Hvordan håndterer man det bedst?

Noahmor skriver:

Ja, nu må vi se. 

Håber bare de på et tidspunkt kommer hele ud på den anden side.

Kofoed. skriver:

Det gør jeg også, det lyder jo vildt uheldigt, masser af skyldfølelse, puha..

Ja, og stakkels den nabo, der kom til at bakke ind i hende. 

Må også være svært at skulle bo ved siden af en, der ved en fejl har kørt ens barn ihjel. 

Noahmor skriver:

jo, men har man lyst til at kigge på de blomster, som minder en om at ens barn er væk? 

Aisha skriver:

Hvor har du læst om det henne ? 

i alle aviserne i går aftes og til morgen

Noahmor skriver:

Hej.

Sidder her og tuder og ved ikke, hvordan jeg bedst kan hjælpe.

Sagen er at der igår døde en lille pige fra min søns mødregruppe. Hun blev kørt ned af en bakkende bil og blev kun halvandet år. Det er simpelthen så tragisk.

Men hvordan kan jeg bedst vise at jeg tænker på dem og gerne vil lytte.

Tænker, vil man overhovedet gerne snakke med en, der har et barn på samme alder? 

Vil ikke bare ignorere det faktum at de har mistet deres barn. 

du giver dem plads og tid til deres sorg.

Sender en lille besked en gang imellem med at "vi tænker på jer og er her uanset hvad"

Det satte mine forældre pris på da vi mistede min søster, alt efter hvor tæt du er på dem så evt handel nogle af de ting ind du ved de kan lide og stil dem i en kurv foran deres dør UDEN at banke på og gå ind..

Ens verden går ret meget i stå når man mister sit barn og overskudet til at snakke med alt og alle hele tiden er der stort set ikke...

så små beskeder med vi er her og tænker på jer og evt små kurve med lidt lækkert en gang imellem for at give dem lidt luft er en god ting.

Verden er urimelig ..

Noahmor skriver:

Ja, og stakkels den nabo, der kom til at bakke ind i hende. 

Må også være svært at skulle bo ved siden af en, der ved en fejl har kørt ens barn ihjel. 

Noahmor skriver:

Tror ihvertfald hun får tilbuddet om at mødes med os, evt uden vores børn, hvor vi bare kan snakke om Smilla. 

Men er jo slet ikke sikkert hun kan holde ud at se os mere, når grundlaget for vores samvær er forsvundet. 

undskyld jeg blander mig men det vil jeg nok slette ikke råde dig til - det er jo lige sket og det vil hurtigt blive sådan "overfaldende"..

sig at du er der til at snakke og lytte hvis hun har brug for det..

det sidste man har brug for er at folk kaster sig frem og siger " skal vi ikke mødes og snakke om dit barn"..

det siger al min erfaring mig ihvertfald.

Kofoed. skriver:

Men naboen må virkelig have ramt uheldigt, så meget fart kan man da heller ikke få, når man bakker... Ved ikke om jeg ville kunne, hverken som mor eller nabo.

der skal desværre stort set intet til hvis du er så lille og rammes af en bakkende bil.

vi oplevede det samme med en ven af familien og han nærmest kun trillede ud da han bakkede sin egen søn på samme alder ihjel

Carl-Emil's mor skriver:

du giver dem plads og tid til deres sorg.

Sender en lille besked en gang imellem med at "vi tænker på jer og er her uanset hvad"

Det satte mine forældre pris på da vi mistede min søster, alt efter hvor tæt du er på dem så evt handel nogle af de ting ind du ved de kan lide og stil dem i en kurv foran deres dør UDEN at banke på og gå ind..

Ens verden går ret meget i stå når man mister sit barn og overskudet til at snakke med alt og alle hele tiden er der stort set ikke...

så små beskeder med vi er her og tænker på jer og evt små kurve med lidt lækkert en gang imellem for at give dem lidt luft er en god ting.

 

Verden er urimelig ..

Tak for svaret. 

Det giver ret god mening, det du skriver. 

Carl-Emil's mor skriver:

der skal desværre stort set intet til hvis du er så lille og rammes af en bakkende bil.

vi oplevede det samme med en ven af familien og han nærmest kun trillede ud da han bakkede sin egen søn på samme alder ihjel