Gik du i stykker under fødslen?

Jok123 skriver:

Nåå så er det derfor, for folk måtte hellere end gerne være anonyme

 

Du har bare så evig ret, og jeg aner ik hvorfor det er sådan.. Hvorfor skal det hele være så perfekt.. er ligesom børnene.. de konkurrerer allesammen om at være bedst og hurtigst, få flest tænder på kortest tid, sove igennem fra dag 1 og så ved de det ik engang..

Ligesom når man kommer i mødregruppe og huset er tip top clean, på bordet står nybagte boller og hjemmelavet kanelkage, og en total overskudsmor der åbner døren.. og det første jeg tænkte var "hvordan fanden skal jeg overhovedet nå alt det, inden de kommer hjem til mig om en uge"3..

Kan virkelig ik forstå hvorfor folk ik åbner lidt op, og er ærlige, for vi sidder nogen der har brug for en der kan lytte OG forstå samtidig.. tror sgu ik min kæreste forstår ret meget af det, selvom han gladeligt lytter

Gad ellers godt se om jeg ku finde den tråd, det ku være sjovt at læse

Jeg kan desværre ikke finde den der tråd jeg skriver om, selv om jeg har søgt på den.

Men du har ret i alle de der ting. Og der er et tabu mere, som man heller aldrig taler om. Jeg fik en (heldigvis mild...men stadig det værste jeg har prøvet) efterfødselsreaktion hvor jeg gik ned med stress. Heldigvis er det for længst overstået, men det er endnu en af de ting hvor man bare ikke snakker om det, selv om mange jo oplever det. Præsis på samme måde som det med problemer med underlivet. Det er bare mange af de der ting som kvinder kæmper med selv i stedet for at være til støtte for hinanden og dele erfaringer. Det er som om glansbilledet er meget vigtigt og også som om at hvis man prøver at italesætte de her ting, så bliver man slet ikke forstået.

Jeg fik 9 sting (: er egentlig helet fint nok, men deres redskaber var ikke sterile nok da de lappede mig, så jeg endte med at bløde meget kraftigt i 3 måneder, hvorefter de konstaterede en slem infektion i livmoren .. Der var gået betændelse i sårene, både udvendig ogindlænding, øv en lang og træls pencelin kur jeg må da indrømme, jeg er meget bange for at briste så jeg skal sys igen .. Den omgang vil jeg ikke igennem igen  

LilleLene skriver:

hvad gør de så ved det ?

Så vidt jeg ved, laver de et lille snit. Jeg er ikke sikker på om de skal sy igen eller om de bare kan nøjes med et snit. Men det kan du også spørge din læge om. 

modesty skriver:

Så vidt jeg ved, laver de et lille snit. Jeg er ikke sikker på om de skal sy igen eller om de bare kan nøjes med et snit. Men det kan du også spørge din læge om. 

det er rigtigt

Jeg gik i stykker. Jeg bristede forfra og bagtil, og det var ikke sjovt. Og det var ikke sjovt at være den sidste i "hele verden", der bar min søn, fordi jeg hverken måtte stå eller sidde. Men det er værste var alligevel at skide i bukserne.

Mit oprindelige knib er ødelagt. Det skyldes godt nok ikke bristningen, men det ændrer ikke ved at jeg selv med hjælp fra en rigtig dejlig fysioterapeut, stadig fylder utrolig meget i mit liv. Jeg kan holde mig nu, men ikke lige så godt som før, og jeg tænker meget over om det nu bedre eller dårligere.

Og det er muligvis en af hovedårsagerne til at min søn ikke er blevet storebror endnu, men det lever jeg med. Det er ikke alting der bliver som man havde planlagt

Jeg har ingen problemer med min blære så der kan jeg ikke snakke med! Men begge mine skambamser flækkede hele vejen ned og min f**** er efter fødslen blev tyk at se på?!!