Hvordan håndterer man det bedst?

Aisha skriver:

Omg! Hvor er det frygteligt, sidder her og bliver helt følelsesladet. Har ingen gode råd desværre 

Nej, jeg ved slet ikke, hvad jeg selv ville have folk skulle gøre i den situation, for kan slet ikke tænke tanken at Noah ikke skulle være her mere. 

Har også lige læst det. Blev helt rørt over det :/ fik næsten tåre i øjnene. Det er så tragisk når et så lille menneske går bort og så på den måde. Føler med familien 

aarhusmor skriver:

Ja det er forfærdeligt. Læste godt om det. Kun fremtiden kan jo vise hvad de har lyst til, om de stadig har lyst til at snakke med andre med børn på samme alder - altså uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det jo altid gøre ondt for dem.

Men fortæl dem at du er ked af det på deres vegne. Jeg ved ikke hvor nære I er. Men hvis I er nære så sig at du altid er klar til at lytte og hvis ikke, så kan du sige at selvom I ikke er nære, vil du gerne hjælpe hvis du kan. Jeg tror det betyder meget at vide at andre bekymrer sig om en og forstår det tab der er sket.

Ved ikke, hvor nære vi er, men vi har jo delt en del ting det sidste halvandet år. 

Og vil som sagt ikke have at hun tror at jeg trækker mig, fordi det er for hårdt. 

Maja84 skriver:

Læste det godt, forfærdeligt
Kæmpe kram herfra. Måske en kurv med lidt gode sager, vise du er der, blomster til begravelsen. Har heldigvis ingen erfaring, men håber du finder den rette måde at vise dem, at du er der og er klar med støtte og at lytte

Jo, men synes måske også at sådan er kurv er lidt fladt når man lige har mistet sit barn. 

Men ved det virkelig ikke. 

Maise86 skriver:

Det er simpelthen så skrækkeligt! Jeg får kuldegysninger af at tænke på det!

Da vi mistede min far meget pludseligt fik vi mange mange smukke blomster med kort om folks medfølelse. Vi havde blomster overalt i huset og de fleste måtte stå på gulvet pga pladsmangel - MEN hver og en blomst varmede vores hjerter og viste os hvor afholdt min far var.

Så jeg ville foreslå at sende en blomst med et kort med nogle ord til familien. Det tænker jeg er det bedste at gøre lige nu og her.

jo, men har man lyst til at kigge på de blomster, som minder en om at ens barn er væk? 

Kofoed. skriver:

Ved ikke hvordan jeres Mødregruppe er/var, men tænker, at i i gruppen om nogen må kende barnet, så vil forslå i en dag finder sammen, alle mødre fra gruppen, hvor i bare snakker, start ud med at snakke om, hvordan moren har det, og så ellers kommer med er par minder fra gruppen. I skal kunne rumme hende og det bliver uden tvivl også blive hårdt for jer, men for hende betyder det lige så meget (vis ikke mere), at andre kan græde/sorge med hende. Hvis i har planer forsat for gruppen, så husk at gøre det tydeligt for hende, at hun stadig er velkommen, hvis hun kan overskue det og tilbud hende, at i kan mødes igen, hvis hun ønsker det, i er kun en sms væk. Det er mit forslag.

Håber de kommer godt igennem det hele, det lyder frygteligt.

Tror ihvertfald hun får tilbuddet om at mødes med os, evt uden vores børn, hvor vi bare kan snakke om Smilla. 

Men er jo slet ikke sikkert hun kan holde ud at se os mere, når grundlaget for vores samvær er forsvundet. 

simone-baby93 skriver:

Har også lige læst det. Blev helt rørt over det :/ fik næsten tåre i øjnene. Det er så tragisk når et så lille menneske går bort og så på den måde. Føler med familien 

Ja, det er så tragisk og uretfærdigt. 

Noahmor skriver:

Tror ihvertfald hun får tilbuddet om at mødes med os, evt uden vores børn, hvor vi bare kan snakke om Smilla. 

Men er jo slet ikke sikkert hun kan holde ud at se os mere, når grundlaget for vores samvær er forsvundet. 

Kofoed. skriver:

Tror jeg ikke du skal være for sikker på, børne vil hun nok lige vælge fra, men som sagt, hvis i mødes ofte, så kender i jo hende bedre end mange andre, så i vil kunne mindes hende på en helt anden måde, end andre kan.

Ja, nu må vi se. 

Håber bare de på et tidspunkt kommer hele ud på den anden side.