Jeg fik også sådan en bristning om til endetarmen osv, for 5 år siden da jeg fødte min søn. Det tog mig meget lang tid at komme mig over psykisk, jeg havde det elendig med det og holdte det for mig selv desværre, fordi jeg syntes ikke andre skulle høre på det, er ret sikker på at jeg havde en form for depression dengang, var bare ikke stærk nok til at fortælle om det, ville ønske at jeg var blevet tilbudt at snakke fødslen igennem, men nej det gjore jeg ikke, hvilke jeg nok selv burte have have taget mod til at spørge om og fået noget hjælp før.
Jeg havde det rigtigt dårligt med at jeg var den eneste jeg kende som havde fået sådan en bristning, og følte mig som en mærklig kvinde som ikke engang kunne føde normalt når barnet kun var 3500g, og når veninder spurte til det, snakkede jeg udenom for kunne ikke holde ud at tænke/snakke om det.
Havde også en enormt dårlig læge som ikke vidste havd han selv lavede, så han var ikke til meget hjælp. Det tog mig 3 år før jeg ture få et barn mere, men drømmen om en mere overvandt heldigvis frygten for at skulle igennem en fødsels igen, der er 4 år mellem mein søn og datter. Jeg var sikker på, at hvis jeg skulle føde selv igen så ville jeg få sådan en brisning og ønskede et kejsersnit, men det kunne jeg ikke få da jeg ikke har haft gener siden dengang udover at det tog mig lang tid at blive psykisk klar. Men så længe jeg kunne holde på urin og aff, var der ikke belæg for et kejsersnit og jeg fødte min datter naturligt hvilke nok har været den bedste psykiske løsning for mig idet, det gik super godt, fik kun 2 små sting og fik at mærke hvordan man bare er en hel anden når man ikke har smerter og kan gå normalt efterfølgende, er meget glad for jeg også fik lov at prøve denne model også.... Begge mine fødsler har været hurtige den første tog 3 timer og den anden tog 1 t og 34 min.
Anmeld
