske fordi det endnu er meget uvidst hvornår vi selv skal igang - OG om vi overhovedet kan få børn sammen  

 

Men ja. Tror godt på at det kan være svært at snakke om andet. Det er jo sikkert også en virkelig dejlig ting, at være gravid og skulle have et barn. Men måske skal gravide nogen gange tænke på hvor og hvornår de snakker om det. Her er vi en masse blandede mennesker. Det kan godt være det ikke i andre øjne burde være hårdt for mig, at sidde og høre på. Men der er jo ingen der ved om der sidder nogen som kæmper for at blive gravide eller som har fået af vide at de ikke kan få børn. 

Dermed ikke sagt man ikke må snakke om det blandt andre. Men nogen gange skal man overveje situationen 

Ikke for at provokere eller noget. Håber du forstår?

(Det blev vidst også lidt langt) 

Anonym skriver:

Mange tak. Tror faktisk det med at lave et budget over situationen er noget jeg vil prøve. Bare for at se, hvordan og hvorledes. 

Ja det er også det. Har det også dårligt over, at jeg reagere som jeg gør i forhold til, når andre snakker om børn og graviditet. Jeg er jo selvfølgelig glad på deres vegne. Og kan i perioder også rigtig godt lide, at høre om det. Men lige for tiden er jeg bare rigtig sensitiv. 

Det har også noget at gøre med at jeg er ledig tror jeg. Der er bare mange ting, der pt spiller ind. Og her den anden dag blev det bare for meget. Havde i forvejen en dårlig dag. Fandt ud af nogle nært i familien prøvede at få børn. En fra aktivering var blevet gravid. Så jeg valgte at gå hen for at træne min fustration ud. Derhenne var der så åbenbart et baby gymnastik hold der skulle til at starte. Så der var også fyldt med børn.

Elsker virkelig børn, og glæder mig virkelig meget til det bliver vores tur. Men ihh.. Det er bare hårdt at se lige pt. Måske fordi det endnu er meget uvidst hvornår vi selv skal igang - OG om vi overhovedet kan få børn sammen  

 

Men ja. Tror godt på at det kan være svært at snakke om andet. Det er jo sikkert også en virkelig dejlig ting, at være gravid og skulle have et barn. Men måske skal gravide nogen gange tænke på hvor og hvornår de snakker om det. Her er vi en masse blandede mennesker. Det kan godt være det ikke i andre øjne burde være hårdt for mig, at sidde og høre på. Men der er jo ingen der ved om der sidder nogen som kæmper for at blive gravide eller som har fået af vide at de ikke kan få børn. 

Dermed ikke sagt man ikke må snakke om det blandt andre. Men nogen gange skal man overveje situationen 

Ikke for at provokere eller noget. Håber du forstår?

(Det blev vidst også lidt langt) 

Jeg havde det præcis på samme måde som dig - at man nogle gange godt kunne tænke sig at man kunne være tilstede med sin hemmelighed, uden at skulle fortælle hvorfor man gerne ville snakke om noget andet.
Tror desværre bare at den eneste vej frem, er at være ærlig og åben og bliver det for meget, så fortæl hvad du går igennem og spørg om I ikke kan snakke om noget andet. I vores 4 år i behandling lærte jeg ihvertfald at det at være åben omkring det virkede for os. Det kan også være du opdager at der er andre i selskabet der har det præcis som dig. Jeg blev til tider overrasket over at andre par kom og fortalte at de også var i behandling og at de bare var glade for at vi så måske kunne være i samme båd.

Jeg tror vi nåede at blive overhalet indenom af næsten ALLE i vores vennekreds. Selv de par der næsten lige har mødt hinanden, eller dem der havde børn i forvejen. Det er hårdt og der er ikke rigtig nogen løsning - udover at du accepterer de følelser du har, og evt. får snakket med din kæreste om dem så I kan håndtere det sammen og du ikke går alene med det. Også bliver det også lettere at være glad på andres vegne, for det er jo det man rigtig gerne vil. Det er jo fantastisk hver gang der er nogen der skal have børn.

Anonym skriver:

Lige lidt for historie. 

Jeg glæder mig virkelig meget til, at min forlovede og jeg skal igang med PB. Og der er som minimum 137 dage til, at vi skal igang. 
Er pt ledig, og er derfor begyndt i aktivering (efter egen vilje). 

Da jeg jo er ledig, så kan antallet af dage stige. Alt efter hvornår jeg får arbejde. Vi har nemlig aftalt, at jeg skal have været i arbejde i mindst 3 måneder i et fast job. 

Men nu har jeg lige fundet ud af at min svigerinde forsøger at blive gravid nu. Oveni det så er der også en i aktivering, der er gravid. Og de eneste de snakker om i den gruppe hele dagen alle dage om ugen er den graviditet. Og det er virkelig ubehageligt at høre på. Jeg har set frem til, at vi skulle begynde PB fra, der var 850 dage til. OG jo tættere vi kommer på den dag, desto sværre er det at høre om andre, der er igang eller er gravide. 

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan onde (staves?) andre det. Men uhh.. Det hårdt at høre på. 

 

Nogen der har gode råd til, hvordan man lidt nemmere kan blive glade på andres vejne? 

Eller bare andre gode råd i den lange ventetid.. 

Er godt nok ikke ledig nu men jeg har også gået og været skruk, og har været det siden vinteren sidste år og har stadig knap og nap 4 måneder tilbage inden vi smider al præcention og jeg synes også det er rigtig hårdt men ikke lige så hårdt som i starten, på nuværende tidspunkt har jeg en lære der er gravid så bliver i hvert fald mindet om det hver uge, og så har kæresten en datter der snakker om babyer osv. hele tiden, men har fundet ud af at det er rigtig godt at sige at hver gang jeg bliver lidt ARG over at se eller høre nogen snakke om det, så smiler jeg for mig selv og tænker "det er mig en dag" og så går det meget bedre og så har jeg nemmere ved at være glad på deres vegne og nogen gange snakke med havde en veninde der gik og var gravid og fødte i sommers og vi var begge til læge samme dag i januar i år jeg fordi jeg troede jeg var gravid og hun fandt så ud af at hun VAR gravid det var lidt et slag for mig fordi jeg ønskede det jo et eller andet sted Men kan godt forstå du synes det er hårdt men du skal nok klare den Du skal nok få din egen lille guld klump en dag ^^

Håber du får dig et job snart så i kan komme igang når det var meningen

Anonym skriver:

Lige lidt for historie. 

Jeg glæder mig virkelig meget til, at min forlovede og jeg skal igang med PB. Og der er som minimum 137 dage til, at vi skal igang. 
Er pt ledig, og er derfor begyndt i aktivering (efter egen vilje). 

Da jeg jo er ledig, så kan antallet af dage stige. Alt efter hvornår jeg får arbejde. Vi har nemlig aftalt, at jeg skal have været i arbejde i mindst 3 måneder i et fast job. 

Men nu har jeg lige fundet ud af at min svigerinde forsøger at blive gravid nu. Oveni det så er der også en i aktivering, der er gravid. Og de eneste de snakker om i den gruppe hele dagen alle dage om ugen er den graviditet. Og det er virkelig ubehageligt at høre på. Jeg har set frem til, at vi skulle begynde PB fra, der var 850 dage til. OG jo tættere vi kommer på den dag, desto sværre er det at høre om andre, der er igang eller er gravide. 

Det er jo ikke fordi jeg ikke kan onde (staves?) andre det. Men uhh.. Det hårdt at høre på. 

 

Nogen der har gode råd til, hvordan man lidt nemmere kan blive glade på andres vejne? 

Eller bare andre gode råd i den lange ventetid.. 

Min mand og jeg er begge ledige og har lige fået en dejlig dreng for 3 uger siden  

Vi har ikke alverdens penge, men vi klarer det  

Vi havde ikke sparet noget op inden vi gik igang med pb, men vi fik sparet 14.000 op på 7 måneder, som vi har brugt på babyudstyr. Og det lykkedes os, selvom vi begge er på kh, begge under 25 år. 

Så hvis man er villig til at ofre nogle ting, kan det sagtens lade sig gøre  Min mand starter uddannelse til januar og jeg selv starter til september, når min barsel slutter  

Jeg synes det var super hårdt at høre om andre der var gravide osv. og synes også det var super hårdt! Ville slet ikke som dig kunne overskue at vente så længe  Hvis i alligevel skal igang snart, og hvem ved, det kan jo tage noget tid. 

Prøv at lave budget og snakke med kæresten igen, held og lykke