Hvordan håndterer man det bedst?

Carl-Emil's mor skriver:

undskyld jeg blander mig men det vil jeg nok slette ikke råde dig til - det er jo lige sket og det vil hurtigt blive sådan "overfaldende"..

sig at du er der til at snakke og lytte hvis hun har brug for det..

det sidste man har brug for er at folk kaster sig frem og siger " skal vi ikke mødes og snakke om dit barn"..

det siger al min erfaring mig ihvertfald.

Nej, det kan jeg godt se.

Var ligeså meget for at hun ikke skulle føle sig glemt eller ikke velkommen mere. Men du har nok ret.

Kofoed. skriver:

Men naboen må virkelig have ramt uheldigt, så meget fart kan man da heller ikke få, når man bakker... Ved ikke om jeg ville kunne, hverken som mor eller nabo.

Det er jo en stor bil mod et lille menneske, så kræver jo ingen høj fart. 

Nej, tror også jeg ville flytte væk.

Carl-Emil's mor skriver:

der skal desværre stort set intet til hvis du er så lille og rammes af en bakkende bil.

vi oplevede det samme med en ven af familien og han nærmest kun trillede ud da han bakkede sin egen søn på samme alder ihjel

Åh nej og så sit eget barn. Hvor var det dog skrækkeligt.

Noahmor skriver:

Hej.

Sidder her og tuder og ved ikke, hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Sagen er at der igår døde en lille pige fra min søns mødregruppe. Hun blev kørt ned af en bakkende bil og blev kun halvandet år. Det er simpelthen så tragisk.

Men hvordan kan jeg bedst vise at jeg tænker på dem og gerne vil lytte.

Tænker, vil man overhovedet gerne snakke med en, der har et barn på samme alder? 

Vil ikke bare ignorere det faktum at de har mistet deres barn. 

Det gør mig virkelig ondt at hører! 

Læste det godt igår. Stakkels familie og stakkels mand der kom til det. Det er bare tragisk ! - ingen burde opleve at miste deres barn 

Kofoed. skriver:

Ja okay, men det virker bare utroligt, når man ikke kender mere til det, at der ikke skal mere til, pyh, tror aldrig anastasia må gå selv får hun er 15.

Hvor må det også have været frygteligt for hende.

Nej, kan godt mærke at jeg har været totalt pylret overfor min søn idag, men det kan jo heller ikke nytte noget.

Noahmor skriver:

Jo, men synes måske også at sådan er kurv er lidt fladt når man lige har mistet sit barn. 

Men ved det virkelig ikke. 

Kan godt være. Men tror ikke man kan gøre noget for at fjerne den smerte og sorg de går igennem. Men vise man er der og man tænker på dem. Men da du også "kun" er en fra mødregruppen, vil der jo nogle som er tættere på, og som jo vil være primære støtter. Hvad ville du selv ønske fra dine mødregruppe piger hvis det var dig som havde stået i den ulykkelige situation. Måske det kan hjælpe. Har de andre børn, for måske efter begravelsen, gavekort til oplevelse med de større børn ville være noget der kunne give lidt glæde, men selvfølgelig kun hvis en har større børn

Maja84 skriver:

Kan godt være. Men tror ikke man kan gøre noget for at fjerne den smerte og sorg de går igennem. Men vise man er der og man tænker på dem. Men da du også "kun" er en fra mødregruppen, vil der jo nogle som er tættere på, og som jo vil være primære støtter. Hvad ville du selv ønske fra dine mødregruppe piger hvis det var dig som havde stået i den ulykkelige situation. Måske det kan hjælpe. Har de andre børn, for måske efter begravelsen, gavekort til oplevelse med de større børn ville være noget der kunne give lidt glæde, men selvfølgelig kun hvis en har større børn

Jeg ved ikke, hvad jeg selv kunne tænke mig, for kan slet ikke udholde tanken om at der skulle ske Noah noget. 

De har et større barn, så det kunne godt være en mulighed.

Noahmor skriver:

Åh nej og så sit eget barn. Hvor var det dog skrækkeligt.

samler lige alle svarene i et indlæg til dig

 

Det er nogle super søde tanker du har gjort dig og tænkte selv det samme da vi mistede carl-emils fætter men så stoppede jeg op og gravede alle minderne frem fra den gang vi mistede min søster også var det pludseligt lidt mere klart hvordan jeg skulle reagere..

men alene det at du gør dig tanker om at udvise omsorg for dem, vil varme dem på et tidspunkt

 

men ja det var forfærdeligt da han bakkede sin egen søn ned.. Han havde altid ønsket sig en dreng også fik de ham også mistede de ham.. heldigvis har de nogle underskønne piger og hans kone var sådan et fantastisk menneske hun ikke forlod ham tiltrods for hun faktisk direkte kunne bebrejde ham at han slog deres barn ihjel - selvom det jo ikke var bevidst men er nok de færreste der kan leve videre sammen..

 

Håber og tror at de med tiden vil værdsætte dine tanker og omsorg for dem helt ubeskriveligt..

Kofoed. skriver:

Ja okay, men det virker bare utroligt, når man ikke kender mere til det, at der ikke skal mere til, pyh, tror aldrig anastasia må gå selv får hun er 15.

Hvor må det også have været frygteligt for hende.

det er desværre en meget mærkelig måde tingene er skruet sammen på vedr hvad man kan holde til eller ej..

heldigvis for at sager som disse ikke er "hverdagskost"

 

Jeg ville sende blomster og udtrykke jeres medfølelse. En sms engang i mellem, hvor du som enkeltperson eller mødregruppen bliver ved med at tilbyde jeres selskab/støtte, det er slet ikke sikkert at de i det næste lange stykke tid orker selv at række ud efter hjælpen, der er det nok omverdenen der må være vedholdende. 

Vigtigst tor jeg, vil være at I rent faktisk lytter til dem, når de er kede af det og ikke undgår emnet når I møder dem.

Hvor er livet skrøbeligt