Jep - d. 16. oktober kl. 6.07 kom den smukkeste lille Elin til verden!
Jeg havde termin d. 14. og skulle have Johannes hjemme fra dagpleje hele uge 42. Vi havde joket lidt med, at det helt sikkert ville sætte fødslen i gang at være alene med ham en uge! Og det gjorde det. Allerede til middag første dag
Jeg begyndte at få plukveer til middag. De kom hvert 10. minut, men gjorde overhovedet ikke ondt. Jeg oksede rundt og gjorde rent sammen med Johannes, fik ordnet vasketøjet og sågar vasket vinduer!!
Til aftensmaden begyndte det at nive lidt, men jeg troede stadig ikke det var en fødsel vi havde gang i. Kl. 21 tænkte vi at vi hellere måtte få noget mere spist og så komme i seng - HVIS nu vi skulle op i nat. Jeg husker, at jeg vågnede ind i mellem fordi det gjorde ondt, men ikke nok til at have kigget på klokken. Til midnat vågnede jeg helt, og kunne godt mærke hvor vi var på vej hen. Tog tid en time, men de var ikke længere så regelmæssige, og kom sådan med 8-10 og nogle gange kun 4 minutters mellemrum. Vi ringede til FG kl. 1.00 og aftalte at komme ind når min mor var kommet for at passe Johannes.
Kl. 2.00 trissede vi ind i undersøgelsenrummet, og jeg havde det ganske fint. Hun undersøgte mig og jeg var 5 cm åben og havde udslettet livmoderhals.
Grunden til vi allerede kom der var, at jeg havde bestemt mig for at ville prøve epidural denne gang. Vi kom på en fødestue og jeg fik ingen epidural... Jeg havde jo ikke ulidelige smerter, så vi ville lige se tiden an. Inden jeg fik set mig om var jeg 8cm. åben. Veerne bed, men jeg kom fint igennem dem så længe jeg havde Martin i hånden. Jeg havde den sødste svenske jm stud, Sandra. Hun var virkelig bare dygtig, rolig og tilpas opmuntrende og rosende uden at jeg følte mig som en 5 årig der havde tegnet en tegning.
Hende vil jeg føde med en anden gang, men så skal jeg til Sverige...
kl. 5.40 var jeg 10cm åben og de tog vandet. kl. 5.50 fik jeg tegnblødning og begyndende pressetrang. kl. 5.55 begynder jeg at presse, men jeg husker, at jeg ikke rigtig pressede med fordi jeg var sindsygt bange for, at det skulle tage en evighed og at hovedet skulle komme ned og stå hvor huden bare er spændt hel vildt ud indtil næste ve(der stod Johannes nemlig længe indtil de klippede).
Jeg havde klaret veerne godt indtil nu. Jeg havde under hver ve tænkt på Johannes og hvor fantastisk et resultat der ville komme liiige om lidt. Men nu kunne jeg ikke længere få ham frem for mine øjne og jeg blev mildest talt bange for smerterne, og for at det skulle trække helt vildt ud. Jeg spurgte mange gange om hun kom ud næste gang. JM Charlotte sagde, at det var der stor mulighed for. Jeg kiggede på JM stud Sandra og spurtge om hun kom ud næste gang. Hun smilede og sagde "Hvis du presser hende ud, så kommer hun ud!" Det var lige det svar jeg havde brug for, så jeg pressede som en sindsyg og ud kom lille lækre Elin kl. 6.07. Hun er bare så fin og så dejlig. Vejde ved fødslen 3584g og var 51 cm lang. Altså præcis 500g og 2 cm mindre end Johannes. Bortset fra det, så ligner hun ham på en prik!
Hun er stadig skøn! Hun spiser rigtig meget og mælken løb til i går. Desvære har hun også lige nappet det halve af venstre brystvorte. Jeg forstår ikke helt hvordan, for hun sutter helt rigtigt. Men det gør nuller naller og hun gylper blod op. Noget værre grisseri, men det får vel en ende. Med mindre hun har fået smag for kød... I går bestilte hun utrolig meget mælk! Jeg havde ammet 4 timer i streg om natten og ammede det meste faf dagen. BUM så sov pigebarnet og der sad hendes mor med kæmpe kasser ud under armene og en gavalergang under hagen! Mælken fossede ud - og ikke bar fra midtsen af vorten men også de små prikker længere ude på det brune område
Jeg pakkede mig ud i håb om at hun ville vågne af duften - med det resultat at Elins tøj blev gennemblødt
Martin fik traditionen tro omgangsyge! Så hele 2. dagen var han at finde på badeværelset. Hele hans familie har været ramt på skift, så barselbesøg har ikke været så slemt endnu da folk har holdt sig væk.
Johannes er forkølet og har derfor ikke det vildste overskud. Så det er lidt pjevset med ham. Heldigvis er han vildt glad for Elin og har ikke givet udtryk for andet endnu. Han kysser og krammer, finder hendes tæer og kysser dem, nulrer hendes hår og peger på hende hele tiden. Han er SÅ dejlig! Hun hedder "Lin-lin". Jeg håber det forsætter, men er også forberedt på at hans holdning til hende kan ændre sig. Han går meget op i amningen og siger smaskelyde og siger av av når hun spiser
Det blev langt og jeg kan høre Martin og Johannes på trappen nu, så vil skynde mig at lukke ned, så jeg kan nå at lege med ham inden hun vågner. Lidt billeder skal i ha. De fleste billeder er stadig på kameraet. Martin blir ikke glad hvis han opdager billedet af ham herinde, men jeg synes simpelthen de er skønne! Selvom han har fedtet hår og er totalt omgangssyge-ramt! 
Martin var endnu engang helt fantastisk at have med! Ham kan jeg ikke undvære! Jeg fik en ve midt i at hun undersøgte mig og mens Martin var på toilettet. Det gjorde vildt ondt fordi hun jo havde hånden deroppe og jeg rakte ud efter Martins hånd, da jeg havde hørt toiletdøren gå og nogen sætte sig bag mig. Men jeg fik fat i en kvinde hånd! Jeg begyndte at græde som et lille barn der har stillet sig ved det forkerte voksenben. Jeg kunne slet ikke klare at det ikke var ham
