Er der nogen der har læst dette ? Hvad synes i om det?

Diana... skriver:



De første 2 år af ens barn liv er de 2 vigtigste år så det kan jo ikke bare vente til de ændre sig...

Jeg har selv haft en svær familie, og jeg ville da hellere ha oplevet det jeg har, end at have været i en kernefamilie, for så var jeg ikke så stærk som jeg er nu.

Desuden vil jeg da vide hvor jeg kommer fra..

__

Og hvad så hvis vi tager min situation som et eksempel?
Jeg nægter at komme på et hjem, idet deres eneste grundlag er at "har du ik fået kærlighed, kan du ik elske dit barn", og så fjerner de barnet og jeg ser det aldrig igen.. Er dét fair?

Det er faktisk indtil barnet er 8-10 måneder gammelt der er den allervigtigste periode af barnets liv.

Hvis barnet ikke bliver stimuleret, passet og plejet på den rigtige måde i den periode. Kan det i nogle tilfælde allerede være for sent at rette op på barnets psyke/personlighed. Da den udformes ud fra de første måneders levetid.

Derfor er det vigtigt at gribe ind TIDLIGT.

Smukkert skriver:



Jeg har selv haft en svær familie, og jeg ville da hellere ha oplevet det jeg har, end at have været i en kernefamilie, for så var jeg ikke så stærk som jeg er nu.

Desuden vil jeg da vide hvor jeg kommer fra..

__

Og hvad så hvis vi tager min situation som et eksempel?
Jeg nægter at komme på et hjem, idet deres eneste grundlag er at "har du ik fået kærlighed, kan du ik elske dit barn", og så fjerner de barnet og jeg ser det aldrig igen.. Er dét fair?

Først så kan man altså godt blive stærk selv om man er opvokset i den såkalde kernefamilie...

Hvorfor skal man nægte???? det forstår jeg ikke det da med at få den hjælp man kan... Jeg synes det er i orden der bliver grebet ind hvor de synes der er behov for hjælp.

Nu ved jeg godt at jeg nemt kan sidde og sige dette, da jeg ikke har været i farezonen for at miste mit barn...
og den er ikke ment som et angreb på nogen herinde, som har/er i farer, men udelukkende en tanke der slog ned i mig i forhold til barnet...

Tænk at man som baby bliver fjernet fra sine forældre og så som 4 årig skulle tilbage og bo hos dem igen, fordi at nu kan de administere at have et barn.. Med et vil barnets liv/hverdag blive rykket op, det må i sig selv kunne skade barnet..
og som plejeforældre kan man aldrig vide sig sikker på om forældrene pludselig kan få barnet hjem igen...

Men som mor ved jeg også godt hvilke behov forældre har for at være sammen med sit barn...

Det er ski svært, men jeg tror nu at den nye mulige lovgivning gavner flere end den skader.. Har været i praktik på et behandlingshjem for børn og unge og mange af disse børn kunne være meget bedre stillet i dag, hvis de havde været fjernet fra fødselen
og det er i øvrigt derude jeg fik at vide at det er de 3 første mdr (kan da ikke være uger!)  der er de vigtigste -og det kan man da sige at udsendelsen om Jørn understreger..

Men som sagt ingen skal føle sig trådt på over mit indlæg, for jeg kender jer ikke og ikke jeres situation, så det er mere tanker der popper ud..

Diana... skriver:



Først så kan man altså godt blive stærk selv om man er opvokset i den såkalde kernefamilie...

Hvorfor skal man nægte???? det forstår jeg ikke det da med at få den hjælp man kan... Jeg synes det er i orden der bliver grebet ind hvor de synes der er behov for hjælp.

Jeg ville på ingen måde have været den samme hvis jeg var opvokset i en kernfamilie.

Man kan så spørge sig, hvorfor skal man tvinges?

Ville du have det godt med at skulle til eksamen i om du kunne finde ud af at være mor eller ej?

Smukkert skriver:



Jeg har selv haft en svær familie, og jeg ville da hellere ha oplevet det jeg har, end at have været i en kernefamilie, for så var jeg ikke så stærk som jeg er nu.

Desuden vil jeg da vide hvor jeg kommer fra..

__

Og hvad så hvis vi tager min situation som et eksempel?
Jeg nægter at komme på et hjem, idet deres eneste grundlag er at "har du ik fået kærlighed, kan du ik elske dit barn", og så fjerner de barnet og jeg ser det aldrig igen.. Er dét fair?

Ja, det synes jeg faktisk... Det er ikke for din skyld, men for dit barn ve og vel, at de vil have dig på det hjem, for hvis du nu ikke kan tage vare på barnet, så kan de gå ind og hjælpe dig... Tag imod hjælpen og vis dem at de har fejlbedømt dig, men tro mig, der sidder piger derude, som ikke magter det..

Har du set d.u.m?? Hende den 15 årige skulle jo også forblive på hospitalet i x antal ugfer for at de kunne se om hun magtede at være mor og jeg tror ikke hendes barndom har været kaotisk...

Jeg har selv haft en svær familie, og jeg ville da hellere ha oplevet det jeg har, end at have været i en kernefamilie, for så var jeg ikke så stærk som jeg er nu.

Desuden vil jeg da vide hvor jeg kommer fra..

__

Og hvad så hvis vi tager min situation som et eksempel?
Jeg nægter at komme på et hjem, idet deres eneste grundlag er at "har du ik fået kærlighed, kan du ik elske dit barn", og så fjerner de barnet og jeg ser det aldrig igen.. Er dét fair?

Ja det er det. Kommunen gør sin pligt. De er i tvivl derfor vil de hjælpe dit ufødte barn. De vil sikre sig at alt bliver som det skal være. Heldigvis. Er vi ikke heldige at bo i et land, hvor vi hjælper hinanden?

Hvis du slet ikke er i tvivl om at du bliver en fantastisk mor, jamen så er der jo ingen grund til at nægte eller være bange for at tage på det hjem. Tag da afsted og vis dem at du bare kan det der mor-pis, og få dem til at lukke røven (ja pardon mit franske). Det er da kun hvis du begynder at nægte og være helt umulig ang. det her, at du bekræfter dem i at du er umoden. Jeg tror du bliver super dygtig til at være mor, og synes at dine indlæg er fornuftige og tyder på modenhed. Naturligvis kan man ikke undgå at føle sig ramt, når andre tvivler på ens evner. Men se det som en udfordring, at du skal vise dem! Hvis du samarbejder og viser hvem du er og hvad du kan, så vil de samarbejde i større grad, og lade dig være i "fred", når du har vist dem at de har taget fejl!

Men det er lidt som en der taler sandt, der ikke vil tage en løgndetektor test. Jamen hvorfor dog ikke, hvis man taler sandheden???

Smukkert skriver:



Jeg ville på ingen måde have været den samme hvis jeg var opvokset i en kernfamilie.

Man kan så spørge sig, hvorfor skal man tvinges?

Ville du have det godt med at skulle til eksamen i om du kunne finde ud af at være mor eller ej?

det kan du ikke sige om du ville... jeg har en veninde der er blevet tæsket og voldtaget af sin far en stor del af hendes barndom og det ville hun da klart gerne have undværet hvorfor skal man leve op med ar på sjælen resten af livet når man kan leve op med kærlighed...

Ja det ville jeg jeg ville gøre ALT hvad der skulle til for at blive det bedste for det kommende barn så hvis de siger jeg skal på hjem el andet så gør jeg det gerne for barnet skyld. det en lille tid for at tilbringe resten af livet med et barn. vores børn er det vigtigste og vi skal da gøre alt for dem så ja jeg ville have det fint med det hvis de synes jeg skulle det... men du har da selv skrevet i et andet indlæg at du ikke havet et problem med det... 

Stumpen skriver:



Ja, det synes jeg faktisk... Det er ikke for din skyld, men for dit barn ve og vel, at de vil have dig på det hjem, for hvis du nu ikke kan tage vare på barnet, så kan de gå ind og hjælpe dig... Tag imod hjælpen og vis dem at de har fejlbedømt dig, men tro mig, der sidder piger derude, som ikke magter det..

Har du set d.u.m?? Hende den 15 årige skulle jo også forblive på hospitalet i x antal ugfer for at de kunne se om hun magtede at være mor og jeg tror ikke hendes barndom har været kaotisk...

Måske det er bedst for barnet men hvad så med de forældre der kommer på sådan hjem og de ikke mener det er bedst for barnet at blive hos forældre og de så fjerner barnt og det så senere viser sig det hele er sket pga en fejl så kan forældrene ikke få deres barn retur?

Jeg som tidligere skrevet mistet 2½år af min datters liv på en måde var så heldig mine forældre blev netværksfamilie så de fik hende og efter 1½år erkendte kommunen de havde gjort en fejl men stadig var de 1år om at komme hjem. grundet fejlen blev opdaget var at kommunesamlægningerne og vi fik ny sagsbehandler jeg får desværre ikk på skrift de har taget fejl da jeg vil gå rettes vej så men tænk hvis jeg aldrig fik min datter tilbage pga en fejl tænk på alle de andre der mister barnet ved fødslen eller efter sådan et ophold pga fejl hvorfor skal man tvinges til noget man ikke vil så må de da sætte folk i privat hjem det skulle de ha gjort i mit tilfælde men det skete ikke.

Jeg græd da jeg så programmet " er du mors lille dreng" for jeg følte mig så snydt og vraget min datter havde det bedste men alligevel blev hun fjernet jørn blev så ødelagt uden der skete noget og havde kommunen handlet rigtigt havde han været fjernet tidligere men dette var også tydeligt, i dag handler kommunener måske lige lovligt hurtigt og det kan gå ud over mange..

DK skriver:



Ja det er det. Kommunen gør sin pligt. De er i tvivl derfor vil de hjælpe dit ufødte barn. De vil sikre sig at alt bliver som det skal være. Heldigvis. Er vi ikke heldige at bo i et land, hvor vi hjælper hinanden?

Hvis du slet ikke er i tvivl om at du bliver en fantastisk mor, jamen så er der jo ingen grund til at nægte eller være bange for at tage på det hjem. Tag da afsted og vis dem at du bare kan det der mor-pis, og få dem til at lukke røven (ja pardon mit franske). Det er da kun hvis du begynder at nægte og være helt umulig ang. det her, at du bekræfter dem i at du er umoden. Jeg tror du bliver super dygtig til at være mor, og synes at dine indlæg er fornuftige og tyder på modenhed. Naturligvis kan man ikke undgå at føle sig ramt, når andre tvivler på ens evner. Men se det som en udfordring, at du skal vise dem! Hvis du samarbejder og viser hvem du er og hvad du kan, så vil de samarbejde i større grad, og lade dig være i "fred", når du har vist dem at de har taget fejl!

Men det er lidt som en der taler sandt, der ikke vil tage en løgndetektor test. Jamen hvorfor dog ikke, hvis man taler sandheden???

Jep meget enig...