Barnedåb???

Du er i din gode ret til at invitere dem du har lyst til. Selvfølgelig skal du i dialog med din kæreste om det, og I skulle da helst gerne være enige.

Min personlige holdning er, at dåben er mere for de voksnes skyld end for barnets.Barnet er så lille på det tidspunkt, at det hverken kan tage stilling til sit navn, troen på gud eller alt det andet der foregår på denne dag

Min veninde og hendes kæreste valgte at holde dåb uden hans side af familien, simpelthen fordi hun ikke brød sig om dem (længere historie). Kæresten accepterede dette fordi han vidste at det ville ødelægge dagen for hende, og gå ud over barnet når hun ikke var "i sit es". Samtidig var han også enig i at barnet ikke ville lide nød over at de ikke var til stede denne dag (som jo for barnet bare er endnu en dag ud af mange på dette tidspunkt i dets liv).

Jeg ville forklare min kæreste hvad det gjorde ved mig når de var til stede, og bede ham være med til en konfrontation inden dåben. Alt efter udfaldet af denne konfrontation, ville jeg beslutte hvem der skulle inviteres til dåben.

Søde Rikkemus

Jeg synes ikke du kan tillade dig at nægte at de må komme med hvis Kenneth gerne vil ha dem med - men i skal da helt sikkert ha snakket om hvordan de behandler dig og hvad det gør ved dig!!

Og så synes jeg du skal være den store, lade dem komme med og så bare helt lade dem være medmindre de hendvender sig til dig! Du er en dejlig pige og kan de ikke se det er det deres tab! Vis du dem at der i det mindste er en af jer der kan opfører sig voksent og ordentligt!

.

Jupiter skriver:

Du er i din gode ret til at invitere dem du har lyst til. Selvfølgelig skal du i dialog med din kæreste om det, og I skulle da helst gerne være enige.

Min personlige holdning er, at dåben er mere for de voksnes skyld end for barnets.Barnet er så lille på det tidspunkt, at det hverken kan tage stilling til sit navn, troen på gud eller alt det andet der foregår på denne dag

Min veninde og hendes kæreste valgte at holde dåb uden hans side af familien, simpelthen fordi hun ikke brød sig om dem (længere historie). Kæresten accepterede dette fordi han vidste at det ville ødelægge dagen for hende, og gå ud over barnet når hun ikke var "i sit es". Samtidig var han også enig i at barnet ikke ville lide nød over at de ikke var til stede denne dag (som jo for barnet bare er endnu en dag ud af mange på dette tidspunkt i dets liv).

Jeg ville forklare min kæreste hvad det gjorde ved mig når de var til stede, og bede ham være med til en konfrontation inden dåben. Alt efter udfaldet af denne konfrontation, ville jeg beslutte hvem der skulle inviteres til dåben.

Mamalou skriver:

Der er heller ikke fair, at de ikke behandler dig ordentligt. Har de altid været sådan overfor dig, og hvorfor tror du at de er sådan? Er det blevet sagt direkte eller er det en fornemmelse du har? Jeg kan godt følge de råd der er givet omkring, at du skal invitere svigerfamilien, fordi jeg ikke synes du skal falde til deres niveau eller optrappe konflikten yderligere. Men det er din søns og jeres fest, og I skal alle tre have en god dag uden der er gæster med, der ikke bryder sig om dig. Måske kunne den kommende barnedåb være en åbning for, at din kæreste tog en snak med sin familie omkring hvor du/I oplever situationen. Hvem ved, måske kan det løses?

Vh. Louise

Fra dag 1 har de snakket henover hovedet på mig, og ladet som om jeg ikke er der!

Jeg aner virkelig ikke hvad jeg har gjort, og kæresten ved det hellere ikke!

Der er ikke blevet sagt at de ikke kan lide mig! Men de taler hen over hovedet på mig, spørger min kæreste om HAN har det godt, om HAN bor det samme sted osv..- selvom jeg står lige ved siden af ham.

 

 

Vil bare lige gøre det klart, at jeg endnu ikke keder kønnet på Blyp! Personen der skrev søn må have læst forkert.

 

 

Han er bare en svagpisser når det gælder om sådan nogle ting :/

Jupiter skriver:

Du er i din gode ret til at invitere dem du har lyst til. Selvfølgelig skal du i dialog med din kæreste om det, og I skulle da helst gerne være enige.

Min personlige holdning er, at dåben er mere for de voksnes skyld end for barnets.Barnet er så lille på det tidspunkt, at det hverken kan tage stilling til sit navn, troen på gud eller alt det andet der foregår på denne dag

Min veninde og hendes kæreste valgte at holde dåb uden hans side af familien, simpelthen fordi hun ikke brød sig om dem (længere historie). Kæresten accepterede dette fordi han vidste at det ville ødelægge dagen for hende, og gå ud over barnet når hun ikke var "i sit es". Samtidig var han også enig i at barnet ikke ville lide nød over at de ikke var til stede denne dag (som jo for barnet bare er endnu en dag ud af mange på dette tidspunkt i dets liv).

Jeg ville forklare min kæreste hvad det gjorde ved mig når de var til stede, og bede ham være med til en konfrontation inden dåben. Alt efter udfaldet af denne konfrontation, ville jeg beslutte hvem der skulle inviteres til dåben.

Jeg ville da ønske jeg kunne sige, at det ikke går mig på, men det kan jeg ikke!

Altså, når jeg er inviteret til deres ting, får jeg ondt i maven inden vi skal afsted, og vil ikke med, fordi jeg ved jeg kommer til at sidde og kigge ud i luften, når ikke lige min kæreste er i nærheden.

Har forsøgt at 'blande' mig når de snakker og prøver at være med, men det er svært at blive ved, når man gang på gang bliver fejet af.

 

Sidst havde vi en gave med, jeg havde brugt vildt lang tid på(og penge) Altså, gjort meget ud af- vi fik ikke så meget som et TAK for gaven! Og siden da, er jeg blevet enig med mig selv om, at de kan rende mig et hvis sted!

 

Ved godt at Blyp ikke aner en skid om hvad der foregår, men 'det' kan altså stadig mærke om mor/(far) er sure, og eller kede af det!

 

Og ønsker ikke at den dag bliver ødelagt.

Jeg ved at der i forvejen bliver en helvedes ballade på min side, fordi der er en del familiemedlemmer der ikke skal med! - Simpelthen pga- dårlig opførsel og så kan det halve af dem ikke enes! Og de bliver valgt fra.. Simpelthen fordi jeg ønsker en dag,. hvor vi er omgivet af dem der elsker OS og er glade på vores VEGNE!!!

Vivian87 skriver:

Søde Rikkemus

Jeg synes ikke du kan tillade dig at nægte at de må komme med hvis Kenneth gerne vil ha dem med - men i skal da helt sikkert ha snakket om hvordan de behandler dig og hvad det gør ved dig!!

Og så synes jeg du skal være den store, lade dem komme med og så bare helt lade dem være medmindre de hendvender sig til dig! Du er en dejlig pige og kan de ikke se det er det deres tab! Vis du dem at der i det mindste er en af jer der kan opfører sig voksent og ordentligt!

Nej, det kan jeg sku nok ikke!

 

Men som jeg har skrevet over her, så får jeg så ondt i maven inden jeg skal være sammen med dem, fordi de behandler mig så skidt!

 

Jeg ønsker ikke at få min barnedåb ødelagt!

 

Jeg er faktisk helt derude hvor jeg overvejer IKKE at holde dåb for nogen som helst, da jeg virkelig inderst inde IKKE ønsker at de skal være der!!!

 

Så kan man snakke om at være den voksne osv, men når de er så ligeglade omkring mig, og 'vores' graviditet, kan de rende mig!

 

Folk der IKKE kan være glade på vores vegne, og ikke tale til mig, kan i mit lille forskruede hovede, ikke være med til store ting i vores Blyp's liv!

 

Så tror jeg også bare man er nød til at være i situationen for at føle det jeg føler! De har trådt på mine tæer for mange gange! Kan ikke længere kigge den anden vej :/

 

 

 

Taaak for de rigtige dejlige ord! Det varmer

FrkRaarup skriver:

Kææææære tøser

 

Sagen er den, at min kærestes familie(på morens side) ikke kan fordrage mig, og egentlig aldrig rigtig har talt til mig! Og ærligt, så aner jeg ikke hvad fanden jeg har gjort dem. Måske er det aldersforskellen ?

Vi havde været sammen over 1 år,(boet sammen i &frac12 før de begyndte at skrive mit navn på indbydelsen.

 

Vi venter vores første fællesbarn, og det er kun hans moster der har skrevet tillykke... "Tillykke med det" - stod der en dag ganske koldt på hans facebook!og en kusine skrev tillykke, efterfulgt at en lang besked om at hun også havde brug for hjælp osv.

Ellers har vi intet hørt fra dem.

 

Det korte af det lange er, at jeg ikke har lyst til at de skal med til vores barnedåb.. Da de som sagt ikke kan fordrage mig, taler henover hovedet på mig. Selvom vi nu har været sammen længe og er blevet forlovet.. Ingen gang forlovelsen skrev de tillykke med!

 

 

Men kan jeg tillade mig at 'nægte' dem adgang ?Eller hvad skal jeg i så fald gøre?

Overvejer helt ikke at holde barnedåb.. Tanken om de skal med gør mig ked af det! Ønsker ikke en dag hvor mor er ked af det, måske endda skuffet!

 

Håber I endnu engang kan redde min røv

Folk er forskellige, og nogle mennesker er mere afventende end andre i forhold til at nærme sig "nye" mennesker. Som mor og moster til unge mennesker ved jeg, at kærester kan komme og gå, og jeg synes ikke, det er så slemt, at der gik et år, før du stod på indbydelser - et år er ikke så meget for os halvgamle nisser, og hvis I ikke ses hver eneste måned med hans mostre osv., så mener jeg ikke, det er så slemt, at de lige skulle være sikre på, du var inde i billedet for alvor. 

Jeg kan heller ikke forstå, at du kan læse et "Tillykke med det" som en kold besked - det er jo bare kort og godt en lykønskning, og barnet var og er jo kun på vej - deres glæde på jeres vegne bliver måske større, når du har født. 

Også voksne kan være kejtede og generte, når de er sammen med folk, de ikke kender så godt. Måske aner de ikke, hvad de skal sige til dig, og ved ikke, hvordan de lige kommer ind på livet af dig. 

Jeg synes, du skal glemme alt om dåben indtil videre i stedet for at træffe nogle definitive beslutninger lige nu. Meget kan nå at ændre sig, og der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. 

Personligt havde jeg det lige modsat dig - jeg følte, jeg blev sovset ind i store forventninger om at være en integreret del af min svigerfamilie lige fra første møde, hvor jeg på ingen måde anede, om det var et kortere eller længerevarende forhold, jeg var på vej ind i. Mostre og kusiner forventede, at de blev inviteret med til min fødselsdag, selv om ikke engang mine egne onkler og tanter skulle med - det var simpelthen for meget. 

Lad tiden og ikke mindst din kæreste afgøre udfaldet til barnedåben. 

FrkRaarup skriver:

Nej, det kan jeg sku nok ikke!

 

Men som jeg har skrevet over her, så får jeg så ondt i maven inden jeg skal være sammen med dem, fordi de behandler mig så skidt!

 

Jeg ønsker ikke at få min barnedåb ødelagt!

 

Jeg er faktisk helt derude hvor jeg overvejer IKKE at holde dåb for nogen som helst, da jeg virkelig inderst inde IKKE ønsker at de skal være der!!!

 

Så kan man snakke om at være den voksne osv, men når de er så ligeglade omkring mig, og 'vores' graviditet, kan de rende mig!

 

Folk der IKKE kan være glade på vores vegne, og ikke tale til mig, kan i mit lille forskruede hovede, ikke være med til store ting i vores Blyp's liv!

 

Så tror jeg også bare man er nød til at være i situationen for at føle det jeg føler! De har trådt på mine tæer for mange gange! Kan ikke længere kigge den anden vej :/

 

 

 

Taaak for de rigtige dejlige ord! Det varmer

Hvis jeg ikke har læst forkert, er du kun to måneder henne - er det ikke lidt tidligt at konkludere, at de er ligeglade med graviditeten? Jeg synes ikke, man kan forvente, at det bliver det helt store samtaleemne så tidligt - slet ikke blandt mostre og kusiner til den kommende far. 

ja de skal med!

Så må du være den voksne og ignorere at du bliver ignoreret!

Sisse