Min umiddelbare holdning er, lige som mange andre, at jeg vil acceptere mit barn som som han/hun bliver, men jeg synes måske også at det kan tage overhånd. En del af det at vælge en stil der skiller sig så meget ud som fx punk, må vel være at gøre oprør mod det ens forlædre og det konforme står for. Hvis mor og far bare udbryder "Ihhh, hvor fantastisk - skal vi ikke alle sammen gå ned og få lavet en piercing imorgen", så går oprøret lidt af det 
Jeg vil acceptere min søn som han er og bliver, men jeg vil også acceptere at jeg ikke skal være hans bedste ven. Og jeg tror faktisk det er lidt vigtigt som teenager at føle at man gør noget ekstra vildt, som ens forældre er lidt imod. Også selvom det måske ikke er så slemt endda...
Anmeld