Barnedåb???

FrkRaarup skriver:

Nej, det kan jeg sku nok ikke!

 

Men som jeg har skrevet over her, så får jeg så ondt i maven inden jeg skal være sammen med dem, fordi de behandler mig så skidt!

 

Jeg ønsker ikke at få min barnedåb ødelagt!

 

Jeg er faktisk helt derude hvor jeg overvejer IKKE at holde dåb for nogen som helst, da jeg virkelig inderst inde IKKE ønsker at de skal være der!!!

 

Så kan man snakke om at være den voksne osv, men når de er så ligeglade omkring mig, og 'vores' graviditet, kan de rende mig!

 

Folk der IKKE kan være glade på vores vegne, og ikke tale til mig, kan i mit lille forskruede hovede, ikke være med til store ting i vores Blyp's liv!

 

Så tror jeg også bare man er nød til at være i situationen for at føle det jeg føler! De har trådt på mine tæer for mange gange! Kan ikke længere kigge den anden vej :/

 

 

 

Taaak for de rigtige dejlige ord! Det varmer

Kan næsten forstå at du opfattede mit svar negativt, men det var nu på ingen måde ment sådan.

Jeg mente såmænd bare at jeg synes du er en stærk pige og at jeg, i mangel på bedre udtryk, synes du skal "tvære ud i hovedet på dem" at du ikke synker til deres niveau og at de ikke betyder en dyt for dig og jeres kommende guldklump.

Beklager hvis det skabte mere vrede/frustration

Vivian87 skriver:

Kan næsten forstå at du opfattede mit svar negativt, men det var nu på ingen måde ment sådan.

Jeg mente såmænd bare at jeg synes du er en stærk pige og at jeg, i mangel på bedre udtryk, synes du skal "tvære ud i hovedet på dem" at du ikke synker til deres niveau og at de ikke betyder en dyt for dig og jeres kommende guldklump.

Beklager hvis det skabte mere vrede/frustration

Hehe ja.. Når emnet er ømt, kan det hele set negativt ud! Beklager.

 

Men tak for dine dejlige ord

 

Det kan være lidt svært, men fuck dem

Mor og meget mere skriver:

Hvis jeg ikke har læst forkert, er du kun to måneder henne - er det ikke lidt tidligt at konkludere, at de er ligeglade med graviditeten? Jeg synes ikke, man kan forvente, at det bliver det helt store samtaleemne så tidligt - slet ikke blandt mostre og kusiner til den kommende far. 

Lige knap 3 måneder!

 

Har bare svært ved at tro andet! Har aldrig betydet det mindste for dem, og de er mildest talt total ligeglade!

 

Dem om det!

 

Meeen! - Dilemmaet bliver ikke mindre af, at der er 1år til barnedåb!!

FrkRaarup skriver:

Nej, det kan jeg sku nok ikke!

 

Men som jeg har skrevet over her, så får jeg så ondt i maven inden jeg skal være sammen med dem, fordi de behandler mig så skidt!

 

Jeg ønsker ikke at få min barnedåb ødelagt!

 

Jeg er faktisk helt derude hvor jeg overvejer IKKE at holde dåb for nogen som helst, da jeg virkelig inderst inde IKKE ønsker at de skal være der!!!

 

Så kan man snakke om at være den voksne osv, men når de er så ligeglade omkring mig, og 'vores' graviditet, kan de rende mig!

 

Folk der IKKE kan være glade på vores vegne, og ikke tale til mig, kan i mit lille forskruede hovede, ikke være med til store ting i vores Blyp's liv!

 

Så tror jeg også bare man er nød til at være i situationen for at føle det jeg føler! De har trådt på mine tæer for mange gange! Kan ikke længere kigge den anden vej :/

 

 

 

Taaak for de rigtige dejlige ord! Det varmer

Jeg kan godt forstå at du har det træls med det. Det er aldrig rart når nogen behandler en træls selv om man ikke har gjort dem noget 

Vil give dig to forslag.

1. Hold en lille intim barnedåb kun for de nærmeste venner og nærmeste famile som forældre og søskende ( forhåbentlig har hans mor ikke et mystisk problem med dig)

2. få din mand til at snakke med dem og forklare dem at de skal "bande ord" behandle dig ordenligt. Også finde ud af hvad deres problem er

Håber i finder en løsning snart så du ikke skal blive ved med at have det hængende over hovedet.

Den lille kat skriver:

Jeg kan godt forstå at du har det træls med det. Det er aldrig rart når nogen behandler en træls selv om man ikke har gjort dem noget 

Vil give dig to forslag.

1. Hold en lille intim barnedåb kun for de nærmeste venner og nærmeste famile som forældre og søskende ( forhåbentlig har hans mor ikke et mystisk problem med dig)

2. få din mand til at snakke med dem og forklare dem at de skal "bande ord" behandle dig ordenligt. Også finde ud af hvad deres problem er

Håber i finder en løsning snart så du ikke skal blive ved med at have det hængende over hovedet.

Hans mor er død! Tror det er derfor han klamrer sig fast i det lille håb han har om, at de stadig er vigtige for hinanden!

 

Lyder som en fin idé, med en intim dåb! Men ja, så er der en masse der bliver pisse sure over det!

uanset hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke finde en løsning der passer nogen!

 

 

Sorry! Han har bare ikke nosser nok i bukserne til at snakke med dem om det!!

 

 

Taaaaak fordi du skrev

FrkRaarup skriver:

Hans mor er død! Tror det er derfor han klamrer sig fast i det lille håb han har om, at de stadig er vigtige for hinanden!

 

Lyder som en fin idé, med en intim dåb! Men ja, så er der en masse der bliver pisse sure over det!

uanset hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke finde en løsning der passer nogen!

 

 

Sorry! Han har bare ikke nosser nok i bukserne til at snakke med dem om det!!

 

 

Taaaaak fordi du skrev

Ej hvor træls.

ja man desværre ikke tilfreds stille alle, men i skal tænke på hvordan i får en god dag som muligt også skide på hvad andre tænker.

Min mor vil sige at så man han sku se og gro et par

så lidtved hvor træls familie kan være (har været uvenner med min far i lang tid)

Jeg synes ikke det er dit valg- det er helt op til din kæreste, og hvis han gerne vil have dem med synes jeg du skal være glad for hans valg. Jeg hader som i virkelig hader min svigerfamilie på morens side, de behandler mig så respektløst- men jeg blander mig ikke og invitere min mand dem en sjælden gang så smiler jeg bare (og lufter hunden lidt ekstre imens jeg bander dem langt ud af mit hjem!)

FrkRaarup skriver:

Kææææære tøser

 

Sagen er den, at min kærestes familie(på morens side) ikke kan fordrage mig, og egentlig aldrig rigtig har talt til mig! Og ærligt, så aner jeg ikke hvad fanden jeg har gjort dem. Måske er det aldersforskellen ?

Vi havde været sammen over 1 år,(boet sammen i &frac12 før de begyndte at skrive mit navn på indbydelsen.

 

Vi venter vores første fællesbarn, og det er kun hans moster der har skrevet tillykke... "Tillykke med det" - stod der en dag ganske koldt på hans facebook!og en kusine skrev tillykke, efterfulgt at en lang besked om at hun også havde brug for hjælp osv.

Ellers har vi intet hørt fra dem.

 

Det korte af det lange er, at jeg ikke har lyst til at de skal med til vores barnedåb.. Da de som sagt ikke kan fordrage mig, taler henover hovedet på mig. Selvom vi nu har været sammen længe og er blevet forlovet.. Ingen gang forlovelsen skrev de tillykke med!

 

 

Men kan jeg tillade mig at 'nægte' dem adgang ?Eller hvad skal jeg i så fald gøre?

Overvejer helt ikke at holde barnedåb.. Tanken om de skal med gør mig ked af det! Ønsker ikke en dag hvor mor er ked af det, måske endda skuffet!

 

Håber I endnu engang kan redde min røv

søde .. du beskriver  præcis den situation jeg også står i. Jeg synes bare det stort set gælder hele svigerfamilien, udover nogle enkelte Hos mig. Der bliver også talt over hovedet på mig, og vi venter også vores første barn sammen.. der bliver ihvertfald ikke talt om lille bebs der. Min kæreste har en datter fra tidligere forhold, og det er det eneste det drejer sig om samt hans eks som de har jævnlig kontakt med kan jeg forstå.  Det er vildt frustrerende, men jeg er også, nået til et punkt hvor jeg er røv ligeglad. Jeg ved heller ikke hvad  jeg har gjort dem, jeg er åbenbart for lækker, klogere og mere åbensindet end de kan tåle. Når vi skal holde barnedåb er de alle inviteret, også kan de tale til mig eller lade være. Der intet der skal ødelægge min kommende datters barnedåbOgså tror jeg bare det bedst at lukke af den dag 

FrkRaarup skriver:

Kææææære tøser

 

Sagen er den, at min kærestes familie(på morens side) ikke kan fordrage mig, og egentlig aldrig rigtig har talt til mig! Og ærligt, så aner jeg ikke hvad fanden jeg har gjort dem. Måske er det aldersforskellen ?

Vi havde været sammen over 1 år,(boet sammen i &frac12 før de begyndte at skrive mit navn på indbydelsen.

 

Vi venter vores første fællesbarn, og det er kun hans moster der har skrevet tillykke... "Tillykke med det" - stod der en dag ganske koldt på hans facebook!og en kusine skrev tillykke, efterfulgt at en lang besked om at hun også havde brug for hjælp osv.

Ellers har vi intet hørt fra dem.

 

Det korte af det lange er, at jeg ikke har lyst til at de skal med til vores barnedåb.. Da de som sagt ikke kan fordrage mig, taler henover hovedet på mig. Selvom vi nu har været sammen længe og er blevet forlovet.. Ingen gang forlovelsen skrev de tillykke med!

 

 

Men kan jeg tillade mig at 'nægte' dem adgang ?Eller hvad skal jeg i så fald gøre?

Overvejer helt ikke at holde barnedåb.. Tanken om de skal med gør mig ked af det! Ønsker ikke en dag hvor mor er ked af det, måske endda skuffet!

 

Håber I endnu engang kan redde min røv

Nu har jeg læst hele debatten, og vil kort sige;

La' være med at stresse over det nu der er ca. et halvt år til du føder, og så kan i trække den yderligere et halvt år med at holde noget. Der kan ske meget på den tid i skal jo ikke sende invitationer ud nu vent med at tænk over hvem i vil have med til efter du har født - hvem ved, måske har de overrasket dig positivt til den tid

'voksne' mennesker kan være underlige, som en anden skrev (kan ikke huske navn, så er de lidt mere afventende, for kærester KAN komme og gå. Man vil jo helst ikke knytte sig til nogen, som måske forsvinder igen, og af hvad jeg kan forstå, er det sket én gang før for din kæreste

Olivia's Moar skriver:

Nu har jeg læst hele debatten, og vil kort sige;

La' være med at stresse over det nu der er ca. et halvt år til du føder, og så kan i trække den yderligere et halvt år med at holde noget. Der kan ske meget på den tid i skal jo ikke sende invitationer ud nu vent med at tænk over hvem i vil have med til efter du har født - hvem ved, måske har de overrasket dig positivt til den tid

'voksne' mennesker kan være underlige, som en anden skrev (kan ikke huske navn, så er de lidt mere afventende, for kærester KAN komme og gå. Man vil jo helst ikke knytte sig til nogen, som måske forsvinder igen, og af hvad jeg kan forstå, er det sket én gang før for din kæreste

Beklager, men syns det er en gang pis ikke at behandle folk ordentlig fordi de kommer og går!

 

Jeg bliver så pisse irriteret, for det er sku ikke min skyld hans eks skred fra ham! og det skal jeg IKKE bøde for!

 

sorry