Jeg har en søn på 6 år, i dag slog det pludselig fuldstændig klik for ham, jeg har faktisk aldrig set ham sådan før.
Det hele startede ud med et eller andet harmløst som jeg knapt husker, men i hvert fald bliver han vred, og han begynder så at skrige meget højt, hvor på jeg siger til ham at han skal stoppe, eller også må han gå ind på værelset, for jeg vil naturligvis ikke høre på sådan en skrigen. Her plejer vores konflikter så at stoppe (vi har kun ganske få konflikter, og har det i det hele taget rigtig fint sammen, og jeg føler at han respekterer mig og selvfølgelig også omvendt). I dag stopper komflikten så ikke her, i stedet går han fuldstændig amok, han skriger op slår ud efter mig, og kaster med ting. Jeg siger til ham, at den opførsel vil jeg under ingen omstændigheder se på, og jeg beder ham gå ind på sit værelse. Det gør han skam også, meget trampende, og alt på hans vej bliver kastet med. Jeg bliver naturligvis vred (og enormt provokeret) og jeg følger med ind på værelset, hvor jeg siger at han hverken skal spille eller se fjernsyn. Nu går han så til angreb på mig, han slår og sparker mig, og det gør faktisk ondt. Jeg tager hårdt fat i hans arm for at stoppe ham. På dette tidspunkt er jeg selv MEGET vred - jeg siger til ham, at jeg tager hans iPod pga. hans opførsel, og at jeg gerne vil have at han går ud og børster tænder for han skal i seng nu!
Jeg forlader ham, i mens begynder han at kaste ting ud fra sit værelse i mens han råber meget grimme ord efter mig "dumme mor, baby mor, lorte mor" osv.. Jeg ignorer ham lidt tid. Endelig bliver der ro, jeg går ind og siger til ham at han kan komme ud og få aftensmad, og derefter er det sengetid. Jeg er meget vred og derfor formentlig ikke særlig venlig at høre på. Han begynder nu at græde. Han kommer ud i køkkenet for at få noget aftensmad, han græder og siger undskyld. Jeg siger til ham at det er fint han siger undskyld, men at det ikke er godt nok, for den opførsel han lige har udvist, er simpelthen så uacceptabel. Jeg fortæller ham kort at hans iPod er inddraget på ubestemt tid, ligesom han skal i seng så snart aftensmaden er indtaget.
Han er nu vendt på en tallerken, og gør tydeligvis en masse for at vende stemningen, men jeg viser tydeligt at jeg er i dårligt humør. Han spørger flere gange "mor er du stadig vred", og jeg siger ja jeg er stadig vred. Han får spist og børstet tænder, herefter kommer han i seng. Han er naturligvis meget ked af det. Jeg fortæller ham at jeg elsker ham, og altid vil gøre det, men at den opførsel jeg har set i dag, er så forkert, at han bliver nødt til at tænke meget kraftigt over hvordan han opfører sig fremover.
Nu har jeg det faktisk helt dårligt og bliver i tvivl om hvor vidt jeg var for hård. Jeg blev simpelthen bare så vred, og der udover blev jeg faktisk også rystet over at han på denne måde kunne finde på både at slå og sparke mig med så stor en kraft....
Jeg regner med at vi skal have talt situationen igennem i morgen - både om hvorfor han blev så vred, og hvorfor mor blev så vred, og hvad vi gør for at undgå det i fremtiden.
Hvordan ville du have reageret i min situationn?
Først vil jeg godt sige, at det er helt normalt, det du har oplevet ved dit søn. Han reagerer voldsomt på et eller andet, og fordi du går med ind i konflikten - bliver den optrappet. Det kan være rigtigt svært at lade være.
Hvis man går med ind i konflikten, optrappes den. I stedet kan man anerkende, at man har set, at han er ked/vred osv. Hvis du slet ikke kan "nå ind" til ham. Kan man godt sige, at jeg kan godt se, at du simpelthen er så ked/vred lige nu, jeg synes du skal gå ind på dit værelse og så køle ned, og så kan vi snakke, når du kommer ud og er klar til det.
Når han går ind på sit værelse, skal han have lov til at være der, til han er kølet ned. Du kan evt. gå ind til ham der og igen anerkende, at du har set, han var vred/ked af det, og spørge ind til, hvorfor.
Jeg synes, at du fastholder ham lidt ved at tage ipod'en fra ham - han bliver mindet om, hvorfor den er taget fra ham. Hvis han helt umotiveret slår en anden, synes jeg det er helt i orden at tage den fra ham en time/dag. Men det her var jo fordi, konflikten blev optrappet.
Bare min mening - og jeg har en meget temperamentsfuld datter, der reagerer meget VOLDSOMT til tider, så jeg ved godt, hvor svært det er IKKE at gå med ind i konflikten.
