Kæresten vil ikk have barnet.

Jeg er en 17 årig pige der for nulig er blevet gravid. jeg er i 7 uge, siger min læge og venter svar fra sygehuset. Jeg er rigtig meget imod abort og har jeg været efter at min mor også er det. Jeg fandt ud af at jeg var gravid da jeg var ca 5 uger henne. 

Jeg har snakket meget med min kæreste og med mine forældre og hans forældre omkring det med at beholde det eller få en abort. Både min kæreste og hans forældre og mine forældre siger at jeg skal have en abort.
Jeg har været rigtig ked af det fordi det ikke er det jeg ønsker. Jeg vil meget gerne beholde barnet, men jeg tør ikke sige det til dem fordi jeg er bange for at mine forældre bliver sure på mig og at min kæreste går fra mig.
Jeg har været sammen med ham nu i 7 måneder og han har altid sagt at han vil være der for mig uanset hvad der sker. Han vil ogs gerne være der hvis jeg får en abort men han er i tvivl hvis jeg beholder det.

Er der nogen der ved hvad man kan gøre i sådan en situation? 

Jeg ville lytte til mit hjerte.
Det er jo udelukkende dig der bestemmer.

et kram skal du ha

Ved ikke hvad jeg skal sige. Knus og kram

Baagoe skriver:

Jeg er en 17 årig pige der for nulig er blevet gravid. jeg er i 7 uge, siger min læge og venter svar fra sygehuset. Jeg er rigtig meget imod abort og har jeg været efter at min mor også er det. Jeg fandt ud af at jeg var gravid da jeg var ca 5 uger henne. 

Jeg har snakket meget med min kæreste og med mine forældre og hans forældre omkring det med at beholde det eller få en abort. Både min kæreste og hans forældre og mine forældre siger at jeg skal have en abort.
Jeg har været rigtig ked af det fordi det ikke er det jeg ønsker. Jeg vil meget gerne beholde barnet, men jeg tør ikke sige det til dem fordi jeg er bange for at mine forældre bliver sure på mig og at min kæreste går fra mig.
Jeg har været sammen med ham nu i 7 måneder og han har altid sagt at han vil være der for mig uanset hvad der sker. Han vil ogs gerne være der hvis jeg får en abort men han er i tvivl hvis jeg beholder det.

Er der nogen der ved hvad man kan gøre i sådan en situation? 

Altså nu er det ikke dine eller hans forældre som skal blande sig, men passe dem selv... Det er dig og din kæreste der venter jer og det er jer to der skal finde ud af hvad i gør... 

Hvis du vælger barnet, vil det ALTID være der. Med eller uden kæreste.

HVis du virkelig ønsker dig barnet, så mener jeg ikke, din frygt for at miste kæresten skulle spille den store rolle.

Jeg kender jer ikke, men jeg føler mig overbevist om, at du - før eller siden - bliver alenemor,hvis du beholder barnet.

Det ved jeg ikke, om du kan klare. Men det ved du. Inderst inde.

Hvis du virkelig er i mod abort, skal ingen tvinge dig.

Kærester man har, når man er 17 varer SJÆLDENT ved, - uanset om man får børn sammen eller ej. Bare så du husker at tænke over det også. Og "tvinger" din kæreste dig til abort, så holder jeres forhold absolut ikke. Dét er sikkert.

Sorry to say, men uanset hvad, så tror jeg, du har mistet din kæreste...

Håber, du får besluttet dig snarest. Og at du får fred i sjælden ved den beslutning, du træffer.

Jeg selv var 15 da jeg fandt ud af jeg var gravid.
Min mor sagde ikke at jeg skulle få en abort, hun ville råde mig til det, men hun bestemte jo ikke.

Dog ville min kærestes forældre gerne jeg fik en abort. Men idag er de så glade for ham!

Og det tror jeg også hans og dine forældre vil blive.

Du skal lytte til dit hjerte og så gøre op med dig selv om du ville kunne klare en graviditet uden støtte og uden kæreste hvis din kæreste skulle beslutte sig for at gå også bagefter da du ikke kan kræve noget af faren med hensyn samvær med barnet.

Dine forældre skal nok komme til at elske barnet hvis du beslutter dig for at beholde det, men du kan risikere at støtten fra dem ikke viser sig før barnet er født :s Har ikke selv været gravid men har hørt det er rigtig hårdt både psykisk og fysisk så du skal tænke tingene godt igennem 

Håber alt kommer til at gå 

Uanset hvad skal du lytte til dig selv, og kun dig selv. 

har stået i samme situation og jeg gik fuldstændig ned på det, og nu står jeg her så igen som 20 år utrolig forandret og gravid igen, men denne gang har det ændret mig så meget fra første gang at jeg ikke tør nyde det endnu, håber at det kommer. 

lever stadig sammen med min kæreste som jeg fik en abort med dengang og i dag efter han så hvad jeg gik igennem dengang vil han aldrig turde sig til mig i dag få det fjernet. og de gange hvor han er blevet bange for fremtiden med barn og sådan har jeg kigget iskoldt på ham og sagt denne gang bestemmer jeg..

 

så kan kun sige til dig at den eneste du skal spørger er dig, fordi du skal leve med valget resten af dit liv. både med og uden kæresten. 

skriv endelig hvis du har brug for at snakke.

og et kæmpe til dig og et meget stille tillykke

Det eneste du kan gøre, er at lytte til dig selv, og finde ud af hvad du ønsker.

Jeg kan godt forstå, at dine forældre og svigerforældre råder dig til en abort, når du kun er 17 år, og i kun har været sammen i 7 måneder, det er jo ikke det man ønsker for sit barn, i så ung en alder, men altså, hvis DU virkelig ønsker det her barn, så er det jo op til dig, og som der også er blevet skrevet, så skal barnets bedsteforældre jo nok komme til at elske det, helt op til skyerne

Frk. Himmelblå skriver:

Hvis du vælger barnet, vil det ALTID være der. Med eller uden kæreste.

HVis du virkelig ønsker dig barnet, så mener jeg ikke, din frygt for at miste kæresten skulle spille den store rolle.

Jeg kender jer ikke, men jeg føler mig overbevist om, at du - før eller siden - bliver alenemor,hvis du beholder barnet.

Det ved jeg ikke, om du kan klare. Men det ved du. Inderst inde.

Hvis du virkelig er i mod abort, skal ingen tvinge dig.

Kærester man har, når man er 17 varer SJÆLDENT ved, - uanset om man får børn sammen eller ej. Bare så du husker at tænke over det også. Og "tvinger" din kæreste dig til abort, så holder jeres forhold absolut ikke. Dét er sikkert.

Sorry to say, men uanset hvad, så tror jeg, du har mistet din kæreste...

Håber, du får besluttet dig snarest. Og at du får fred i sjælden ved den beslutning, du træffer.

Fuldstændigt enig. 

 

Desuden studser jeg over, at din kæreste har udtalt at han altid vil være der for dig, uanset hvad, men samtidig har han sagt, at han er i tvivl om, hvorvidt han vil være der, hvis du beholder barnet. Det er jo en direkte selvmodsigelse. 

Det er jo utroligt nemt at love folk, man altid vil være der for dem, så længe alt er fryd og gammen. Det er først når lokummet brænder, man opdager, hvem der faktisk virkelig er der for én.

Jeg vil opfordre dig til, ikke at basere dit valg med hensyn til baby på, hvorvidt din fremtid skal være med din nuværende kæreste eller ej. Af samme årsager som Frk. Himmelblå nævner.

Held og lykke uanset hvilken vej du vælger. Husk at du i hvert fald altid kan finde råd og støtte herinde, hvis det hele ser lidt sort ud.