Gik du i stykker under fødslen?

Jok123 skriver:

Jeg søger nogen der gik i stykker under fødslen, og som har haft komplikationer både fysisk og ik mindst pyskisk efterfølgende.

Jeg søger nogen, fordi jeg selv har brug for nogen at snakke med, da jeg føler at jeg går meget alene med det.

Jeg har ik som sådan nogle fysiske gener, men det har jeg så sandelig pyskisk.. det går mig på hver evig eneste dag, at mit underliv ikke er blevet "sig selv" igen.. Uden at gå i detaljer, så har jeg noget nedfald/fremfald som følge af at blæren hænger.

Jeg har knoklet med knibeøvelser, og har gået til læge, fys og gyn, uden at det har haft nogen virkning. Det er 8½ mdr. siden min fødsel, og jeg begynder at tabe modet.

Hvis du har lyst til at lytte til mig, eller hvis du også har brug for en at snakke med, så skriv gerne her, eller send mig en privat besked Kan man evt. oprette en gruppe eller en fora på en eller anden måde, så ville det være perfekt, men så teknisk er jeg ik lige

Jeg tror, du har større problemer, end jeg, men jeg vil alligevel lige dele med dig, at jeg først synes, jeg begynder at få mit "gamle" underliv tilbage nu her 19 mdr efter seneste fødsel! Jeg har følt mig meget "tung". Jeg har trænet og lavet knibeøvelser helt efter bogen + lidt til.

Så der er håb forude!

Men noget, som nok ikke står til at ændre er, at jeg har et kraftigt ar fra min bristning, og det er altså mærkeligt med den type hård/kraftig hud dernede... Noget jeg skal lære at leve med, - men det føles bare som noget "fremmed" dernede. Jeg tror ikke, min JM var god til at sy. Og selvom jeg udmærket ved, at de jo har brug for noget "learning by doing" er jeg alligevel ærgerlig over, at det lige var mig, der skulle blive hendes "første".

til dig!

Jok123 skriver:

Hov jeg glemte vidste at citere

Har du overvejet at snakke med en psykolog om det? Min læge sagde det var et meget normalt problem at det var psykologisk.

Min mand tager det rigtig pænt og presser mig ikke til noget. Selvfølgelig er han ked af det, men han siger at det kommer på et tidspunkt.  Han har dog set min mis høhø. og han siger den ligner sig selv, som før fødslen. Og han siger den er ligeså stram.

 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg tror, du har større problemer, end jeg, men jeg vil alligevel lige dele med dig, at jeg først synes, jeg begynder at få mit "gamle" underliv tilbage nu her 19 mdr efter seneste fødsel! Jeg har følt mig meget "tung". Jeg har trænet og lavet knibeøvelser helt efter bogen + lidt til.

Så der er håb forude!

Men noget, som nok ikke står til at ændre er, at jeg har et kraftigt ar fra min bristning, og det er altså mærkeligt med den type hård/kraftig hud dernede... Noget jeg skal lære at leve med, - men det føles bare som noget "fremmed" dernede. Jeg tror ikke, min JM var god til at sy. Og selvom jeg udmærket ved, at de jo har brug for noget "learning by doing" er jeg alligevel ærgerlig over, at det lige var mig, der skulle blive hendes "første".

til dig!

Tusind tak for dit indlæg, det er et af dem man kan bruge til at se fremad

Jeg er også sikker på at det hele nok skal blive bedre med tiden.. min mor forskrækkede mig dog lidt forleden, da hun sagde at hun en aften havde haft lidt svært ved at holde på vandet, da vi var ude og ride.. he he.. og hun har ellers ik haft komplikationer, og har derfor heller aldrig lavet knibeøvelser (måske det var derfor), men det forsikrede mig bare lige om, at den gode vane jeg er inde i med knibeøvelser, skal jeg bare blive ved med.. nok resten af livet.. men det er også helt iorden, hvis bare det hjælper

Åhh det er da også bare super ærgerligt at du skal leve med sådan et ar.. hvis hun ik har været helt med på det med syning, burde hun måske ha spurgt en anden ad.. men det er jo så nemt at sige nu.. du får også lige en , og så håber jeg at du lærer at leve med det

twinny skriver:

Har du overvejet at snakke med en psykolog om det? Min læge sagde det var et meget normalt problem at det var psykologisk.

Min mand tager det rigtig pænt og presser mig ikke til noget. Selvfølgelig er han ked af det, men han siger at det kommer på et tidspunkt.  Han har dog set min mis høhø. og han siger den ligner sig selv, som før fødslen. Og han siger den er ligeså stram.

 

He he det sir min kæreste også.. om det bare er noget "han skal sige", eller om han rent faktisk ik kan mærke forskel, det ved jeg ik.. han var dog så tør en dag at sige, at det jo nok var fordi han ik ku huske hvordan det var før hen... tak tak

Jo lidt har jeg overvejet det med psykolog.. min læge synes jeg skal gøre det.. jeg føler mig jo bare ik "syg", så jeg har lidt svært ved at skulle gå til en der har med "syge" mennesker at gøre.. jeg burde nok, men jeg tror ik jeg er klar til det.. er en person som meget gerne vil klare mig selv, og det går nok lidt imod mig nogle gange, fordi jeg bliver for stædig.. Har også overvejet om en sexolog var en mulighed, men ved faktisk ik helt præcist om sådan en tar sig af sådan nogle ting

Min veninde oplevede at gå i stykker, blive syet forkert sammen, have rigtig mange gener indtil man endelig opdagede at hun altså var helt smadret 'indvendigt' også. Så her var det både en fysisk og psykisk stor ting der var galt- hun valgte at få sat alt på plads og lavet det pænt og så få fremtidige børn ved pks- det forringede seriøst hendes livskvalitet, ødelagde sexlivet og hun kunne ikke holde på vandet og følte konstant at det hele var ved at falde ud. Har du overvejet om det overhovedet er det værd at vente?

Min veninde oplevede at gå i stykker, blive syet forkert sammen, have rigtig mange gener indtil man endelig opdagede at hun altså var helt smadret 'indvendigt' også. Så her var det både en fysisk og psykisk stor ting der var galt- hun valgte at få sat alt på plads og lavet det pænt og så få fremtidige børn ved pks- det forringede seriøst hendes livskvalitet, ødelagde sexlivet og hun kunne ikke holde på vandet og følte konstant at det hele var ved at falde ud. Har du overvejet om det overhovedet er det værd at vente?

Åhh gud, det havde jeg også valgt hvis jeg var hende.. stakkels pige.. det burde jo ik kunne ske at de laver sådan en fejl

Puh ha ja, jeg overvejer hver dag.. grunden til at jeg nok ender med at vente er både fordi lægen sagde at jeg nok sku regne med en reoperation, som ik gav nogen garanti for at det så blev iorden 2. gang, men også fordi at jeg ik tror at en operation fjerner tankerne i hovedet på mig lige nu.. jeg tror inderst inde ik at det forsvinder helt før jeg kan lægge alle graviditeter og fødsler bag mig.. tror faktisk bare at jeg så ville gå rundt og frygte et fremtidigt kejsersnit.. (ja min hjerne arbejder simpelthen for meget, men jeg kan ik finde sluk-knappen)

Men jeg skifter hele tiden mening.. den ene dag tuder jeg over det, og vil opereres med det samme.. den næste dag synes jeg det er ok, og kan sagtens vente.. så det er bare så svært..

Det med at det er ved at falde ud føler jeg også.. jeg ved at det ik falder nogen steder, men ind imellem føler jeg trang til at tage hånden derned for lige at holde det oppe.. og det er noget af det der er irriterende.. det er dog meget forskelligt fra dag til dag hvor slemt det er.. ved ik om det handler om hvor træt musklen er, for har jeg redet hårdt på hesten en aften, så er det som regel værre dagen efter, men mine knibeøvelser føles stærkere og kraftigere

Hvordan er din venindes underliv blevet? Har hun det godt nu?

Jok123 skriver:

Jeg søger nogen der gik i stykker under fødslen, og som har haft komplikationer både fysisk og ik mindst pyskisk efterfølgende.

Jeg søger nogen, fordi jeg selv har brug for nogen at snakke med, da jeg føler at jeg går meget alene med det.

Jeg har ik som sådan nogle fysiske gener, men det har jeg så sandelig pyskisk.. det går mig på hver evig eneste dag, at mit underliv ikke er blevet "sig selv" igen.. Uden at gå i detaljer, så har jeg noget nedfald/fremfald som følge af at blæren hænger.

Jeg har knoklet med knibeøvelser, og har gået til læge, fys og gyn, uden at det har haft nogen virkning. Det er 8½ mdr. siden min fødsel, og jeg begynder at tabe modet.

Hvis du har lyst til at lytte til mig, eller hvis du også har brug for en at snakke med, så skriv gerne her, eller send mig en privat besked Kan man evt. oprette en gruppe eller en fora på en eller anden måde, så ville det være perfekt, men så teknisk er jeg ik lige

nu er det så kun lidt over 2 måneder siden jeg fødte, men hold op jeg døjer med det underliv

Jeg vil klippet, så jeg blev selvfølgelig syet med, mener det var, 8 sting
Det er helet flot og jeg har ikke ondt sådan i hverdagen, men jeg kan ikke have sex det går PISSE ondt når vi prøver, jeg føler at jeg er ved at sprække

Vi har prøvet med glidecreme, men så snart jeg får noget op, så svier og brænder det, så meget at jeg bliver nødt til at gå ud under den kolde bruser Og har snakket me lægen om det, og hun kan ikke se der er noget galt


Hvad giver dit af gener ?

LilleLene skriver:

nu er det så kun lidt over 2 måneder siden jeg fødte, men hold op jeg døjer med det underliv

Jeg vil klippet, så jeg blev selvfølgelig syet med, mener det var, 8 sting
Det er helet flot og jeg har ikke ondt sådan i hverdagen, men jeg kan ikke have sex det går PISSE ondt når vi prøver, jeg føler at jeg er ved at sprække

Vi har prøvet med glidecreme, men så snart jeg får noget op, så svier og brænder det, så meget at jeg bliver nødt til at gå ud under den kolde bruser Og har snakket me lægen om det, og hun kan ikke se der er noget galt


Hvad giver dit af gener ?

Det lyder ik rart, og det er jo ik meningen at det skal være sådan.. Kan de ske at ha syet for meget? Har du overvejet at gå til en Gyn? Jeg synes ik altid lægen har ret meget forstand på det nemlig

Jamen mine gener er mest pyskisk.. jeg har beskrevet nogle af dem tidligere i indlægget.. men det påvirker mig hver dag, og jeg er rigtig ked af at ha de problemer, for lige netop underlivet er jo en vigtig del af det at være kvinde, og det duer bare ik når det ik er iorden

Du får lige en med på vejen også, det lyder det bestemt til at du har brug for og let du bare alle dine tanker, det er det tråden er startet til, og jeg lytter med glæde

Jok123 skriver:

Jeg søger nogen der gik i stykker under fødslen, og som har haft komplikationer både fysisk og ik mindst pyskisk efterfølgende.

Jeg søger nogen, fordi jeg selv har brug for nogen at snakke med, da jeg føler at jeg går meget alene med det.

Jeg har ik som sådan nogle fysiske gener, men det har jeg så sandelig pyskisk.. det går mig på hver evig eneste dag, at mit underliv ikke er blevet "sig selv" igen.. Uden at gå i detaljer, så har jeg noget nedfald/fremfald som følge af at blæren hænger.

Jeg har knoklet med knibeøvelser, og har gået til læge, fys og gyn, uden at det har haft nogen virkning. Det er 8½ mdr. siden min fødsel, og jeg begynder at tabe modet.

Hvis du har lyst til at lytte til mig, eller hvis du også har brug for en at snakke med, så skriv gerne her, eller send mig en privat besked Kan man evt. oprette en gruppe eller en fora på en eller anden måde, så ville det være perfekt, men så teknisk er jeg ik lige

Jeg fik en 3. grads bristning. Fødslen gik fantastisk, jeg pressede helt som jeg skulle. Han stod med hovedet næsten helt ude mellem næstsidste og sidste presseve, hvor jeg overhovedet ikke var bristet. Men den lille smule jeg udvidede mig på sidste presseve, fik mig til at briste så endetarmen røg med.

Jeg snakkede med Danmarks førende fysioterapeut på området efterfølgende, og hun sagde at det ikke altid handler om at presse på de rigtige tidspunkter o.s.v., men at man simpelthen bare kan være uheldig. Nogle muskelfibre der sidder forkert i forhold til babys hoved og så er det sket.

De første 2 måneder efter fødslen var MEGET hårde. Både rent fysisk fordi jeg var sengeliggende og nærmest ikke kunne bære min baby. Men specielt psykisk fordi jeg var SÅ bange for at der skulle gå betændelse i, at jeg ville komme til at blive inkontinent, at arret ville gøre ondt o.s.v.

Jeg havde trænet bækkenbund trofast under hele graviditeten, og det hjalp mig meget. Efter de to måneder var jeg helt ovenpå igen. Eller - næsten. Bækkenbunden føles stadig en anelse anderledes end før fødslen (min dreng er 10 mdr. nu), men det er ikke noget der går mig på som sådan. Jeg havde lidt ondt i arret i cirka 3-4 måneder.

Må jeg spørge hvorfor det er hårdt psykisk? Du siger at det ikke er problematisk fysisk - er det fordi du synes at det er grimt at det går dig på?

twinny skriver:

Jeg har været til gyn. Og han sagde jeg kunne få noget hjælpe til myoserne. Dog har jeg ikke benyttet det endnu. Da jeg ikke har overskud til at blive rodet i underlivet.

Jamen psykisk synes jeg det er rigtig øv, at min mand og jeg har intet sexliv, da det gør sindsyg ondt. Men det arvæv, tænker jeg bare skal lave lov til at slappe af. Så kommer det lige pludselig.

Men jo, det er ikke sjovt.

Hvad med dig?

Jeg er ikke så sart, så skriver bare her.

Et lille tip: jeg har fået det modsatte at vide af specialister på området. At arvævet ikke skal have fred, men derimod masseres (forsigtigt selvfølgelig, så det ikke gør alt for ondt). Så det gjorde jeg efter min 3. grads, og mine smerter holdt op efter 3-4 mdr.

Håber at det bliver bedre.