DK skriver:
Ja det er det. Kommunen gør sin pligt. De er i tvivl derfor vil de hjælpe dit ufødte barn. De vil sikre sig at alt bliver som det skal være. Heldigvis. Er vi ikke heldige at bo i et land, hvor vi hjælper hinanden?
Hvis du slet ikke er i tvivl om at du bliver en fantastisk mor, jamen så er der jo ingen grund til at nægte eller være bange for at tage på det hjem. Tag da afsted og vis dem at du bare kan det der mor-pis, og få dem til at lukke røven (ja pardon mit franske). Det er da kun hvis du begynder at nægte og være helt umulig ang. det her, at du bekræfter dem i at du er umoden. Jeg tror du bliver super dygtig til at være mor, og synes at dine indlæg er fornuftige og tyder på modenhed. Naturligvis kan man ikke undgå at føle sig ramt, når andre tvivler på ens evner. Men se det som en udfordring, at du skal vise dem! Hvis du samarbejder og viser hvem du er og hvad du kan, så vil de samarbejde i større grad, og lade dig være i "fred", når du har vist dem at de har taget fejl!
Men det er lidt som en der taler sandt, der ikke vil tage en løgndetektor test. Jamen hvorfor dog ikke, hvis man taler sandheden???
Jeg synes bare, at de dømmer mig uden et ordentligt grundlag.. og dét er jeg vred over. Det er ikke fair. Min sagsbehandler har stadig ikke mødt mig endnu.
Hvis de har haft samtaler med mig og alt der der og SÅ vurderer jeg skal på et hjem, så er det noget andet.. end hvis de vurderer det udelukkende ved at kigge på arv&miljø, for jeg HAR brudt arv&miljø og jeg vil jo bare gerne videre i livet... Men kommunen kommer og bider mig i røven nu og minder mig om hvilke elendigheder jeg har været igennem. Det er ikke fedt jeg ikke bare kan få lov til at være et almindeligt menneske som får børn af kærlighed, ikke af egoisme.
Lige i min situaion er de for hurtige til at dømme mig og komme med spydige bemærkninger om min graviditet.. Jeg synes de skulle tage og se på alt det positivt jeg har opnået. Jeg har trods alt være fri for min familie siden jeg flyttede selv. Det er mange år jeg har klaret mig selv. som 16 årig var jeg butiksbestyrer. Som 18 årig blev jeg leder i Netto. I skolen får jeg gode karakterer, selvom jeg ikke er den største lektielæser. Jeg har alle muligheder åbne hvad uddannelse angår. Oven i det, så er jeg 19 år, ergo: myndig!
Jeg køber ikke den der med, at har jeg ik fået kærlighed, så kan jeg ikke give kærlighed, for gu' ved jeg hvad kærlighed er og gu' kan jeg elske. Jeg har været mor for min far siden jeg var 10 og flyttede ud til ham. Idag er jeg mor for min mor... Låner hende penge, hjælper hende med ting m.m... men dette stopper jeg med, når jeg selv bliver mor, for så skal jeg tænke på mig selv.
Jeg har 6 søskende. Kender til småbørn.
Har boet lidt forskellige steder med min fars forskellige kærester, så har oplevet mange familiemønstre. Ikk kun en drankerfar og besværlig mor.
Jeg mener ikke de har ret til at være så fordomsfuld overfor netop MIG. MEN jeg synes det er fint jeg skal deltage i et ung mor projekt, hvor jeg også møder andre unge mødrer. Det er kun en glædelig ting.
Unge mødre og kontanthjælpsmodtagere, de får bare ikke samme behandling som et menneske med en uddannelse.. Jeg er lidt træt af fordomme :/.
Som nævnt, hvis de kommer med en ordentlig grund for at jeg skal på det der hjem, så ser sagen helt anderledes ud.. Jeg vil jo det bedste for mit barn.. Og er jeg ikke en god mor, så skal jeg heller ikke være mor.